fredag, marts 29, 2024
ForsideAnmeldelserMikrofonerTest: Blue Snowball mikrofon

Test: Blue Snowball mikrofon

Overvejer man ligeså stille at påbegynde en karriere indenfor podcasting eller en anden type af broadcasting, hvor det er nødvendigt at skulle optage en god lyd, så ens målgruppe bedre kan høre én, så er det nødvendigt med en ordentlig mikrofon. Umiddelbart kan dette virke ganske uoverkommeligt, men man bør ikke blive skræmt af priserne på professionelt udstyr, da det rent faktisk er muligt at finde noget, som nærmest er skræddersyet til dette behov. Blue Snowball er en prisvenlig mikrofon, der dog trods entry prisen ikke har valgt at gå på kompromis på lydkvaliteten. Det er i al fald filosofien bag det hele, så det har vi naturligvis sat os for at efterprøve i vores test af den.

Hvad er der i æsken?

Har man som jeg kun set Blue Snowball mikrofonen på billeder, hvor der ikke er mennesker på inden jeg selv fik lov at lege med den, så tror jeg man vil blive overrasket over, hvor stor den rent faktisk er. Det er måske ikke hele produktet som overrasker størrelsesmæssigt som det er selve kuglen, der udgør mikrofondelen.

I selve boksen leveres Blue Snowball usamlet og man skal nederst i æsken førend man får foden og manual op for at kunne fuldende opsætningen og udpakningen. Dét og så et gennemsigtigt og sølvfarvet USB-kabel? Hvor farvevalget til den er besluttet er mig en gåde, men det behøver vi nok ikke dvæle ved for længe da det er en mindre væsentlig detalje.

Design og funktionalitet

Når man har vænnet sig til størrelsen af Blue Snowball er den egentlig ganske sød. Den minder dog mere om et øje end noget andet, hvilket måske ikke er den kropsdel man forbinder med lydoptagelse, men en mikrofon formet som et øre ville bare være helt forkert også.

Blue Snowball er som det måske fremgår af både billede og navn en kugleformet enhed og omtrent samme størrelse som en lidt større snebold. Om den har fået navnet grundet sin form eller fordi “storebroren” hedder en “Yeti” (altså mikrofonen fra samme producent, som vi ligeledes har testet) er naturligvis svært at sige. Man kan ikke ligefrem sige at navnet har noget med lydoptagelse at gøre uanset om det stammer fra det ene eller det andet.

Vores testeksemplar af Blue Snowball er udført i sort med enkelte krom detaljer hist og her. Den sorte skifter fra at være blank til metal og mat. Mikrofonen fås dog også i et hav af andre farver, så der er lidt at vælge imellem. Den sorte er egentlig ganske fint diskret og blender ind med resten af det sorte udstyr jeg ellers har på mit skrivebord.

Min skrivebordsplads?

Snebolden er i øvrigt placeret på en stang, som forneden har en tripod og dennes fødder virker en smule ustabile, men det er kun så længe at man ikke har foldet dem ud. Når man placerer Blue Snowball på en flad overflade står den klippesolidt fast og rykker ikke nogen steder. Selvom man bruger dens indbyggede feature til at trække selve mikrofon delen højere op fra tripoden så den kommer højere op for de brugere, der har behov for dette. Hvis ikke man har behov for det anbefaler jeg dog man lader den stå nede da den simpelthen bliver for ukøn at kigge på. I forvejen er mikrofonens top, altså snebolden, u proportionel i forhold til resten af konstruktionen og når man behøver at hæve den endnu højere op ved at forlænge “halsen” bliver det bare underligt at kigge på. Takket være tripodden i bunden af Blue Snowball så fylder denne mikrofon faktisk ganske fint på skrivebordet og man skal derfor have lidt ekstra plads ved siden af skærm eller PC.

Opsætning

På fronten af Blue Snowball har man Blue-logoet udført i plastik-krom, som altså dækker til hvor mikrofonen befinder sig og over denne har man en rød lampe, der lyser for at fortælle at mikrofonen er tændt og aktiv. Jeg ville personligt foretrække at lampen var en smule mere diskret. Naturligvis skala man advares om at man bliver optaget, hvis det er, men jeg tænker at det kan man gøre på en lidt mere afdæmpet måde end det stærke røde lys.

På bagsiden er der naturligvis indgang til USB-tilslutning, som i øvrigt er med USB-B, hvilket typisk er en tilslutning man finder på printere og ikke så mange andre typer af enheder. Dette er kun ærgerligt fordi man dermed ikke så nemt kan skille sig af med det knap så kønne sølvfarvede USB-kabel jeg personligt absolut ikke synes om.

Ellers er Blue Snowball rent faktisk en plug-and-play enhed til både Windows og Mac. Det er en out of the box løsning til begynder-podcasteren eller streameren, som er nem at gå i gang med og nærmest endnu nemmere at anvende grundet blot tre indstillingsmuligheder, som vi kommer nærmere ind på i næste afsnit.

Optagelser

Over indgangen til USB har man en slider-knap, som har en indstilling i tre faser, som justerer den måde, hvorpå Blue Snowball opfanger lyd på. Blue Snowball kan nemlig opfange lyd med Cardioid, Omni og Cardioid med -10db. Sidstnævnte indstilling er god til at modvirke høje pitches under tale eller andre optagelser, men jeg føler også den bliver en smule mere dæmpet, så det skal vælges efter behov (eller ønske). Cardioid er den ideele indstilling til optagelser af lyde, der kommer fra en bestemt retning, mens Omni er velegnet til eksempelvis podcasts med flere deltagere eller optagelse af et helt band, der spiller musik sammen.

Takket være de ovennævnte indstillingsmuligheder på Blue Snowball, så gør dette at mikrofonen her er en løsning til flere forskelligartede brugertyper. Det kan også være at den samme bruger har forskellige behov afhængigt af situationen. Dermed er Blue Snowball en smule mere alsidig end en ganske almindelig mikrofon og gør at dens pris er mere eller mindre retfærdiggjort.

Begge Cardioid indstillinger synes jeg optager lyden højere end den omni-direktionelle, hvilket ikke er underligt, men forskellen er nævneværdig for man er ikke i tvivl når man er kommet til at vælge den omni-direktionelle indstilling. Denne giver også en mærkbar forskel i optagelser fra forskellige vinkler, men ikke nær så meget som jeg oplevede det med Blue Yeti mikrofonen, som ganske vidst også koster dét mere.

Jeg synes dog ikke at jeg kunne mærke den vildt store forskel på Cardioid med og uden de reducerede 10db. Dette skyldes nok at jeg ikke havde noget konkret højlydt at udsætte mikrofonen for. En sanger eller musiker vil nok kunne mærke forskel med den rette vokal eller det rette instrument, men i mit daglige brug, hvor jeg dog forsøgte at stress-teste Blue Snowball fik jeg den ikke til at bukke under. Jeg forsøgte ganske vidst at råbe lidt højere end jeg normalt ville under mine games og indspilninger, men oplevede ingen forvrængning af lyden. Lyden føltes dog ikke nær så professionel, som på Yeti, men i forhold til mange andre mikrofoner, især dem man finder indbygget i andre enheder, så er man ikke i tvivl om at Blue Snowball er et velduført produkt, der er investeringen værdig, hvis man går op i at lyden er god. Hvis man anvender en mikrofon, som Blue Snowball, til gaming, skal man lige vænne sig til placering af mikrofonen andetsteds end ved ens mund og at den nok opfanger lyden fra ens keyboard (samt meget andet) mere end en retningsbestemt mikrofon ved munden vil gøre det. Den krystalklare og rene lyd vil man dog skulle lede længe efter i et gaming headset vil jeg vove og påstå.

Konklusion

Hvis man leder efter et prisvenligt alternativ til en professionel mikrofon, så kommer man med Blue Snowball meget tæt på en perfekt løsning. Dermed ikke sagt at Blue Snowball er hverken perfekt eller nærmest på lige fod med de professionelle løsninger. Blot at man har et godt værktøj til at begynde med og afhængigt af ens behov nok også noget man kan blive glad for i rigtig lang tid. Det man skal ligge mærke til er at man for denne pris får fantastisk god lyd gennem USB, som er kompatibel med både Windows og Mac og bare spiller ud af æsken. Det som Blue Snowball vinder mange point på er dens simplicitet og optagekvalitet med det hele for øje. Der er ikke så mange funktioner at vælge mellem ganske vidst, og samtidigt er jeg ikke den store fan af dens design, men det er heldigvis en smagssag.

[checklist]

  • Simpel
  • God lydkvalitet
  • Item #3

[/checklist][badlist]

  • Få funktioner

[/badlist]

 

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Overvejer man ligeså stille at påbegynde en karriere indenfor podcasting eller en anden type af broadcasting, hvor det er nødvendigt at skulle optage en god lyd, så ens målgruppe bedre kan høre én, så er det nødvendigt med en ordentlig mikrofon. Umiddelbart kan dette...Test: Blue Snowball mikrofon