fredag, marts 29, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Chill Fidelity E50 Bluetooth speaker

Test: Chill Fidelity E50 Bluetooth speaker

Vi skal her nærmere på en flot designet bluetooth højttaler fra danske Chill Innovation. Det er deres Chill Fidelity E50 Wireless Bluetooth Speaker.

Hvad er der i kassen

I kassen finder vi selve Chill Fidelity E50 højttaleren, en støttefod, et USB kabel til opladning og en vejledning.

 

Design og funktionalitet

Chill Fidelity E50 højttaleren har en flot og anderledes design, den er rund med en blank passiv bashøjttaler.

Den findes i hvid og så den sorte model vi fik til test. Når man har klikket støttefod fast bag på højttaleren, så står den stabilt på tre gummifelter.

Hele fronten er lavet i et fint metalgitter der gemmer på to højttalerenheder, der sammen med den passive bashøjttaler i midten spiller stereo. Det er dog lidt svært at høre da de to enheder sidder meget tæt, og generelt får man sjældent noget rigtigt stereobillede ud af en kompakt bluetooth højttaler. Men at der er to er glimrende, og i nogle musiknumre er det faktisk muligt at høre lidt stereoeffekt.

Bagsiden er lavet i plastik med en overflade struktur der godt kunne minde lidt om strukturen i læder. På bagsiden finder vi også et bærehåndtag så man nemt kan få fat på den runde højttaler.

Det er også på bagsiden vi finder en tænd/sluk kontakt, USB stik til opladning, og en MicroSD kortlæser.

Sætter man en MicroSD kort i, så begynder Chill Fidelity E50 automatisk at afspille den musik der ligger på kortet. Dog understøttes f.eks. FLAC ikke, så jeg har testet funktionen med MP3. Den virker fint, og den afspillede alle de MP3 filer jeg forsøgte mig med. Man styrer volumen, play/pause fra tre gummiknapper der sidder øverst på Chill Fidelity E50.

Man styrer volumen ved at holde V+ eller V- knappen inde. Skruer man op, så hører man at Chill Fidelity E50 kan spille temmelig højt! Et kort tryk på volumenknapperne skifter enten nummer på MicroSD-kortet, eller musiknummer på telefonens musikafspiller. I midten er der play/pause knappen, der også bruges til at modtage og afslutte et telefonopkald.

Jeg har testet Bluetooth rækkevidden, og jeg skulle gå fra mit kontor i kælderen, til det fjerneste hjørne på etagen over før der var udfald i signalet. Så rækkevidden er bestemt godkendt til normalt brug. Jeg testede også kvaliteten af telefonsamtaler, her var kvaliteten af den lyd jeg hørte i Chill Fidelity E50 glimrende, men modparten i samtalen havde dog overordentligt svært ved at høre hvad jeg sagde, selvom jeg stod mindre end en meter fra Chill Fidelity E50. Så forvent ikke bruge Chill Fidelity E50 til lange håndfri telefonsamtaler.

Jeg har testet lydkvaliteten ved både at lytte til musik fra MicroSD-kort og ved Bluetooth streaming. Og her kunne jeg ikke høre nogen forskel, så selve Bluetooth forbindelsen tilføjer i hvert fald ikke noget støj til musikken. Men selve lydkvaliteten kunne godt være bedre. Når man skruer op så bliver lyden ret domineret af øvre mellemtone, og diskanten bliver lidt for skarp og usammenhængende til min smag. Bassen mangler de helt dybe frekvenser men det er forventeligt for en højttaler med en begrænset størrelse, men jeg kunne godt tænke mig at resten af frekvensbåndet blev dæmpet lidt, så niveauerne var mere balancerede og detaljerede. Jeg har testet den med alt fra spinkle sangstemmer, til bas- og trommedomineret heavy metal, samt elektronisk musik. Ved medium niveauer spiller den glimrende, men så snart man skruer lidt op, så mister den musikaliteten, og lydbilledet bliver for skingert unuanceret til min smag. Og dette var efter at jeg havde ladet den spille ved maksimal lydstyrke i nogle timer for at bløde højttalerophængene lidt op. Jeg har sammenlignet lydkvaliteten med UE Wonderboom der er en højttaler i samme prisklasse, der dog er mindre end Chill Fidelity E50, og her får man altså lige lidt mere bas og lidt mere detaljeret lyd for pengene.

Konklusion

Chill Fidelity E50 er en flot højttaler, til en rimelig pris. Men desværre så skuffer den mig en smule rent musikalsk når man spiller højt, og ved telefonsamtaler klagede modparten over at det var svært at forstå hvad jeg sagde. Chill Fidelity E50 er en fin højttaler til ikke-kritisk lytning, men forvent dog ikke en Hi-Fi oplevelse.

[checklist]

  • Flot design
  • Musik (MP3) afspilning fra MicroSD-kort
  • God Bluetooth rækkevidde

[/checklist]
[badlist]

  • Dårlig lyd hos modpart i telefonsamtaler
  • Bliver for skinger og mister detaljer når der skrues op

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 899,- / Set til 649,-

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Vi skal her nærmere på en flot designet bluetooth højttaler fra danske Chill Innovation. Det er deres Chill Fidelity E50 Wireless Bluetooth Speaker. Hvad er der i kassen I kassen finder vi selve Chill Fidelity E50 højttaleren, en støttefod, et USB kabel til opladning og en...Test: Chill Fidelity E50 Bluetooth speaker