lørdag, april 20, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Cooler Master MasterKeys MK750 mekanisk gaming tastatur

Test: Cooler Master MasterKeys MK750 mekanisk gaming tastatur

Cooler Master bringer endnu en addering til deres lineup af mekaniske gaming tastaturer i form af MasterKeys MK750, som med et strømlinet og minimalistisk design, samt Cherry MX switche skal give gamerne valuta for pengene. Der er naturligvis også RGB belysning og en masse andet, som vi kommer nærmere ind på i vores test af tastaturet, som vi bringer her.

Hvad er der i æsken?

Med tastaturets kampvægt på hele 1003 gram, så er æsken heller ikke ligefrem let at have med, men indholdet er egentlig ikke så mangfoldigt, om end der er mere end ved mange andre tastaturer. Man får med MasterKeys MK750 nemlig, foruden selve tastaturet, også ekstra knapper og et lille værktøj til at trække keycaps ud med uden at ridse dem. Dertil er der med MasterKeys MK750 også en blød håndledsstøtte til, vævet USB-C kablet til tilslutning, samt den obligatoriske manual.

Design

MasterKeys MK750 er med hverken dedikerede makrotaster eller andre adderinger, som ville gøre tastaturet unødigt større i footprint. For dem, der ønsker ekstra taster er dette naturligvis ikke nødvendigvis et plus, men andre foretrækker et kompakt tastatur. Umiddelbart virker MasterKeys MK750 også som værende ekstra kompakt, men på en eller anden måde bedrager synet for jeg var fremme med målebånd og sammenlignede MasterKeys MK750 med et andet tastatur i fuld størrelse og deres taste-afstande samt -størrelse var identiske mere eller minder. Alligevel fyldte MasterKeys MK750 cirka 5 cm mindre i bredden alene fordi det andet tastatur havde en større ramme omkring sine taster.

Hvis ikke man monterer den medfølgende håndledsstøtte til MasterKeys MK750 så føler man nærmest at tasterne går helt ud til kanterne. Til at starte med tænkte jeg der derfor var risiko for at tastaturets robusthed var kompromitteret, men det er ikke tilfældet. Hvis man vrider MasterKeys MK750 mellem hænderne er det ikke det nødvendigvis det mest modtagelige tastatur, men man har bestemt heller ikke indtrykket af at det skulle give op så at sige. En vigtig parameter, hvis man som gamer vil have et produkt, som man kan stole på er en del udholdende. Materialerne som MasterKeys MK750 består af er plastik, aluminium og kunstlæder, hvor sidstnævnte kun gør sig gældende som polstring på håndledsstøtten.

Hvis man husker vores test af de to Razer tastaturer, der ligeledes havde kunstlæder-polstring og pude på håndledsstøtten, hvor Razer Ornata havde en meget tynd både kunstlæder og polstring mens BlackWidow havde en noget mere kvalitetsfuld løsning, så befinder MasterKeys MK750 sig midt imellem de to. Polstringens tykkelse er en smule tynd og kunstlæderet ligeså, men det er efter min mening stadig mere rart og behageligt end hård plastik når først man har vænnet sig til det andet.

Selvom MasterKeys MK750 ikke er udstyret med makrotaster, så er der over numpadden blevet plads til dedikerede medietaster uden at dette har haft indvirkning på størrelsen af tastaturet. Disse taster er ikke mekaniske og fylder meget lidt, hvorfor der også er plads til fire af dem.

De resterende taster, som der i øvrigt er langt flere af, er mekaniske taster og i vores testeksemplar er der tale om brune Cherry MX switche, som er en af favoritterne blandt både gamere og skribenter. De er min egen favorit blandt Cherry’s udvalg af switche, i hvert fald for nuværende, da de giver en taktil feedback, men uden at være for højlydte.

På bagsiden af MasterKeys MK750 er der lavet en lille udhuling og med USB-C stikket i midten så man kan sætte det aftagelige kabel ind. Det er aftageligt af transportmæssige årsager, idet et bøjet kabel nemmere kan knække, hvis man for eksempel tit rejser fra event til event. Derudover er der i bunden lavet kanaler, således at man kan føre sit kabel ud til både bagsiden eller i en af siderne afhængigt af hvad der passer en bedst med hensyn til placering af de andre ting på skrivebordet. I øvrigt synes jeg det er et kæmpe plus at MasterKeys MK750 er med USB-C tilslutning i stedet for eksempelvis mikro-USB, da sidstnævnte har en tendens til at gå nemmere i stykker.

På undersiden finder man også fødderne, som kan hæves eller slås sammen for at man kan give tastaturet lidt vinkel på om man vil. På fronten, derimod, finder man ikke nogle tilslutninger, men så alligevel, for fronten er nemlig magnetiseret, således at man kan påsætte den nævnte håndledsstøtte, som ikke bruger andet end dét til at holde sig fast til tastaturet. Det er sågar muligt at flytte lidt rundt på tastaturet uden at håndledsstøtten falder af, men det er naturligvis ikke ligeså fail-safe som en der hægtes fast med mere robuste virkemidler.

Hele MasterKeys MK750 tastaturet er med baggrundsbelysning i RGB, så man kan gøre tastaturet en smule personligt om man vil. Dette gælder også Cooler Master logoet på fronten af tastaturet, som i tilfælde af at man benytter håndledsstøtten rent faktisk er dækket til. Netop derfor synes jeg det er et plus, da detaljerne er taget med selvom man ikke nødvendigvis får glæde af dem, såsom det aftagelige kabel, som nærmest kun er en fordel for dem, der rejser med deres tastaturer.

Hvis ikke man vælger at benytte sig af muligheden for at peppe stemningen lidt op med RGB-lys, så er MasterKeys MK750 ganske enkel og sort i sit design. Tasterne er med en grålig tekst, men ellers er hele tastaturet mere eller mindre sort. Dermed ikke sagt at der ikke er gjort noget ud af designet, for et tastatur behøver efter min mening heller ikke være andet end én farve for at se kvalitetsfuldt og rigtigt ud.

Funktionalitet

Selvom MasterKeys MK750 er et gaming tastatur, så kan jeg jo af gode grunde ikke lade vær med at kigge på helheden af den som et tastatur, da de fleste af os bruger dette til andet end at spille på. Nogle skriver mere end andre, men man kommer ikke helt udenom at skulle skrive lidt i ny og næ alligevel. Da er det jo så vigtigt at man kan have et produkt til begge elementer, efter min mening og det kan naturligvis være nogle er uenige da de bruger deres til udelukkende at game på. Derfor kommer jeg dog alligevel i nedenstående afsnit at berøre begge elementer, så man kan danne sig et indtryk af, hvad for et tastatur MasterKeys MK750 er.

Software

Cooler Master Portal er dét software, der binder de forskellige komponenter sammen, hvilket vil sige at man her har en oversigt over de tilsluttede og understøttede tilbehørsprodukter, men når man klikker på at vil pille ved de enkelte dele hver for sig, så startes der et separat modul op. Det er en lidt outdated måde at gøre dette på, men softwaren til MasterKeys MK750 er nu ganske lige til og man bliver præsenteret for fire undermenuer, som man kan indstille tastaturet i. Undermenuerne består af LED (lys), Macro, Key Map og Profiles. De to førstnævnte er selvsigende, mens Key Map giver brugeren mulighed for at erstatte tasterne standardfunktioner med nogle andre taster man hellere vil arbejde med fx hvis man har et spil, hvor genvejstasterne giver mest mening at skifte positionen af gennem tastaturet i stedet for gennem softwaren.

Selve applikationen fylder ikke så meget på computeren, men den er alligevel meget tung at arbejde med og det er brand ærgerligt efter min mening. Det minder mig om de tidlige dage med de første gaming produkter, der kunne indstilles på, hvor enhver ændring eller gemt profil resulterede i adskillige sekunder, hvor produktet ikke kunne reagere inden profilen var gemt.

Taster

Det er ganske vidst Cherry MX switche, der gemmer sig under capsene på MasterKeys MK750 og det er en del af kvalitetsstemplet ganske vidst, men man kan sagtens montere disse i en dårlig skal og så bliver hele oplevelsen ganske kedelig. Det er dog heldigvis ikke tilfældet med MasterKeys MK750, hvilket ikke er så overraskende, idet byggekvaliteten og følelsen er helt i top. Tasterne sidder solidt i tastaturet og følelsen af at skrive på dem er ganske god. Vores testudgave er som nævnt med Cherry MX Brown, hvilket betyder at der er en taktil feedback når man aktiverer tasten uden at der er en lydmæssig feedback. Lyden fra mekanikken og plastik mod plastik kommer man dog ikke udenom og MasterKeys MK750 er langt mere højlydt end et almindeligt membrant tastatur.

Selve tasterne er ganske standard i størrelse og form med en konkav bue på toppen, således at toppen af fingrene kan hvile derpå. En ting man dog ligger mærke til, hvis man nærstuderer de keycaps, som er monteret på tastaturet og de ekstra gaming keycaps i lilla, som medfølger, er at byggekvaliteten er en smule anderledes. De få ekstra taster man får leveret med, som man kan montere på gaming tasterne (de taster der oftest bliver brugt til gaming i hvert fald, WASD, osv.) er nemlig tykkere og langt mere robuste. Det ser ud til at man får en lidt længere levetid på disse end de andre keycaps.

Heldigvis er tasterne og switch temmelig standard, så man kan nemt finde erstatnings-keycaps i markedet, hvis man vil finde noget helt unikt til sig selv og efter egne ønsker og behov. Det medfølgende tool til at skifte keycaps med er ganske nemt at anvende og man undgår også at ridse sine taster under processen, hvilket ellers kan være tilfældet med nogle af de små “pullers” man andre steder får stukket i hånden.

MasterKeys MK750 tasterne er med en ret gnidningsfri vandring på nær lige den taktile feedback, som man får ved aktivering, men tasterne er hverken for bløde eller for stive og det er dét som for mig gør dem gode til at skrive og spille på. Til gaming havde jeg personligt foretrukket mere stive og lige taster, men til skriveriet noget mere blødt og her er de brune Cherry MX et godt mellemstykke.

Lys

MasterKeys MK750 benytter floating keys som man kalder det på engelsk. Det betyder i realiteten at switch og keycap er monteret højt, således at det ser ud som om tasten svæver over tastaturet. Årsagen til at dette er relevant for dette afsnit skyldes at meget af det lys, som gemmer sig under keycappen også flyder ud. Det betyder at lyset, om end dioden er kraftig nok i sig selv, ikke føles så kraftigt, som det er set andre steder, hvor man eksempelvis har brugt en hvid belægning under tasterne til at intensivere lyseffekten yderligere. Derudover er det den øverste del af teksten på tasterne, der er bedst belyst i forhold til eksempelvis den nederste, idet dioden til RGB er placeret over selve switchen.

Konklusion

Med et hav af gaming tastaturer på markedet skal man enten ramme noget unikt eller prismæssigt uundgåeligt for at stå frem i mængden. Cooler Master MasterKeys MK750 formår hverken at gøre det ene eller det andet, men det til trods, så er der tale om et fantastisk godt all-around tastatur, der egner sig til både gaming og alt muligt andet takket være gode taster, nem opsætning, fede features, såsom RGB, software til indstilling, god byggekvalitet og dedikerede medietaster. Man får et rigtig godt out of the box gaming tastatur, der ikke nødvendigvis har den mest flydende software, men den er nem at gå til og der er ikke så meget unødig addering eller komplikation.

[checklist]

  • God byggekvalitet
  • Lækkert og simpelt design
  • Indstilling uden software mulig
  • USB-C

[/checklist]
[badlist]

  • Pris
  • Belysning ikke så kraftig

[/badlist]

 

Pris og tilgængelighed

Set til 1.298,-

Køb Cooler Master MasterKeys MK750

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Cooler Master bringer endnu en addering til deres lineup af mekaniske gaming tastaturer i form af MasterKeys MK750, som med et strømlinet og minimalistisk design, samt Cherry MX switche skal give gamerne valuta for pengene. Der er naturligvis også RGB belysning og en masse...Test: Cooler Master MasterKeys MK750 mekanisk gaming tastatur