torsdag, marts 28, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Corsair Gaming K95 RGB mekanisk tastatur

Test: Corsair Gaming K95 RGB mekanisk tastatur

CGK95RGB_06_A

Mange kender Corsair for meget andet andet end gaming udstyr, men for nogle få år siden ville de begynde at udnytte deres viden om netop gamere og deres behov ved at introducere os til mus, tastaturer og headsets. De introducerede os for det første tastatur med individuel baggrundsbelysning i forskellige farver med Cherry mekaniske switches, og et af disse er Corsair K95 RGB, som vi her skal se nærmere på.

Hvad er der i æsken?

Kvag de mekaniske switches og disses krav til robusthed vejer den æske, som Corsair K95 RGB kommer i et par kilo, selvom indholdet faktisk kun består af selve tastaturet og en aftagelig håndledsstøtte. Kassen har et indbydende design med sort baggrund og en gul ramme omkring med diverse specifikationer omkring tastaturet og dets taster.

Design

Allerede ved første berøring og øjekast skiller Corsair K95 RGB sig ud af mængden ved at have en mørk overflade i børstet aluminium. Det giver et fantastisk råt look og selvom den ydre ramme ikke har den store betydning for konstruktionens udholdenhed så er det alligevel et bekræftende signal om tastaturets byggekvalitet.

Corsair K95 RGB er det største tastatur fra producenten og det er også temmelig bredt. Man skal være forberedt på at have lidt ekstra plads på skrivebordet, idet de 18 makrotaster i siden jo også skal have deres ret. Når nu disse makrotaster er nævnt vil man ligge mærke til at materialet under disse taster er væsentligt anderledes end resten af tastaturet. Dette skyldes nok en økonomisk beslutning fra producenten, idet man på denne måde kan producere det der svarer til tastaturet i mindre størrelse og efterfølgende påsætte makrotasterne til at forvandle det til Corsair K95 RGB. Personligt gør denne mindre detalje mig ikke spor, mens nogle vil elske det og andre vil hade det. Personligt er jeg glad for at man i det mindste har nogle dedikerede makrotaster man kan benytte sig af. Foruden de ekstra makrotaster har man i toppen af Corsair K95 RGB tastaturet en makro-tast efterfulgt af tre hovedprofilknapper, som hurtigt skifter mellem moduser i den aktive profil. Disse taster er små og meget lavere end resten af tastaturet og de er heller ikke mekaniske, hvilket er uvæsentligt da det giver et pænere overordnet design. I modsatte højre side finder man to taster af samme type til henholdsvis justering af lysstyrken i tasterne samt deaktivering af Windows-knappen, som kan være farlig under gaming, hvis man ved uheld kommer til at trykke på den og Windows så tænker man vil hoppe til startskærmen. Helt til højre har man igen lidt anderledes knapper til mediestyring og lyd-volumen. Når man præsenterer det i tekst som her i anmeldelsen kan man måske komme til at rynke på panderne over at der er tre forskellige typer af taster på Corsair K95 RGB, men det hele er faktisk blendet godt ind i designet og der er ikke noget der ikke passer sammen. Selv disse ekstra knapper kan der vælges baggrundsbelysning på, så de ikke skiller sig ud, men også kan ses i mørke og være med til at give specialeffekter.

Der medfølger som allerede nævnt en aftagelig håndledsstøtte til Corsair K95 RGB. Denne håndledsstøtte er ganske fast og hård, men overfladen er lavet med et sådant mønster at den føles blød når man stryger over den. En ganske behagelig fornemmelse og den har også en passende længde til at ens håndled får hvile, mens det ikke fylder for meget på skrivebordet. Desværre er der en lille hage også, og det er at håndledsstøtten på Corsair K95 RGB sættes på ved hjælp af to skruer. Det er ikke for alle at dette er et issue, for de fleste vil enten bruge det eller lade være, men hvis man skiftevis har tænkt sig at spille med og uden kommer det nok i længden til at være et irritationsmoment.

Funktionalitet

Corsair K95 RGB forbinder man til sin computer med to USB-porte, hvilket kan være uhensigtsmæssigt for dem der har få USB-porte at give af uden at have en HUB ved siden af, men det er simpelthen nødvendigt for at bringe nok strøm til tastaturet og den funktionalitet der hedder anti-ghosting, som gør det muligt at taste alle taster på Corsair K95 RGB ned samtidigt uden at låse tastaturet. Dette er ikke noget man oplever i det daglige, men i nogle spil skal man aktivere flere spells samtidigt og så duer det ikke at den sidste spell låser et tastatur og ikke kan anvendes, som er en udfordring for et udvalg af få gamere, hvis de skulle spille på et almindeligt tastatur uden anti-ghosting eller n-key rollover funktioner.

Alt tager i betragtning er Corsair K95 RGB faktisk ikke et monstrum af et tastatur. Man har (heldigvis) beholdt et simpelt design og håndledsstøtten kan tages af for at det kan fylde endnu mindre. Det er rart for nogle producenter af gaming udstyr tænker at gamere er indifferente omkring størrelse så længe tingene spiller og ser seje ud, men nogle af os foretrækker også et clean skrivebord, hvor der ikke er for meget unødigt fyld. Det betyder dog ikke at tasterne er kompakt samlet, tværtimod synes jeg personligt at for min måde at skrive og arbejde på, så har Corsair K95 RGB et af de bedste afstande mellem tasterne jeg længe har siddet med.CGK95RGB_07_B-BKG

Cherry MX brune switches

Det som dog muligvis bidrager positivt til min skriveoplevelse på Corsair K95 RGB er også de brune switches, som ikke giver meget modstand når jeg taster og skal skrive en anmeldelse som denne, men det giver nok modstand til at jeg ved, hvornår en tast er aktiveret når jeg spiller mine spil, hvor aktiveringstidspunktet er vigtigt at kende. Den giver samtidigt ikke en lydmæssig feedback andet end den hamrende lyd, som et mekanisk tastatur nu engang afgiver, og som er skyld i at mine kolleger på arbejde ikke lader mig bruge et mekanisk tastatur på kontoret. Hvis man foretrækker et clicky mekanisk tastatur bliver man en smule skuffet, idet Corsair K95 RGB på nuværende tidspunkt kun fås med enten brune eller røde Cherry MX switches. Begge er uden den lydmæssige feedback, som jeg dog synes man overvurderer og jeg er selv vokset fra den fra mit tidligere mekaniske setup. Brune switches og deres modparter hos andre producenter (Logitech Orion Spark har noget lignende i deres egetproducerede switch) er mine nye favoritter må jeg ærligt erkende.

Corsair Utility Engine

Selvom Corsair K95 RGB er et plug and play tastatur og kan bruges ved blot at slutte det til en Windows PC, så får man først noget rigtigt for pengene, hvis man installerer Corsair Utility Engine (CUE) og begynder at fiffle rundt med det i nogle… dage. Grunden til at jeg skriver dage er faktisk ikke for at skræmme nogen væk eller sige noget negativt om Corsair K95 RGB og CUE, men derimod at pointerer at det var den første anmeldelse, hvor jeg var utroligt tæt på faktisk at skulle til at bruge en brugsanvisning for at finde ud af, hvordan man gør tingene, idet der er så mange ting mulige at gøre. Til sidst kunne jeg dog ikke gå mod mine egne overbevisninger og slettede den downloadede manual for at bruge lidt ekstra tid til at sætte mig ind i tingene. Når man har forstået hierarkiet i softwaren så er den faktisk også ganske nem at forstå. Det er ikke ensbetydende med at man nemt kan få den til at lave en masse fede effekter, som man måske gemmer på i hovedet og vil have frem på skrivebordet i form af makroer eller belysningseffekter. Denne del kræver fortsat en del tid og arbejde, men når man er færdig kan man dele sine specialeffekter med det stærke Corsair community og man kan også hente profiler som andre spillere har lavet. Foruden naturligvis at kunne lave makroer, der udfører adskillige actions for dig som spiller ved at du blot aktiverer én enkelt tast, så fandt jeg også ud af at ved at kende cooldown tiderne på enkelte spells i nogle af mine spil, så var det også muligt at sætte lyset på en enkelt tast til at have en effekt der holdt op efter cooldown var slut, således kunne man få en indikator til at fortælle spilleren når ens spell var klar. Nu kan man naturligvis argumenterer for om man ikke bør være mere opmærksom herpå mens man spiller ved blot at kigge på skærmen, men der er også ting som spillet ikke nødvendigvis fortæller en og her kunne man i for eksempel League of Legends sætte en tast til at blinke efter X antal sekunder og indikerer at Dragon eller Baron eller blue buff er respawned.

//media.ereviews.dk/#!album-160

Mulighederne med CUE er utroligt mange og vigtigst af alt forbinder den alle Corsair gaming enhederne sammen i en oversigt, så man hurtigt kan skifte om man er ved at lave indstillinger på tastaturet eller en Corsair mus i stedet. Dette kunne nogle andre producenter også lære af og vi nævner ingen navne.

Generelt

Foruden de nævnte taster, som jeg er ganske vild med, så er der jo ikke meget andet at sige om Corsair K95 RGB end at det spiller bare. CUE gør den nem at vedligeholde og tilpasse ens spil, så man hurtigt kan tilpasse funktioner og makroer af ens taster og det er muligt at lave så mange profiler man overhovedet kan forestille sig. En lille men væsentlig detalje er eksempelvis også at de 18 G-taster i siden er placeret en smule lavere end resten af tastaturet. For nogle vil dette være et irritationsmoment, men for mit eget vedkommende bidrog det til at jeg vidste hvor på tastaturet jeg var og ikke ved en fejl tastede der i stedet for på de taster jeg skal skrive/spille på. Naturligvis bruger man de små forhøjninger på F o J tasterne til dette, men når det går hurtigt kan en lille hjælp også være dette. Højdeforskellen er i øvrigt nogle få millimeter og ikke noget som alle nødvendigvis vil bide mærke i.

Konklusion

Corsair K95 RGB er med sine brune switches og simple, men avancerede, funktioner et ganske godt bud på et gaming tastatur man bør se som en investering i ens “spillekarriere”. Det er mange penge at kaste efter et tastatur, hvis man også blot ser det som bare et tastatur, men indser man hvor mange muligheder og fordele det kan bringe ens spilleevner så vil man hurtigt komme til en anden konklusion og det er at Corsair K95 RGB kan være med til at hjælpe dig med at blive en bedre gamer. Pånær den aftagelige håndledsstøtte, som skrues fast, har jeg i virkeligheden ikke noget konkret at komme efter. Selve CUE softwaren er ikke helt nem at gå til, hvis man bare kaster sig ud i det, men når man lærer dets grundprincipper kan man hurtigt begynde at mestre den og udnytte de mange fordele den giver. Corsair K95 RGB er i al fald anbefaling værdig her fra.

[checklist]

  • Gode taster og afstand
  • Robust byggekvalitet
  • Mange muligheder med softwaren

[/checklist]
[badlist]

  • Håndledsstøtte sættes på med skruer
  • Softwaren har en stejl læringskurve

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til 1599,-
Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

2 KOMMENTARER

  1. Jeg er på udkig efter et keyboard som kan bruges til gaming, indenfor CS:GO, BF1, men samtidig skal det også være ultra godt til allround, f.eks. Word, Excel, Adobe Creative Suite..Kan du anbefale dette?

  2. Hej Brian,

    Det er et ganske udemærket tastatur, men hvorvidt det er egnet til både gaming og andre opgaver afhænger af de switches du køber den med og hvad du foretrækker. Jeg havde dem med brune cherry og var pænt tilfreds da de ikke kræver så meget kraft for at blive aktiveret. Jeg ville holde mig væk fra Blu Cherry eksempelvis for skriver og opgaver.

    Tastaturet fejler bestemt ikke noget, omend de makro taster i venstre side kan være irriterende da man nogen gange, især i starten, kommer til at trykke på dem ved en fejl.

    Håber det var svar nok. ellers spørg igen 🙂

    Mvh Goran

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Mange kender Corsair for meget andet andet end gaming udstyr, men for nogle få år siden ville de begynde at udnytte deres viden om netop gamere og deres behov ved at introducere os til mus, tastaturer og headsets. De introducerede os for det første...Test: Corsair Gaming K95 RGB mekanisk tastatur