lørdag, april 20, 2024
ForsideAnmeldelserComputer tilbehørTest: GUNNAR RPG - designed by Razer

Test: GUNNAR RPG – designed by Razer

Vi har for alvor fået øjnene op for GUNNAR optiks (phun intended) og skal nu til at kigge nærmere på en sand gaming brille, som sågar er lavet i samarbejde med en af verdens største gaming brands hvis navn fremgår af overskriften. Gamere er blandt dem, der sidder allermest foran deres computerskærm, hvorfor GUNNAR RPG er designet til dem, så de kan beskytte deres øjne mens de spiller deres favoritspil og designet i samarbejde med Razer giver én mulighed for at hele setuppet er Razer, nu inklusive brillerne. Vi har set nærmere på GUNNAR RPG og de fordele disse kan give.

Hvad er der i æsken?

Selvom GUNNAR RPG er designet af Razer, så bibeholder brilleproducenten deres indpakning, som vi også så med Vayper udgaven og der er altså tale om en lille æske i gennemsigtig plastik, som giver fuldt udsyn til brillen og dens design. Nederst er der en lille pap-æske som indeholder en kort manual så at sige og en lille mikrofiber pose, som man kan have sine briller i og også bruge til at pudse brillerne med.

Design

For mig at se ligner det mest af alt som om man med GUNNAR RPG har ladet sig inspirere af et par solbriller og herefter sat et gult glas ind i stedet. Det gule glas kommer vi ind på senere, men umiddelbart ser selve brillerne ret fede ud med deres moderne look og tofarvede brillestænger.

Dag jeg første gang så GUNNAR RPG var det på et billede og jeg ventede i spænding for at se om den grønne farve, som er at finde på brillestængerne, ville være for skrigende og iøjefaldende. Det synes jeg ikke er tilfældet og især ikke når man får brillen på, hvor den grønne farve mere eller mindre forsvinder da den peger mod indersiden af hovedet. Jeg tror at Razer har tænkt deres ikoniske grønne farve skulle være at finde på designet om det så gjaldt liv og død og så har man fundet en fin måde at gøre den diskret på.

Brillestængerne på GUNNAR RPG er i øvrigt fleksible udad også, så dem af os, mig selv inklusive, der har større hoveder, nemmere kan få dem på uden at de strammer om hovedet. Dette gøres ved samtidigt at bibeholde et robust design på selve brillen således at denne føles rigid og ikke som noget der nemt vil gå stykker. Forventningen er at disse vil blive taget af og på adskillige gange dagligt, så det er vigtigt at de kan klare lidt tæsk.

Brillestængerne går i øvrigt kun i en lettere bue nedad bag ørerne og ellers er de ret lige. Jeg ved at der er nogle, som foretrækker at deres briller tager et bedre greb om ørerne og dette er hovedsageligt også nogle gange med til at de sidder bedre fast. Jeg havde dog ikke problemer med at GUNNAR RPG faldt eller gled af, men det kan også være min nævnte hovedstørrelse gør at der er mere pres på stængerne og at de derfor ikke rykker sig. De er i alt fald nemme at tage af og på og de føles utroligt lette at have på hovedet. Stellet er lavet af en blanding mellem aluminium og magnesium, hvilket bekræfter både robustheden og det lette design.

Apropos komforten så er næsestykkerne på GUNNAR RPG i øvrigt fleksible, hvilket gør at man nemt kan tilpasse dem ens egen næse. Der er på ydresiden af dem puder af silikone, så de er bløde mod huden

Selve glassene på GUNNAR RPG er ret brede og de vil med deres rektangulære design passe til enten et ovalt eller rundt hoved bedst, men herregud vi skal bruge dem til at sidde foran en PC, så hvis man har accepteret at ens hovedtelefoner blinker med regnbuens farver er man nok mindre optaget af, om det givne design passer til ens hovedform. Det er måske mere noget nogen der bruger briller til daglig vil overveje.

Funktionalitet

Udover at briller skal være rare at have på, så skal de også have en positiv effekt. For dem der normalt bruger briller hjælper disse med at se mere klart på lang og kort afstand eller bare generelt. Man tager ganske enkelt ikke et par briller på hovedet uden at de har en positiv indvirkning på én. Solbriller beskytter mod solen samtidigt med at de kan være del af ens outfit. Intet af førnævnte gør sig egentlig gældende for GUNNAR RPG, så spørgsmålet er, hvorfor i alverden man skulle gå rundt med sådan nogle på hovedet. Hemmeligheden, så at sige, ligger i de gule glas, også kaldet Amber.

Teknologien bag Amber er både enkel og indviklet. I sin enkelthed går det ud på at glasset er designet til at holde blåt lys væk fra ens øjne. Blåt lys er noget som kommer ud af de fleste skærme vi bliver udsat for dagligt, fra fjernsyn, smartphone, men mest af alt computerskærmen, som vi sidder relativt tæt på i det daglige. Det blå lys i disse skærme kan være skadelig for vores syn på den lange bane da den går helt ind til nethinden og Amber glasset absorberer 65% af dette lys.

Blåt lys er blandt andet blevet forbundet med hovedpine og søvnløshed, hvilket delvist også skyldes at mennesket er “designet” således at klart lys som dette skal være med til at holde os vågne og fortælle os at det er altså dag og vi skal lave noget. Dette kan resultere i dårligere søvnrytmer og velvære generelt.

Gaming

Der er delte meninger om, hvorvidt et sæt briller som GUNNAR RPG vil gør én til en bedre gamer. For at slå det fast så er dette ikke formålet med Gunnar brillerne. Det primær formål er at give en så at sig sundere computeroplevelse eller gaming oplevelse om man vil. Som nævnt holder Gunnar Amber glasset dårligt blåt lys ude, men det slipper faktisk den gode del af det blå lys igennem og det er forskelligt fra mange andre gaming briller.

Den gule farve vænner man sig hurtigt til efter min mening. Man bemærker i starten at farverne ikke er dem man er vant til, men efter noget tid er dette den nye standard. Det jeg til gengæld oplevede af at have GUNNAR RPG på hovedet var at der var mere klarhed og skildring af forskellige objekter blev gjort nemmere. Jeg synes at billedet på skærmen gennem GUNNAR RPG bliver mere skarp og dét kan have en positiv effekt på ens gaming performance ganske vidst. Denne er i øvrigt min egen vurdering og ikke nødvendigvis noget andre vil opleve eller føle.

Når nu GUNNAR RPG er designet af gamere og for gamere, ved at have Razer involveret, så synes jeg også man kunne have bidraget med en hard case til transport af brillen. Alt andet lige må man antage at denne målgruppe forventeligt tager deres gear med rundt og så ville det være rart med noget der beskytter dem under transporten. Personligt ville jeg nok investere i en hardcase til brillerne og så beholde det medfølgende mikofiber-etui til at rense dem med om ikke andet.

Komfort og brug

Som nævnt udvider brillestængerne sig ud over de 90 grader så at sige på GUNNAR RPG, hvilket betyder at et større hoved sagtens kan have disse på uden anstrengelser. Dette er sammen med de fleksible næsestykker med til at gøre at Gunnar RPG føles ganske behagelige at have på hovedet. Jeg har selv efter adskillige timers brug ikke oplevet nogen ubehag af at have dem på. De vejer også blot 25 gram så de er da bestemt til at have med at gøre.

Til gengæld er der en anden irritationsfaktor, som jeg bliver nødt til at adressere og det er at jeg føler glassene ikke er høje nok. Det lyder måske mærkeligt, men da jeg ikke er vant til at bruge briller til daglig så irriterer det mig med GUNNAR RPG at jeg under brug kan se både top og bund af glasset. Denne effekt kan sagtens være forstærket af at de har en relativt tyk sort ramme omkring sig. Faktisk synes jeg denne ramme giver dem deres fede design, men det føles en smule belastende. Denne kan være personlig og individuel, da ens øjne og hovedfacon bevirker, hvordan man ser på og igennem Amber glasset.

Derudover så kan det godt være at GUNNAR påstår at deres coating på glasset gør at der ikke kommer en glare på indersiden når man kigger igennem dem, men på denne model syntes jeg ofte at jeg kunne se et genskær af mine øjne i glasset.

Konklusion

Hvorvidt du kan blive en bedre gamer med GUNNAR RPG afhænger af den type af spil man spiller og om man kan udnytte den lidt ekstra klarhed man opnår gennem linsen. Dét de til gengæld giver er en mere behagelig computeroplevelse og mindre udsættelse for skadeligt blåt lys, som på sigt kan betyde at man kan forblive en god gamer i længere tid, men det er nok at fiske lidt efter resultater, som ikke nødvendigvis kan dokumenteres. Jeg synes at GUNNAR RPG har et pænt og komfortabelt design, som virkelig føles kvalitetsfuldt og veludført. Den bliver desværre trukket en smule ned af de bredde, men desværre ikke så høje glas, som gør at man ikke føler man har fuldt udsyn altid. Vigtigst af alt må dog være at jeg føler at jeg har en behageligere tid foran skærmen, som jeg tilbringer temmelig mange af mine vågne timer foran og jeg er holdt op med at have tørre øjne efter lange arbejdsdage og det er værd at bemærke.

 

[checklist]

  • Lækkert design
  • God byggekvalitet
  • Positiv effekt på øjentræthed

[/checklist]
[badlist]

  • Genskær
  • For lave glas

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til 749,-

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Vi har for alvor fået øjnene op for GUNNAR optiks (phun intended) og skal nu til at kigge nærmere på en sand gaming brille, som sågar er lavet i samarbejde med en af verdens største gaming brands hvis navn fremgår af overskriften. Gamere er...Test: GUNNAR RPG - designed by Razer