fredag, marts 29, 2024
ForsideAnmeldelserTest. HP Z27x DreamColor Studio display

Test. HP Z27x DreamColor Studio display

For en professionel grafiker eller anden type, som har behov for præcise farvegengivelser på skærmen i sit arbejde eller hobby, så er man ikke i stand til at nøjes med en almindelig skærm fra hylden i den lokale IT-biks. Man er naturligvis nødsaget til at finde passende udstyr på et professionelt niveau og et af disse eksempler er HP Z27x DreamColor Z27x monitoren, som vi har fået lov at lege med i denne omgang og du kan læse med om vores vurdering af den her.

Hvad er der i æsken?

Pakken til HP Z27x er i ægte business stil blot brunt pap og uden farver eller andet bling, mens indholdet består af alt man skal bruge for at komme i gang og består af selve monitoren, HDMI-kabel, DisplayPort-kabel, USB-kabel, strømadapter, manual og som noget ekstra en rapport på kalibreringen af fabrik.

c05065142

Design

HP Z27x skærmen er en mat sort enhed med et aluminiumsfarvet HP-logo i bunden af rammen. Formålet med en neutral farve og overflade som denne må være at en blank og mere skinnende farve vil skabe en forstyrrende genskær, hvilket professionelle brugere naturligvis ikke er interesseret i. Rammen omkring skærmen er hverken tyk eller tynd, men er faktisk konstant hele vejen rundt om skærmen og i højre side er der blevet plads til knapperne til OSD-menuen.

//media.ereviews.dk/#!album-198

De nævnte knapper i siden er fysiske og tydelige at se. I midten lyser de også op når menuen er aktiveret således at man også nemmere kan se dem i mørke. Knapperne på HP Z27x er ligeledes af en ordentlig størrelse så man ikke behøver gætte sig frem til dem og da det er tiltænkt at brugeren er én som arbejder professionelt er dette ekstra rart da man under sit arbejde ikke ønsker at fifle med styring af skærmens indstillinger unødigt.

Foden som HP Z27x hviler på er af en ordentlig størrelse, hvilket giver skærmen god stabilitet og samtidigt et fint areal til opbevaring af mobiltelefonen skulle man have behov for et sted at stille denne. Selve fodens ryg er hul i bunden, således at man kan føre kabler væk fra skærmen samlet og minimere kabelrod på kontoret.

c04104918

HP Z27x er nem at håndtere og med lidt god vilje kan dette også lade sig gøre med blot en hånd. Både rotering og hæve/sænke funktionen er gjort til en gnidningsfri opgave så man hurtigt kan tilpasse skærmen til den enkelte opgave man er i gang med.

Bag på er HP Z27x pegende nedad udstyret med to DisplayPorte, en HDMI, tre USB 3.0 porte (en er upstream fra computeren), to USB 2.0 porte, to lydporte og endda en netværkssport, som vi har fået at vide bruges til service og administration. I venstre side af skærmen finder man yderligere to USB 3.0 porte samt et udtræk med denne skærms informationer, såsom serienummer osv.

Funktionalitet

For dem der er sultne efter tal og detaljer ligger vi ud med de specifikationer, som HP Z27x er født med og som giver et overblik over den funktionalitet man får med.

Specifikationer:

  • Skærmstørrelse 27″
  • Opløsning 2560 x 1440 i 16:9 aspect ratio
  • Lysstyrke 48 til 250 cd/m2
  • Kontrast 800:1 statisk
  • Responstid 7 ms gtg
  • Tilt -5 til +20°
  • Swivel ±45°
  • 2 DisplayPort 1.2 + 1 HDMI 1.4
  • 4 USB 3.0 porte
  • 2 USB 2.0 DreamColor porte
  • Aanalog og digital audio output
  • Vægt 8,8 kg

c04104950

Digital manipulation af billeder er kommet langt og fylder i stigende grad mere og mere i vores omgivelser, hvilket nogle af facebook-diskussionerne omkring photoshoppede modeller ligeledes bærer præg af. Ser man dog også på de film og TV-serier vi ser, især dem kommende fra USA, så er der brugt temmelig meget energi på CGI-effekter, altså Computer-generated imagery, for at skabe en god og virkelighedstro oplevelse. Det sjove er at denne “virkelighed” stammer fra en computerskærm, hvor netop en grafiker har siddet og arbejdet i dagevis på at selv små detaljer skulle komme på plads. Denne grafiker kunne ganske enkelt have arbejdet på en HP Z27x, idet det for denne bruger er vigtigt med en korrekt farvegengivelse uanset signal og applikation man arbejder i. Man har adskillige farverum at vælge imellem; sRGB, AdobeRGB, DCI og flere inklusive BT.2020, som angiveligt er en ny standard indenfor UHD.

c05065097

Man kan på HP Z27x have to monitorers skærm vist på samme tid, men desværre ikke hurtigt skifte mellem hvilken der skal fylde størstedelen af skærmen. Det kunne måske være rart at have en genvej til netop denne funktionalitet således at man hurtigt kunne skifte til den mindre skærm og sætte den i fokus, skulle man identificere noget interessant på den, der kræver ekstra opmærksomhed.

//media.ereviews.dk/#!album-199

HP Z27x har hvad man kalder almindelige betragtningsvinkler på 178°, men som så mange andre specifikationer på teknologisk udstyr skal disse indikationer tages med et gran salt for hvor god er billedkvaliteten i virkeligheden på skærmen når man ser på den fra forskellige vinkler. Her udemærker HP Z27x sig gevaldigt i forhold til, hvad jeg ellers har oplevet og billedet forbliver skarpt og farverne korrekte selv når man ser på den fra oven eller sågar bunden skulle det ellers forekomme.

HP Z27x understøtter forskellige inputsignaler, faktisk temmelig mange, men det imponerende herved er ikke at den kan tage imod, for det er ikke nødvendigvis noget nyt, men kvaliteten af det skalerede billede er præcist og brugbart vigtigst af alt. Den kan sågar modtage 4K opløsninger, som den nedskalerer til sin native opløsning. Hvis du har to input du gerne vil se samtidigt er dette faktisk heller ikke umuligt at sætte op med den indbyggede Picture-in-Picture option, hvor det sågar er muligt at justere størrelsen af det embeddede billede. Desværre er der ingen hurtig knap til at skifte om på de to signalers position skulle man eksempelvis fange noget på den mindre skærm, som man ønsker at se i detaljer og fokusere på kortvarigt.

Konklusion

Hvis man først ser på prisen af HP Z27x og derefter på dens specifikationer vil man muligvis blive forvirret og blot skræmt væk, idet prisen er relativt høj i forhold til andre 27″ skærme og responstiden er heller ikke imponerende, men eftersom HP Z27x er udviklet efter feedback fra professionelle så skal man sætte den op og arbejde med den for at forstå baggrunden for det hele. Som en almindelig computerskærm til hjemmekontoret eller for den sags skyld hvilket som helst andet almindeligt kontor er denne skærm alt for dyr. Man vil i det daglige simpelthen ikke kunne udnytte dens fordele. Der hvor den adskiller sig er ved at farver, valg af farverum, inputunderstøttelse og præcision er helt i top. Derudover er den nem at indstille, har en USB-hub og et, om end kedeligt, praktisk design. Til den professionelle bruger er alle disse parametre ganske betydelige, hvorfor HP Z27x får en tommelfinger opad fra vores side. Man kan ganske vist få konkurrerende produkter til langt lavere priser, men den samlede løsning som HP Z27x leverer skal man kigge længe efter pt.

c05065115

 

[checklist]

  • Farver og billedkvalitet
  • Valg af farverum
  • Nem justering
  • Fysiske knapper
  • USB-hub med 6 porte

[/checklist]
[badlist]

  • Design en smule kedeligt

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til 7695,-
Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

For en professionel grafiker eller anden type, som har behov for præcise farvegengivelser på skærmen i sit arbejde eller hobby, så er man ikke i stand til at nøjes med en almindelig skærm fra hylden i den lokale IT-biks. Man er naturligvis nødsaget til...Test. HP Z27x DreamColor Studio display