tirsdag, april 23, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Logitech BLOK beskyttelseshylster til iPad

Test: Logitech BLOK beskyttelseshylster til iPad

logitech-blok-front

Logitech har for nyligt lanceret en helt ny serie af beskyttende covers til iPad, serien dækker iPad Air 2, iPad mini (også 2 og 3’eren) og fås i 3 forskellige farver, sort, blå og rød. Coveret er, med Logitech’s egne ord, bygget til at kunne tåle hverdagens strabadser. Jeg har testet modellen til iPad Mini i en børnefamilie med 2 mindre børn på henholdsvis 2 og 4 år…

Design og funktionalitet

Selve coveret er udført i plast, med en hård, beskyttende skal i polymerer og et blødere lag til absorbering af stød og slag. iPad’en klikkes forholdsvis nemt i coveret, selvom det, grundet den høje grad af beskyttelse, er knap så fleksibelt. Kanterne på coveret er retvinklede, der øger beskyttelsen af iPad’en på de steder hvor den ellers normalt er meget udsat. De retvinklede hjørner er udviklet til at fordele og absorbere eventuelle stød og slag – faktisk “lover” Logitech at BLOK coveret beskytter iPad’en ved tab fra op til 1,8 meter’s højde – endda mod beton eller klinkegulv.

logitech-blok-indvendigt

Som det sig hør og bør er alle porte naturligvis anvendelige og de er ret nemme at komme til. Knapperne er “integreret” i coveret, men i praksis fungerer det ganske glimrende, det er ikke et problem at få dem til at reagere når enheden skal låses, volumen skal justeres eller lign.

logitech-blok-dtik

Med i pakken får man også et sæt traditionelt skærmfilm, der beskytter mod ridser og skrammer.

Praktisk brug

De sidste uger har coveret beskyttet mine børn’s iPad Mini der benyttes flittigt til alt fra spil, til at se videoer og lytte til musik. Selvom mine børn er opvokset med elektronik såsom tablet og smartphones, så bruger de bare tingene på en anden måde og er lidt mere hårdhændet end vi voksne er, ligesom de ikke helt overvejer eller tænker over hvor den lige bliver lagt når der sker noget mere spændende omkring dem. Et cover, eller etui der yder god beskyttelse er derfor næsten essentielt hos børnefamilierne i Danmark.

Coveret er rart at holde ved, yder en enorm god beskyttelse når/hvis iPad’en tabes, uanset om det er på kanten, eller fladt ned – da coveret går lidt længere op end skærmen for at beskytte denne mod direkte stød og slag. BLOK etuiet gør iPad’en en smule mere “klodset”, men det er heldigvis ganske let, så den bliver ikke nævneværdigt tungere og børnene bemærker ikke den er lidt tykkere, faktisk tror jeg kun det er en fordel med en større og lidt mere kantet form, der giver et bedre greb for børn og ældre for den sags skyld.

Én ting jeg dog savner ved Logitech BLOK er én eller anden form for standard-funktion, en kick-stand eller lign., særligt når den er rettet mod bl.a. børn der ofte bruger tablets til at sidde og se film på.

logitech-blok-back

Konklusion

Logitech BLOK er et fremragende etui der på enkel vis giver rigtig god beskyttelse af iPad’en, næsten uanset hvor den behandles – pga. den smarte opbygning med en hård skal og et mere blødt indre der absorbere støv og slag. Designet er simpelt, men det virker!

Jeg savner, som tidligere nævnt, en eller anden form for stander-funktionalitet, evt. en kickstand, men som et beskyttende cover løser Logitech BLOK opgaven  til UG. Prisen er dog i den høje ende, for et produkt der er så simpelt, efter min mening.

logitech-blok-knapper

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 339,-

Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Beskyttelse
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Logitech har for nyligt lanceret en helt ny serie af beskyttende covers til iPad, serien dækker iPad Air 2, iPad mini (også 2 og 3'eren) og fås i 3 forskellige farver, sort, blå og rød. Coveret er, med Logitech's egne ord, bygget til at kunne...Test: Logitech BLOK beskyttelseshylster til iPad