torsdag, marts 28, 2024
ForsideAnmeldelserComputer tilbehørTest: Logitech G703 Lightspeed Wireless Powerplay gaming mus

Test: Logitech G703 Lightspeed Wireless Powerplay gaming mus

Samtidigt med at Logitech bragte deres Powerplay system på markedet, hvilket er en musemåtte med trådløs opladning, lancerede de også to mus kompatible med denne musemåtte. Modsatfald havde det naturligvis ikke givet så meget mening, hvis man ikke havde noget, der kunne anvende den trådløse funktionalitet og i denne omgang har vi fået mulighed for at kigge på et af disse mus, navnlig Logitech G703, som altså med Powerplay og Lightspeed teknologier sørger for en trådløs gaming oplevelse uden kompromiser og det bliver spændende at se nærmere på.

Hvad er der i æsken?

Der er intet revolutionærende i æsken til Logitech G703, som minder om ethvert andet Logitech G produkts indpakning for tiden og det er der intet skidt ved. Der er anvendt billig emballage uden at det føles for billigt. Der må jo gerne være noget om udpakningen af et produkt man går og glæder sig til, som sikkert mange gamere ville gøre det i dette tilfælde.

Indholdet er ligeledes temmelig beskedent og består af følgende:

  • Logitech G703 gamingmus
  • Opladnings-/datakabel
  • Trådløs USB-adapter
  • Vægt
  • Brugsvejledning

Design

Jeg starter med elefanten i rummet, som man siger. Logitech G703 kan trods navnet ikke skjule at den rent faktisk er en videreudvikling af en anden mus, nemlig G403, som vi i øvrigt også har anmeldt her på sitet. Min tanke er nok at man for ikke at forvirre forbrugerne ville have det samme nummer til sidst i varenavnet som den anden nylancerede mus, G903, og da dette naturligvis ikke kunne lade sig gøre i 400-serien valgte man at hoppe et par serienumre over. Forvirringen bliver dog ikke mindre af den grund nødvendigvis.

Overfladen på Logitech G703 er en blanding mellem en mat og blank sort, hvor den matte gemmer sig i bunden og den lidt mere blanke overflade er på toppen. Der er (heldigvis) ikke tale om en pianosort overflade, da denne er kendt for at være magnet for fedtfingre. På en eller anden måde klæber fingeraftryk sig ikke helt til toppen af Logitech G703, men dermed heller ikke sagt at de er helt usynlige og fraværende.

Hele designet er bygget relativt robust. Det føles i hvert fald sådan, men samtidigt føles musen også en smule billigt udført uden nogen kendetegnene detaljer, der lader den skille sig ud fra mængden. Materialevalget virker samtidigt for plastik, hvis det kan forklare det for naturligvis skal en mus ikke hverken være guldbelagt eller af andre uhensigtsmæssige materialer. Plastikken føles blot en smule for billig i hånden og især når man tager Logitech G703s prisskilt i betragtning.

På toppen af Logitech G703 finder man tre knapper foruden scroll-hjulet, som også har en knap ved at man kan trykke den ned. Derudover er der to knapper i venstre side af musen, som altså er tilgængelige for tommelfingeren på højre hånd. Logitech G703 er nemlig en mus for højrehåndede spillere. Alle knapper har en meget passende knapplacering for mit vedkommende. Jeg synes også sideknapperne har en rigtig god størrelse, som gør at de er nemmere at ramme når det gælder.

Siderne er af enten en gummibelægning eller blød plastik. I hvert fald føles den behagelig at røre ved og derudover gør denne overflade at ens fingre har et godt greb om musen. Det er naturligvis vigtigt når man skal spille med præcise og hurtige bevægelser at man føler man har et godt greb om musen. Ergonomi er en sjov størrelse egentlig, for hvad der passer til en bruger er ikke nødvendigvis noget som passer en anden, men man kan sagtens argumentere for at Logitech G703 har et nogenlunde ergonomisk design, idet den følger håndens form så at sige og på denne måde bør være behagelig at bruge.

I bunden af Logitech G703 er hvor adskillelsen fra dens forgænger egentlig finder sted. Der er stadigvæk plads til en vægt på 10gram i form af en cirkulær indsats, men i modsætning til forgængeren kan man i stedet for vægten isætte Logitech Powerplay modulet, som gør det muligt for denne mus at oplade trådløst via det specialdesignede Powerplay-system, som altså sælges separat. Hvis man kender de trådløse opladere fra mobiltelefoner, så er princippet det samme og der skabes en induktion mellem opladeenhed og oplader, som altså sørger for vedvarende energi, som er større end den forbrugte energi og derved sikres en opladning.

Funktionalitet

Den nævnte “forgænger” G403 var en mus vi rent faktisk var temmelig glade for her på eReviews.dk, hvorfor Logitech G703 har en del at leve op til når nu den er kommet med lidt forbedret funktionalitet.

Powerplay-funktionaliteten er funktionaliteten, som adskiller denne Logitech G703 fra den tidligere testede enhed og den trådløse opladning havde jeg faktisk ingen problemer med. Selve musen er i stand til at holde strøm temmelig længe selv uden opladeenheden. Man får op til 24 timers spilletid på en opladning med lys tændt og det er for nogle omkring en uges game-time, mens det for professionelle er nogle få dage. Med Powerplay kan man så gøre opladningen kontinuerlig og dermed noget man ikke behøver at tænke over.

Ydelse

I virkeligheden er der faktisk ikke sket det voldsomt store med indmaden i Logitech G703 og denne er altså også udstyret med den samme optiske sensor, som dens forgænger. Der er tale om den optiske PMW3366 sensor, som i øvrigt er en favorit blandt gamere. Det er i øvrigt den samme sensor, som også bruges i storebroren, altså G903 således at der op til denne dyrere model blot er designet til forskel. Designet med flere knapper har dog meget at skulle sige, men det kommer vi nærmere ind på ved testen af Logitech G903.

Et er at Logitech G703 har et sådant design at den er god at holde omkring, når man skal rykke rundt på den, men præcisionen i ens hånd og den hånd man holder med den omkring er nærmest ligegyldige, hvis musens hardware slet ikke kan følge med. Logitech G703, eller rettere sagt den nævnte optiske sensor, kan klare en G-påvirkning på mere end 40 G og en hastighed på over 400 tommer i sekundet. Det bør være mere end rigeligt for de fleste af os når vi spiller. Missede flick-shots kan man i hvert fald nok ikke give musen skylden for

Missede shots er hvad de fleste anti-trådløse gamere frygter når de skal sætte deres lid til et trådløst device. Det er også forståeligt nok, for trådløse enheder har været kendte for at skuffe og det var kun casual gamers, som kunne finde på at erhverve sig et sådant. Logitech har dog arbejdet hårdt og længe på at finde en kompromisløs løsning til disse udfordringer og dette mener de at have gjort med deres Lightspeed teknologi. Denne trådløse teknologi skal sørge for at det trådløse signal ingen forstyrrelser oplever eller at signalet bliver inkonsistent. Deres data påviser at Lightspeed både er ligeså præcist og faktisk ligeså hurtigt som kablede gaming mus. Faktisk er der eksempler på at Lightspeed sågar er hurtigere og bestemt på et sådant niveau at vi som mennesker ikke vil mærke en ulempe.

Min personlige oplevelse med Lightspeed var at det var både præcist og hurtigt uanset, hvor meget jeg strestestede det. Stress test bestod både i hurtige bevægelser, men også i at have trådløse enheder liggende omkring musen mens jeg spillede og det var uden at jeg kunne mærke nogle driftsforstyrrelser.

Komfort og brug

Som ovennævnt så er designet på denne mus lavet til højrehåndede spillere og formen er sådan at den passer godt i en hånd. Den er nok mest velegnet til claw- eller palm-grip greb, mens den “skæve” form gør at den måske ikke er så velegnet til dem der holder på deres mus med fingerspidserne. Jeg bruger palm-grip og er temmelig tilfreds med formen på Logitech G703. Knapperne har en fin placering og er nemme at nå.

Selve kvalitetsfornemmelsen af musen er jeg ikke besynderligt imponeret af. Dermed ikke sagt at der er tale om en dårlig kvalitet decideret set, men snarere en forventningsafstemmelse, der går galt. Knapperne er heldigvis ikke ramt af helt samme problematik, men de er heller ikke helt så skarpe som jeg vil have dem. De føles præcise og til dels robuste. Det vil sige, denne følelse gør sig gældende for alle knapper pånær scroll-hjulet. Scroll-hjulet er en fortælling for sig, for den føles som værende påsat denne mus fra et andet og mindre kvalitetsfuldt produkt. Om det samme gjorde sig gældende med G403 erindrer jeg ikke, men med dette prisskilt er forventningen til Logitech G703 også bare dét større.

Software

Logitech G703 er som så mange andre gaming produkter, også fra Logitech, begyndt at understøtte lagring af profiler direkte på enheden. Det vil sige at de profiler og genveje man måtte have liggende på musen vil følge én uanset, hvor man slutter sin mus til og begynder at spille.

//media.ereviews.dk/#!album-264

Med Logitech Gaming Software installeret åbnes der dog lidt flere døre når man tillader at musen gemmer profiler i selve programmet, hvor der er plads til mange flere profiler og man kan have et separat sæt genveje afhængigt af hvor mange yndlingsspil man har at spille.

Jeg oplevede til tider en smule ustabilitet ved at softwaren dog ikke registrerede mit kørende spil og skiftede profil til dette. I disse tilfælde var jeg nødsaget til at genstarte computeren og de fleste gange hjalp dette. Problemet var kun for de spil, der befandt sig på en ekstern harddisk i mit tilfælde, men jeg har ikke undersøgt om dét også var årsagen eller om det var tilfældigt.

Logitech Gaming Softwaren lader brugeren indstille knapper, sensoren, lys og som noget ekstra kan man aktivere en tracker, som følger hvert klik på musen, så man efter en periode kan analysere, hvilke knapper man benytter mest i et givent spil. Dette er givtigt, hvis man gerne vil blive bedre til sit spil og på den måde placere de mest brugte knapper mere hensigtsmæssige steder og måske sågar lave genveje til dem på tastaturet, hvis det er hvad analysen fortæller at man skal.

Konklusion

Bortset fra at navngivningen er en smule misvisende for Logitech G fans og kendere, så bringer Logitech G703 temmelig meget på bordet alt i alt. Det ydre føles mindre veludført med produktets pris taget i betragtning, men derimod er musen udstyret med en rigtig solid optisk sensor. Dertil er den trådløse forbindelse helt på plads så man rent faktisk kan erstatte sin kablede gaming mus derhjemme og sidst men ikke mindst er der en simpel, men brugbar, software i form af Logitech Gaming Software, som lader brugeren tilpasse sin spilleoplevelse efter egne ønsker og behov. Softwaren er ikke den mest funktionsrige, men den har de essentielle egenskaber man kunne ønske sig og sammen med hardwaren leveres der en rigtig god gaming mus oplevelse med få kompromiser, der sagtens kan ses gennem fingrene på.

[checklist]

  • Ligger godt i hånden (højre)
  • Powerplay-understøttelse
  • Item #3

[/checklist]
[badlist]

  • Kvalitetsfornemmelse
  • Scroll-hjul

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til 949,-

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Samtidigt med at Logitech bragte deres Powerplay system på markedet, hvilket er en musemåtte med trådløs opladning, lancerede de også to mus kompatible med denne musemåtte. Modsatfald havde det naturligvis ikke givet så meget mening, hvis man ikke havde noget, der kunne anvende den...Test: Logitech G703 Lightspeed Wireless Powerplay gaming mus