fredag, marts 29, 2024
ForsideAnmeldelserComputer tilbehørTest: Logitech M330 Silent mouse

Test: Logitech M330 Silent mouse

Hvis man enten har siddet på et åbent kontor eller i andre situationer, hvor der har været andre computerbrugere omkring en, så kan det være at man har lagt til lyden af museklik lige når man forsøger at koncentrere sig og så mister man måske endda fokus. Dette kan være slut med Logitech M330 Silent plus musen, som altså har elimineret lyden der afgives når man klikker sig gennem skærmen på computeren. Det skulle altså betyde at man havde en mere stille computeroplevelse, hvilket vi har sat os for at teste.

Hvad er der i æsken?

Logitech M330 leveres i en meget lille æske, hvor fokus nok er at belaste miljøet så lidt som muligt og indholdet består blot af musen, nanomodtageren, et foudinstalleret AA-batteri samt en brugsmanual.

img_3665

Design og funktionalitet

Logitech M330 ligner enhver anden mus og nok mest af alt Logitechs egen M280 i form, men det er et eller andet sted heller ikke udseendet som er i fokus. Da der er tale om en mobil mus, så er den lettere kompakt i størrelsen, men faktisk ikke for meget til at man ikke kan arbejde med den til daglig.

img_3661

Derimod er årsagen til at Logitech M330 ikke ville kunne blive musen til mit daglige behov den at kun har de to almindelige museknapper samt scroll. Da der ikke er frem/tilbage knapper på denne mus er der nok mange som vil savne funktionerne på netop denne mus, men til at have med i tasken og dermed arbejde med den på farten i ny og næ er størrelsen ganske fin. Dermed sagt at den er ikke fór kompakt så man nærmest skal krybe sin hånd omkring den, men der er derimod fin størrelse.

img_3666

Det er dog nok størrelsen som gør at Logitech M330 føles rar at arbejde på samt formen, som i øvrigt er designet til højrehåndsbrugere. Belagt med blød plastik i siderne og med et mønster, så føles Logitech M330 ganske enkelt rar i hånden. Man føler man har et godt greb omkring den og at den er nem at arbejde med. Logitech M330 fås i øvrigt i tre forskellige farver og vi havde fået fat i den blå. De andre to farver er rød og sort og den blå er faktisk meget sød for den er ikke skrigende i farven, men mere sådan diskret og ganske subtil.

Det er dog først når man begynder at arbejde med Logitech M330 og klikker på tasterne at man opdager unikheden ved denne mus. Den er næsten lydløs når man bruger de to knapper såvel som når man scroller på hjulet og det er faktisk en sand fornøjelse. Man kan lige pludselig undlade at forstyrre sine kolleger eller man kan smide en Logitech M330 i nakken på dem, hvis de har en irriterende høj mus, som de arbejder på og som man ikke kan holde ud at høre på, for at skabe fred og ro på kontoret. Det kan også bare være at man ønsker at arbejde en smule diskret fx på biblioteket, hvor man ikke har lyst til at forstyrre sine medborgere.

img_3667

Det kan i øvrigt godt være at man at man med Logitech M330 bliver gjort opmærksom på at noget eksisterer uden at man har lagt mærke til det før. Det var i al fald reaktionen fra nogle af dem jeg kender, som jeg præsenterede Logitech M330 for. Hvis de dog har det på samme måde som mig så ligger de i hvert fald mere mærke til det nu end før.

Til trods for at Logitech M330 blot er bestykket med et enkelt batteri i normal størrelse, så holder dette batteri faktisk til to års kontinuerligt brug. Naturligvis baseret på en længden af en almindelig arbejdsdag og uge, men selv, hvis man benytter denne mus til alle sine opgaver, også derhjemme og i weekenderne så skal man ikke bekymre sig om batterier særlig ofte.

Med nanomodtageren i computeren har Logitech M330 en rækkevidde på 10 meter, hvilket er mere end rigeligt for de fleste brugere, om end der skal være tale om ti meter uforstyrret signal, hvilket bliver mindre, hvis andre bruger Logitech udstyr omkring en eller der kommer vægge imellem dig og computeren. På den anden side er det sidstnævnte scenarie lidt atypisk for hvad skulle man kunne styre en computer for uden at kunne se den.

img_3663

Den optiske sensor, som er i Logitech M330 er i øvrigt med Logitech Advanced Optical Tracking teknologi, som gør at man kan bruge Logitech M330 på nærmest alle overflader. Jeg oplevede fin præcision af musen til det formål den skulle bruges til, altså almindelige kontoropgaver og var jævnt tilfreds.

Konklusion

Jeg siger det simpelthen nøjagtigt som jeg havde det i starten med Logitech M330 Silent Mouse og det er at den er underlig at bruge. Det føles ganske enkelt underligt at musen ikke afgiver nogen lyd når man anvender den, men det mest forunderlige er måske i virkeligheden at et produkt som dette ikke har slået igennem noget før, for en lignende teknologi har eksisteret, men lad os håbe at Logitech M330 vækker lidt mere opmærksomhed omkring genialiteten ved dette produkt og det lydløse kontor. Logitech M330 er samtidigt en god mus, men for min egen personlige smag mangler den lidt størrelse og nogle flere knapper. Ellers er designet ret flot og ligger ellers godt i hånden grundet sin form. Logitech M330 er dog en mus til højrehåndsbrugere skal man være opmærksom på.

img_3664

 

[checklist]

  • Nærmest lydløs at bruge
  • God pasform (højre hånd)
  • Flot design

[/checklist]
[badlist]

  • Ingen genvejsknapper

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til 329,-

Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Hvis man enten har siddet på et åbent kontor eller i andre situationer, hvor der har været andre computerbrugere omkring en, så kan det være at man har lagt til lyden af museklik lige når man forsøger at koncentrere sig og så mister man...Test: Logitech M330 Silent mouse