torsdag, april 18, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Plantronics BackBeat 500

Test: Plantronics BackBeat 500

Plantronics har lanceret et stereo Bluetooth headset til en skarp pris. Plantronics BackBeat 500 hedder modellen vi har fået til test. Lad os se nærmere på den.

Hvad er der i kassen?

Plantronics plejer at gøre lidt ekstra ud af indpakningen, og i kassen finder da også headsettet pakket ind i en stofpose. Dog ikke i helt samme kvalitet som deres mere high-end headsets er pakket i.

I posen finder vi headsettet, en brugervejledning, USB kabel til opladning, og mini-jack kabel hvis man vil benytte headsettet uden Bluetooth.

 

 

Design og funktionalitet

Plantronics BackBeat 500 er et let headset, med en vægt på blot 160 gram. Modellen vi fik til test er i en frisk grå og limegrøn kombination, men den findes også to mere afdæmpede farver, en hvid og en mørk grå.

Hovedbøjlen er polstret med blødt skum, og betrukket med ventileret kunstlæder. Materialerne er domineret af plastik, men dog med en solid, og indfarvet, metalstang der forbinder ørekopperne med hovedbøjlen. Afstanden mellem ørekopper og hovedbøjle justeres nemt ved at trække dem fra hinanden, og holdes på plads ved nogle kraftige klik. Ørekopperne er ligeledes polstret med blødt skum og betrukket med blødt kunstlæder. De er af typen der sidder oven på øret, og omslutter altså ikke øret. De betyder at hvis man f.eks. har øreringe i, så kan de godt føles lidt ubekvemme efter noget tid. Personligt havde jeg dog ikke problemer med at de sad på øret, de er meget blødt polstret.

Inden i hver ørekop er der en grafik der viser hvad der er højre, og hvad der er venstre.

Plantronics BackBeat 500 forbinder til telefonen via Bluetooth, og Plantronics lover 10 meters rækkevidde. Under mine tests i mit hus med en iPhone 7, så kunne jeg gå ca 8 meter væk, en etage op, og stadig have fint signal. Så rækkevidden bliver ikke noget problem under normalt brug.

De bliver opladet via USB, og der et USB stik i venstre ørekop. Det er også i venstre side at vi finder stikket til lydkablet, som man kan bruge hvis headsettet er løbet tør for strøm, eller man ikke har mulighed for at bruge Bluetooth.

På højre ørekop sidder tænd/sluk/Bluetooth parring kontakten.

På højre side finder vi også en knap der bruges til at besvare og afslutte telefonopkald, samt til at aktivere telefonens personlige assistent. Mikrofonen til telefonopkalder gemmer sig bag et diskret hul i venstre ørekop. Venstre ørekop gemmer også en volumen kontakt, samt musikkontrol på ydersiden af koppen.

Lyden bliver leveret af en 40 mm enhed i hvert øre. Det betyder at Plantronics BackBeat 500 sagtens kan spille bas. Faktisk så kan den til tider blive lidt basdomineret, afhængig af hvilken musik man spiller. Generelt er lydkvaliteten rigtig god! Stemmer er klare, akustisk musik detaljeret, og stortrommen kan næsten mærkes. Lyden under telefonopkald er også godkendt, dog nævnte modparten at der ind i mellem var lidt ekko på lyden. Telefonlyden i headsettet var dog glimrende.

Plantronics lover en batteritid på 18 timer (ved moderat lydstyrke) Under min test var det da heller ikke nødvendigt at oplade headsettet, så batteritiden er bestemt også godkendt. Hvis man glemmer at slukke headsettet, så går det i en dyb dvale efter noget tid, og det er en tilstand Plantronics lover kan holde et halvt år på en opladning. Det burde altså være usandsynligt at man står med en dødt headset hvis man blot husker at lade det op en sjælden gang i mellem.

Konklusion

Plantronics har hævet niveauet for hvad man kan forvente af et headset til under 1000 kroner. Hvis man kan leve med at det sidder på øret, og ikke rundt om det, så får man med Plantronics BackBeat 500 et headset med fortrinlig lyd, kraftig bas, og en solid batteritid. Sammen med den lette vægt, og de bløde materialer, så er det også ganske komfortabelt at have på i længere perioder. Et rigtigt godt køb til prisen!

Pris og tilgængelighed

Plantronics BackBeat 500 har en vejledende pris på 749,-

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Plantronics har lanceret et stereo Bluetooth headset til en skarp pris. Plantronics BackBeat 500 hedder modellen vi har fået til test. Lad os se nærmere på den. Hvad er der i kassen? Plantronics plejer at gøre lidt ekstra ud af indpakningen, og i kassen finder da...Test: Plantronics BackBeat 500