onsdag, april 24, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Razer Kraken Xbox One Edition gaming headset

Test: Razer Kraken Xbox One Edition gaming headset

razer-kraken-xbox-one-gallery-10

I forvejen er vi vant til at Razers ikoniske headset kommer i alle mulige afarter, men nu er det blevet tid til at dække den seneste konsolgeneration med Razer Kraken Xbox One edition, som er skræddersyet til disse gamere, som ikke er meget anderledes end alle andre. Personligt foretrækker jeg don’t fix what ain’t broken fremgangsmåden, så håber da at Razer har bibeholdt det som gør Razer Kraken til et godt headset og blot tilpasset det denne platform. Lad os se nærmere på Razer Kraken Xbox One edition.

Hvad er der i æsken?

Den sorte og grønne æske til Razer Kraken Xbox One edition kunne sagtens være af noget originalt Xbox udstyr for farvesammensætningen er stort set den samme, men det er nu af disse to Razer der har startet først med netop disse to farver. Der er tale om en æske med en låge, som holdes lukket med velkro og når man får den åben har man en gennemsigtig plastik der blot skal løftes væk fra headsettet førend man kan få det ud. Fokus med indpakningen er både at gøre åbningsprocessen til et lille ritual og samtidigt præsentere headsettet, som er i fokus, mens indholdet består af Xbox One audio-adapter, et forlængerkabel der går udi mikrofon og lyd 3.5 mm jack, mikroUSB kabel, klistermærker og manual foruden selve Razer Kraken Xbox One edition headsettet.

Design

Med sine 40mm drivere og over-ear design er Razer Kraken Xbox One edition et relativt stort headset, men uden at være hverken klodset eller tungt. Hovedbøjlen er polstret med kunstlæder, men er ikke særligt tynd. Netop denne model er sort med Razer logoer og kabler i grøn, hvilket er en farvekombination jeg personligt aldrig bliver træt af.razer-kraken-xbox-one-gallery-2

Materialerne på Razer Kraken Xbox One edition er hovedsageligt plastik, hvilket kan være en smule skuffende efter min mening. Ikke desto mindre så overlever dette headset min vridetest, hvor jeg tager headsettet mellem hænderne og vrider det for at mærke, hvor modstandsdygtigt det er til normalt brug. Det er ikke nødvendigvis en retvisende test, men jeg plejer at lytte efter knirkende lyde og fleksibilitet. Her klarer dette headset sig temmelig godt trods plastikken, så ser den ud til at være skabt til gamere, der kan være en smule hårde ved deres udstyr.

Razer Kraken Xbox One edition er med en indbygget og ikke aftagelig mikrofon, som dog kan roses til skyerne for at være utrolig nem at tilpasse i placeringen. Noget andre gaming headset-producenter kunne lære noget af efter min egen mening, da jeg ikke synes der er noget mere frustrerende end en ustyrlig mikrofon.

Selvom der på ydresiden af ørebøfferne er et rillet metalstykke med prikkede huller, så er der alligevel tale om et lukket sæt, som holder lyden tæt ind til dig som bruger. Apropos ørebøffer så er disse placeret inde i selve konstruktionen og kan vippe op og ned. Dette er meget godt for vi har alle sammen forskellige form og størrelser af hoveder og på denne måde tilpasser dette headset sig i det mindste på den ene dimension, men de vipper altså ikke i siderne.

Den medfølgende adapter til Xbox One minder meget om originalen, men for dem der ikke kender denne hellere, så er den lavet sådan at den nemt sættes fast til bunden af ens controller og dermed gør det muligt at slutte et 3.5mm headset til. På selve enheden finder man også knapper til at styre volumen og mute med.

Funktionalitet

Det medfølgende mikroUSB kabel bruger man til at opdatere sin Xbox One controller til at være kompatibelt med andre headset end originalen. Processen er ganske smertefri og kræver ikke meget tid, hvorefter man er klar til at tilslutte og bruge Razer Kraken Xbox One edition.

Med det medfølgende adapterkabel, der forvandler Razer Kraken Xbox One editions 3.5mm jack til to gør faktisk dette headset kompatibelt med PC, hvor det i forvejen virker ganske fint med en Mac eller PS4 også.

Lyden

De 40mm store lyddrivere på Razer Kraken Xbox One edition er i stand til virkelig at levere et punch i både spil og musik. Der er temmelig fin lyd igennem og masser af den. Takket være det lukkede system føles den også meget tæt på ørerne og der er ingen forvrængning, hvis man skruer højt op. Det er også at forvente, og noget andet som også var at forvente af et gaming headset og tidligere erfaring med Kraken serien er den forkærlighed til en dyb bass. Det er dog ikke alarmerende meget eller for meget for den sags skyld og til dem der lytter til en musik med bass eller spil med masser af action er det et eller andet sted også at foretrække da det giver lidt mere bang for the buck. Den nævnte lydisolation er i øvrigt med til at gøre spilsessionen en smule mere privat, idet det ikke kun er spillyden, der ikke slipper ud, men også udefrakommende lyde bliver effektivt holdt væk, til et vist niveau vel at mærke.razer-kraken-xbox-one-gallery-1

Adapteren

Adapteren til Xbox One controlleren er som allerede nævnt stærkt inspireret af originalen og er stort set plug and play, men man skal sørge for at opdatere sin controller via konsollen og internetforbindelse for at den kan blive genkendt. Dette gør sig gældende med alle adaptere og herefter har man ved fingerspidserne adgang til lydstyring. Hvis man studere de to adaptere, altså originalen og den der følger med Razer Kraken Xbox One edition så er den største forskel mikrofon-mute knappen som på Razers udgave er rund og lyser en streg op i orange henover mikrofonen så man ved den er mutet. Man kan nemt og hurtigt med adapteren tilpasse om lyden dominant skal være fra spil eller chat og hurtigt balancere dette mens man spiller.razer-kraken-xbox-one-gallery-9a

Komforten

Jeg har grundet min hovedstørrelse og facon ofte problemer med at headsets strammer mig omkring ørerne og efter mindre end en time bliver de fleste uudholdelige at have på hovedet, hvorefter jeg helst skal have et kvarters pause. Dette gør sig desværre også gældende for Razer Kraken Xbox One edition, men det er heller ikke overraskende, da jeg har haft den samme udfordring med andre Kraken udgaver og de er jo baseret på det samme ser det ud til. I den første halve time er Razer Kraken Xbox One edition dog ganske fine at have på og de omslutter fint der hvor de skal. Jeg kan derfor forestille mig at andre finder dem ganske behagelige at have på og komfort kan desværre være en individuel sag, hvorfor jeg dog kan sige at man skal prøve sig frem.

Konklusion

Razer Kraken Xbox One edition er i virkeligheden en tilpasning af det almindelige PC-headset og så er der tilføjet en adapter til Xbox One, men det er dermed ikke sagt en dårlig ting for man får temmelig meget headset for pengene og lyden spiller også ganske glimrende til formålet. Hvis man vil nyde sin detaljerede musik anbefaler jeg man kigger andetsteds, men til gaming og action generelt er Razer Kraken Xbox One edition fantastiske. Komforten, som jeg har udfordringer med i det lange løb er ikke nødvendigvis noget de fleste andre vil opleve og derfor nævner jeg det obligatorisk, men siger samtidigt at man bør prøve og kender man Kraken serien forud, hvilket der er stor sandsynlighed for, så er der tale om det samme og velkendte.

[checklist]

  • Solid og isoleret lyd
  • Multikompatibelt
  • Mikrofon
  • Adapter medfølger

[/checklist]
[badlist]

  • Komfort efter lang tids brug

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til ca. 800,-
Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

I forvejen er vi vant til at Razers ikoniske headset kommer i alle mulige afarter, men nu er det blevet tid til at dække den seneste konsolgeneration med Razer Kraken Xbox One edition, som er skræddersyet til disse gamere, som ikke er meget anderledes...Test: Razer Kraken Xbox One Edition gaming headset