tirsdag, april 23, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Razer Nabu X - Social Wearable Armband

Test: Razer Nabu X – Social Wearable Armband

For de gamere, der gerne vil sikre at de lever et aktivt liv, eller blot ønsker at kunne være en smule mere sociale har Razer udviklet en lillebror til deres smartband og hedder nu Razer Nabu X. Skærmen er væk og et mere simpelt design er anvendt. Lad os se nærmere på om man har skåret for meget væk eller om Razer Nabu X lever op til forventningerne.

Hvad er der i æsken?

Razer Nabu X leveres i en æske inspireret af Razers farver, hvor man selv uden at pakke det op kan se armbåndet og ellers skal åbne op for at komme til manual og opladningskabel. Mere er der ikke at finde i den kompakte og gennemsigtige plastikæske.

Design og funktionalitet

Man kan vælge Razer Nabu X i enten sort, grøn eller hvid og vores testeksemplar var sort. Armbåndet er ganske vist gummi, men det føles på en måde veludført og behageligt mod huden. Desuden er der en stribet overflade på ydresiden for at gøre designet en smule mere interessant og det lykkedes egentlig fint efter min mening. Der er tale om et tyndt armband og sammenlignet med et vivofit fra Garmin mærker man ikke meget til dette Razer Nabu X når man har det på synes jeg.NabuX-black-01

På toppen er Razer Nabu X udstyret med tre LED-lys, som skiftevis kan lyse op i enten grøn, blå eller rød og de må egentlig siges at være kernen i dette fitness armband for sammen med den vibrationsfunktion man også får mulighed for at slå til bliver dette en lidt anderledes fitness tracker, der også kan give besked når nogen ringer eller man får en besked. Desværre oplevede jeg en del ustabilitet med hensyn til denne funktionalitet og her snakker jeg om både notifikationslysene og vibrationen. Det starter dog et andet sted og det er ved de to obligatoriske apps man skal installere for at få Razer Nabu X til at spille optimalt, foruden at Bluetooth konstant skal være på. Efter min mening bør man have samlet funktionerne i én af disse apps så brugeren ikke skal skifte mellem dem. I disse applikationer kan man vælge at få vibration og LED-notifikationer ved beskeder og opkald, men desværre er dette noget som ofte udebliver uden at man kan vide hvorfor. Det er egentlig brand ærgerligt for når det endelig virker, så er det en ganske fed feature og ofte ryster Razer Nabu X inden telefonen faktisk reagerer med en beskedtone og især, hvis man har telefonen i en løs lomme så bliver man gjort opmærksom på at denne ringer.

En af de obligatoriske apps man skal installere hedder Nabu Fitness og her kan man sætte sine mål op for hvor mange skridt, kilometer, kalorier man ønsker at nå på en dag, men man må ikke selv vælge hvad disse mål må gå op til. Eksempelvis får man ikke lov at sætte et mål om at forbrænde mere end 3.000 kalorier. Skridt og afstand er også begrænset, men til noget langt højere end det nærmest er menneskeligt muligt. Det er lidt ærgerligt at man dog kan blive begrænset på denne måde.NabuX-green-02

Udvalg af ekstra apps

På producentens hjemmeside præsenteres man for en masse apps, hvoraf nogle er eksklusive til Android og andre til iOS, men under alle omstændigheder lover de her flere apps end det eksempelvis har været muligt for mig at hente til min enhed. De to apps der kan hentes er Razers egne og selvom de virker ganske fint, så er det begrænset hvad man kan med dem. Især når Razer lover at man kan konkurrere med sine venner på forskellige måder, men på nuværende tidspunkt og med dette udvalg af apps kan jeg ikke se, hvordan det er anderledes end med andre smartbands end Razer Nabu X, hvor man tæller sin aktivitet og sammenligner med vennerne. Hvis man kender andre Razer Nabu X brugere skulle det dog være muligt ved et håndtryk at udveksle nogle informationer med hinanden, men denne del var vi desværre ikke i stand til at teste. Idéen lyder dog meget god og interessant.

Batteritid

Ved en fuld opladning af Razer Nabu X smartbandet, som tager cirka halvanden time, kan man bruge det i næsten en uge, førend det skal oplades igen. Det var i hvert fald min egen oplevelse og det må siges at være ganske fornuftigt når man tager dens funktionalitet i betragtning, såsom notifikation og vibration. I opladningstiden kan man dog ikke få sin aktivitet målt, så det gælder om at planlægge, hvornår dette skal være. Med hensyn til dette så var min udfordring, at Razer Nabu X skulle angiveligt fortælle mig, hvornår batteriet var ved at være tomt, men jeg fik aldrig en notifikation og adskillige gange oplevede jeg derfor at uret bare var løbet tør uden at jeg var opmærksom på det.

Komfort

Ligesom ethvert andet ur af gummi, så er Razer Nabu X ganske behageligt at have på, også efter længere tid, men man skal naturligvis sørge for ikke at stramme for meget, især hvis man har en tendens til at svede under det, idet dette kan resultere i ubehag og røde udslæt.NabuX-white-03

Konklusion

Idéen med Razer Nabu X er efter min mening ganske genial og nytænkende. Det er meningen at man skal kunne udveksle information med venner og andre brugere og samtidigt dyste om diverse aktivitetsmål med diverse apps/spil, men det ser ikke ud til at disse endnu er klar og det gør at hele oplevelsen med Razer Nabu X bliver til en ganske almindelig aktivitetstracker. For ikke at tale om at Razer Nabu X føles veludført kvalitetsmæssigt og designmæssigt, men softwaren mangler en del finpudsning førend det virkeligt kan være brugbart. Til prisen er den dog acceptabel, idet man får vibrationsnotifikationer (når disse virker) og det er faktisk en ganske fed feature.

[checklist]

  • Simpelt og lækkert design
  • Vibration
  • Notifikationer

[/checklist]
[badlist]

  • For få apps
  • Ustabil funktionalitet

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til ca. 400,-
Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

For de gamere, der gerne vil sikre at de lever et aktivt liv, eller blot ønsker at kunne være en smule mere sociale har Razer udviklet en lillebror til deres smartband og hedder nu Razer Nabu X. Skærmen er væk og et mere simpelt...Test: Razer Nabu X - Social Wearable Armband