tirsdag, april 16, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Roccat Kiro Modular Ambidextrous gaming mouse

Test: Roccat Kiro Modular Ambidextrous gaming mouse

Med nutidens, og sikkert nok også fremtidens, trends ser det ud til at vi som forbrugere i stigende grad skal have noget at skulle sige om designet af de produkter vi forbruger. Derfor vinder termen “modul” mere og mere. Roccat har længe været kendt for at skabe noget nyt og til tider unikt for gamere, som er deres primære målgruppe og med Roccat Kiro er der tale om en sådan mus, man skal kunne tilpasse på egen hånd. Hvordan det så lykkedes og skal foregå kan du læse mere om i vores anmeldelse.

Hvad er der i æsken?

Jeg tror Roccat er et af de producenter, der har udviklet mindst på deres indpakning af produkter siden jeg har stiftet bekendtskab med dem i hvert fald. Med Roccat Kiro er der tale om en ganske almindelig mindre sort kasse med blå tekst og diskret illustration. Det interessante er at man skal have musen trukket ud af kassen for at kunne se den, men herefter er den så i gennemsigtig plastik så man kan se igennem den og mærke dens form. Der er blot to ting forkert ved dette. Den ene værende at man de fleste butikker ikke får lov at trække musen ud og så giver det ikke mening at indmaden er som den er og den anden er at de ekstra stykker, som medfølger står ved siden af musen i æsken så man alligevel ikke kan mærke formen i sin hånd førend man for alvor tager musen ud. Foruden musen er der som nævnt to ekstra sidestykker, hvilket betyder at der er fire i alt da musen er udstyret med to aftagelige også og der er tale om henholdsvis to med knapper og to uden. Derudover er der en lille manual og altså intet nævneværdigt.

Design

Med Roccat Kiro er der tale om en ambidextrous mus, hvilket kort fortalt betyder den er identisk hvis man skiller den horisontalt og er dermed velegnet til både højre- og venstrehånds gamere. Sjældent rammer man med et sådant design helt plet, men det bliver noget man kan vænne sig til. Dog er der spillere, der spiller med fingerspidserne, som er mere ligeglade med musens sådanne form end andre. Roccat Kiro behøver dog ikke forblive ambidextrous, for man kan skifte mellem de nævnte sidestykker, som fulgte med i pakken, hvilket faktisk gør at den bliver en anelse forskellig. Størrelse og form ændrer sig basalt set ikke, men man kan ændre placeringen og antallet af knapper i siderne. I den officielle lanceringstrailer fra Roccat betegnes musen også som værende superdextrous, hvilket i virkeligheden ikke er et begreb som eksisterer, men Roccat bruger det om mus der altså kan skifte form.

thumb_830x490_gallery-kiro-picture2-v2

Roccat Kiro er en relativt kompakt mus med relativ lav og smal profil, hvilket ikke vil behage spillere med større hænder. Med optil 8 knapper er der rig mulighed for tilpasning, om end de to knapper i ydresiden, hvor lillefingeren og ringfingeren for nogle gamere vil hvile, er en smule svære at nå og ramme i heftige kampe så tælles de med, hvis nogen skulle finde på en smart måde at udnytte dem på.

thumb_830x490_gallery-kiro-picture1-v2

På musens rygstykke er der et imprint af logo og navn, som kan lyse op i mørket med en selvvalgt farve. Det er blevet et must i dag, hvilket ikke nødvendigvis er en trend alle behøver at tage til sig, men muligheden foreligger altså, hvis man vil have at ens mus lyser i holdets farve eller lignende.

Selvom Roccat Kiro er en del billigere end den større og endnu mere modulære Nyth så er kvalitetsfornemmelsen okay. Især er jeg glad for at man på Roccat Kiro har besluttet at bibeholde det robuste design af scroll-hjulet for det kan virkelig mærkes at der er tale om noget der kan tåle en masse. Det samme gør sig gældende for resten af musen, som føles robust og velbygget, altså noget som man kan stole på vil holde længe. Det er i hvert fald dette indtryk jeg får ved brug og af gode grunde kan jeg ikke konkludere noget, idet en anmeldelse skrevet nogle år efter en produktlancering ville være ligegyldig for læseren.

thumb_830x490_gallery-kiro-picture6-v1

Der er mange der tror at 3D-printeren vilerobre verden og Roccat er åbenlyst en af tilhængerne af denne overbevisning, hvorfor køberen af Roccat Kiro stilles til udsigt at kunne anvende en sådan til at designe sine knapper og sidestykker. Man kan altså i fremtiden gøre det ambidextrous design til noget, der passer lige nøjagtig til ens egen hånd.

Funktionalitet

Som det til dels kan læses og anes ud fra den designmæssige beskrivelse af Roccat Kiro er der tale om en simpel mus når alt kommer til alt. Det nye og anderledes ved den er at den kan tilpasses med sidestykkerne, men udover dem er den ganske standard. Det samme gør sig gældende med sensoren i bunden, der skal gøre al arbejdet, som er en ProOptic R2 sensor på 2.000 dpi optisk med indbygget DPI-doubler (Roccat kalder det overdrive). En sådan overdrive funktion kommer på bekostning af præcisionen. Jeg læste for nyligt et sted at fremtidens biler kommer til at handle mere om processorkræfter end hestekræfter og lidt af dette kan siges at gøre sig gældende i gaming mus også, for det er efterhånden ikke så væsentligt om sensoren kan køre de såkaldte 3.000 dpi eller 15.000 dpi, men snarere, hvor godt alle funktionerne og komponenterne er i stand til at spille sammen. Derfor er det måske ikke så underligt at Roccat langt om længe har lyttet til fans og kritikken om deres software, som var individuelt installeret for enhver mus og tastatur man havde liggende.

thumb_830x490_gallery-kiro-picture3-v2

Den nye Roccat software til styring og indstilling af blandt andet Roccat Kiro hedder Swarm og minder designmæssigt om den tidligere software med Roccats koksgrå og blå farvekombination. Det nye ligger jo så i at man (fremover) ikke behøver at installere én software per produkt. Ellers er softwaren ganske lige til og stiller brugeren en del muligheder til rådighed for både at kunne personliggøre musen, men i den grad også gøre den mere skræddersyet og effektiv til ens forskellige spil. Man kan nemlig gemme profiler i softwaren, således at musens knapper gør noget forskelligt afhængigt af hvilket program eller spil man har kørende.

2015-12-26 21_27_00-ROCCAT Swarm

Under anvendelse er Roccat Kiro for mit vedkommende en blandet oplevelse. Den er ganske præcis, til trods for at de 4.000 dpi ikke lyder af meget er jeg ikke pro nok til at skulle bruge mere alligevel, tværtimod er jeg low sens gamer og skruer ned under 3.000 i de fleste spil. Det er dog dens størrelse, der driller mig en smule for selvom den faktisk har en fin form så er længden i kombination med højden med til at jeg føler Roccat Kiro musen forsvinder under min hånd. Det skal siges at jeg spiller med et palm-greb, hvilket vil sige jeg hviler hele hånden på musen, hvorfor det måske ikke vil være et problem for gamere, der holder på musen anderledes.

thumb_830x490_gallery-kiro-picture8-v1

Roccats nævnte software til modificering af mus og andet tilbehør, Swarm, har som nævnt fået en lille opdatering, således at den nu kan håndtere alle understøttede Roccat enheder fra en og samme interface. Selvom der ellers tilsyneladende ikke er noget nyt er den en kort gennemgang værdig for nye brugere. Opfattelse af design (også teknisk design) kan være individuel, men min erfaring med Swarm var at den var ganske ligetil. Den er inddelt i kassser med overskrifter og forklaringer af de enkelte funktioner, såsom belysning, sensoropløsning, makroer osv. Hvis man bruger lidt tid i starten til at analysere sit spil, spillestil og de muligheder musen stiller til rådighed kan man få langt mere ud af sin mus end man ellers ville. Jeg har desværre ikke haft mulighed for at teste, hvorvidt Swarm enheder er kompatible med Rocccat Talk, men jeg kan ikke forestille mig andet. Roccat Talk er den software-egenskab, der gør det muligt for Roccat enheder at snakke sammen, således at en musetast aktiverer en alternativ tast på tastaturet og omvendt eksempelvis.

Til trods for at sidestykkerne på Roccat Kiro kan tages af og holdes på plads af magneter, så er knapperne på disse sidestykke ganske præcise og stabile. Her mærkede jeg ingen udfordringer mens jeg testede musen i diverse spil. Roccat Kiro føles dog af en eller anden årsag en smule skrabet i forhold til top-musene fra producenten, men den kommer også i en lavere prisklasse alt taget i betragtning. Dens form, sensor og knapper gør det til en MOBA-mus for mit eget vedkommende, men det kan være nogle med en anden grebsstil eller sågar mindre hænder ville kunne bruge den mere all-around.

Konklusion

Selvom Roccat bringer et nyt begreb på banen for at beskrive modulære mus, der skiftevis kan være ambidextrous eller ej så er sidestykkerne til Roccat Kiro ikke forskellige nok til at udgøre en decideret forskel, men måske man kan bruge sin 3D-printer til at printe noget til sig selv, som netop gør musen unik og tilpasset ens hånd og spillestil. Disse muligheder har man nemlig med Roccat Kiro trods den reasonable pris, som den kan erhverves for. Med understøttelse af den nye Roccat Swarm software er producenten på vej i den rigtige retning med at integrere enhederne til at spille endnu tættere sammen og Roccat Kiro er pludselig et stærkt “våben” at have på sin side. Jeg vil igen pointere at til prisen er musens kvalitet og ydelse ganske i orden og bestemt et kig værd på hylden i butikken.

[checklist]

  • Modulært design
  • Præcis og stabil
  • Pris

[/checklist]
[badlist]

  • Kompakt form

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til 399,-
Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Med nutidens, og sikkert nok også fremtidens, trends ser det ud til at vi som forbrugere i stigende grad skal have noget at skulle sige om designet af de produkter vi forbruger. Derfor vinder termen "modul" mere og mere. Roccat har længe været kendt...Test: Roccat Kiro Modular Ambidextrous gaming mouse