torsdag, marts 28, 2024
ForsideAnmeldelserTest: SackIt WOOFit GO

Test: SackIt WOOFit GO

Vi har tidligere set på forskellige højttalere fra danske SackIt. I denne anmeldelse skal vi se nærmere på den helt nye WOOFit GO, som er en kompakt Bluetooth højttaler i skandinavisk design.

Hvad er der i kassen?

I kassen finder vi selve WOOFit GO højttaleren, en kort USB ledning til opladning og en brugsvejledning.

Design og funktionalitet

SackIT WOOFit GO har et flot design i skandinavisk stil. Den er ikke frygtelig stor, den måler cirka 9 cm x 9 cm x 4,5 cm. Den har udskiftelig front, og kan pt købes med fronter i enten Black eller Dusty Blue. Dog synes jeg mere at Dusty Blue er en flot grå farve, og Black ligner ligeledes en flot mørkegrå farve. Der kommer dog fronter i flere andre farver senere.

Under testen havde vi to WOOFit GO til rådighed, en i hver standard farve.

Selve rammen omkring WOOFit GO ligner aluminium men er faktisk lavet i plastik. I toppen sidder der en løkke af brunt læder hvor der er bundet en sort bæresnor fast.

Bagsiden er lavet i sort gummi.

Man lader den op via USB, og stikket er gemt bag en gummilåge, som det desværre kan være ret svær at lukke ordentligt igen når man er færdig med opladningen. SackIT lover op til 8 timers musik på en opladning, og mine test viser at det nok er ret passende så længe man ikke spiller for højt.

Ved siden af gummilågen sidder tænd/sluk kontakten hvor man tænder med et kort tryk, og slukker med et langt tryk. Der sidder også en lysdiode der viser status på Bluetoothforbindelsen. Der er en indbygget stemme der fortæller en når man er forbundet.

I rammen er der også et hul der gemmer på en mikrofon der bruges til håndfri telefonopkald.  Lyden under telefonopkald var lidt en blandet oplevelse. Lyden der kom ud af højttaleren var rigtig god og tydeligt, men modparten i opkaldet klagede over en hel del støj på lyden. Jeg gentog selvfølgelig testen en del gange, og hver gang sagde modparten at der var noget støj på lyden. Når jeg modtog opkald så fik jeg ikke ringetonen igennem på højttaleren, og et par enkelte gange så kom lyden ud af telefonen og ikke højttaleren. Jeg lavede alle mine tests med en iPhone 7. Så som håndfrit sæt klarer WOOFit GO det desværre ikke synderligt godt.

Jeg har testet rækkevidden på Bluetoothforbindelsen. Jeg har kontor i kælderen, og skulle helt op på 1. sal og et stykke væk inden der var udfald på signalet, så rækkevidden må i den grad være godkendt!

WOOFit GO er vandafvisende, så en kort sommerbyge burde ikke gøre nogen skade. Men hvordan lyder den så? Det er jo det vigtigste for en højttaler. Og her skuffer WOOFit GO ikke! På trods af den ret lille størrelse, så spiller den ret overbevisende! Selvfølgelig får man ikke den helt dybe bas fra en højttalere i denne størrelse, men den har en fin bas, størrelsen taget i betragtning. Mellemtonen er klar og fin, og selv den høje diskant bliver gengivet uden knas eller forvrængning!  Alt i alt en meget musikalsk lille højttaler. Men der hvor den virkelig vinder noget, er hvis man har to WOOFit GO højttalere! Så er det nemlig muligt at lave et trådløst stereo-par, så den ene spiller venstre kanal og den anden spiller højre kanal. Så får man et rigtigt stereobillede og musikken lyder meget bedre. Bassen bliver måske en smule bedre, men i det hele taget så løfter det bare lyden rigtigt meget.

Konklusion

WOOFit GO er en kompakt Bluetooth højttaler i et flot skandinavisk design med en glimrende lyd. Der hvor den virkelig vinder, er hvis man har to og laver et stereo-par, så får man en virkelig god lydoplevelse. Dog stadig uden den dybe bas, men det er også begrænset hvor meget bas man kan få fra en højttaler i den størrelse. Den løfter opgaven fint, størrelsen taget i betragtning. Og personligt synes jeg det er bedre at den ikke forsøger på at spille dyb bas, for det bliver aldrig godt med så lille højttaler. Det som den kan spille, spiller den tilgengæld rigtigt godt! Der hvor det halter lidt er håndteringen af telefonopkald. Jeg oplevede både at ringetonen ikke blev spillet i højttaleren, og at lyden ind i mellem blev sendt til telefonen og ikke højttaleren. Lidt ærgerligt, for WOOFit GO klarer sig så godt på mange andre punkter.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 699,- pr stk eller en stereo-pack til 1499,-

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Vi har tidligere set på forskellige højttalere fra danske SackIt. I denne anmeldelse skal vi se nærmere på den helt nye WOOFit GO, som er en kompakt Bluetooth højttaler i skandinavisk design. Hvad er der i kassen? I kassen finder vi selve WOOFit GO højttaleren, en...Test: SackIt WOOFit GO