lørdag, april 20, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Samsung Galaxy Tab S2 tablet

Test: Samsung Galaxy Tab S2 tablet

dk_SM-T810NZWENEE_000000027_Combination_white

I sommers præsenterede Samsung endnu en ny tablet, modellen fik navet Tab S2 og udkom 2 størrelser, med enten 8″ eller 9,7″ skærm, begge i 2 udgaver, med enten Wi-Fi eller Wi-Fi samt 4G.

Vi har testet Samsung Galaxy Tab S2 i 9,7″ udgaven, der er en direkte konkurrent til iPad Air 2.

Hvad er der i kassen?

Samsung Galaxy Tab S2 kommer i en ret minimalistisk indpakning, tydeligt inspireret af Apple’s indpakning. Pakken indeholder;

  • Tablet
  • Lille quick-start guide
  • 220 volt oplader samt USB kabel til opladning

dk_SM-T810NZWENEE_000000015_Back_white

Samsung’s tyndeste tablet

Tab S2 er Samsung’s hidtil tyndeste tablet og den er da også kun 5,6mm “tyk”, hvilket gør den enormt slank og let, dog uden man mister kvalitets fornemmelsen når man får den mellem hænderne. Tab S2 er udført med en metalramme og en gummi-agtig bagside, den er knap så modtagelig overfor ridser og gør at man har et bedre greb omkring tabletten – godt tænkt af Samsung! Den vejer derudover kun ca. 390 gram!

Rammen omkring skærmen foran er rimelig smal i siderne, mens der i top og bund er placeret kamera, højttalere og et par knapper til betjening. På siden af Tab S2 er der knapper til justering af lydstyrken samt on/off knap, i bunden er microUSB til opladning og evt. dataoverførsel, samt audio-stik for tilslutning af højttaler eller lign. “Home” knappen i bunden er samtidig også mulig at bruge som fingeraftrykslæser, for login uden passwords eller pin-kode. Skærmen er, som tidligere nævnt, på 9,7″ og det er en Super AMOLED skærm med en glimrende opløsning på 2048 x 1536. Det er dog ikke opløsningen der isoleret set er imponerende – farverne, skarpheden og kontrasten er derimod aldeles fremragende og skærmen har en meget flot billed-gengivelse og fremstår knivskarp.

På bagsiden er det “gode” kamera placeret, et 8 megapixel – mens front-kameraet er på 2,1 megapixel. Det bagerste kamera er OK, men 8 megapixel er i dag ikke specielt imponerende.

Hjertet i Tab S2 er en ret kvik Octa Core processor på 1,9/1,3GHz og med 3GB RAM er der masser af overskud til bl.a. kontor-app’s, såsom eksempelvis Office-pakken som ligger præ-installeret derpå i fuld verison og multitasking som også er en mulighed på Tab S2.

dk_SM-T810NZWENEE_000000018_R-Side_white

På netværks-siden er der naturligvis disket op med AC netværk – som man bør kunne forvente i en high-end tablet i dag, samt Bluetooth – derudover mulighed for 4G hvis man i høj grad har brug for at kunne gå online på farten og udenfor Wi-Fi rækkevidde.

Nu findes der efterhånden en del fornuftige Android tablets som både har designet og kvaliteten med sig og det er også nødvendigt hvis man vil konkurrere med Apple som stadig sidder rigtig hårdt på dette marked. Tab S2 er, som nævnt indledningsvis, en direkte konkurrent til Apple’s iPad Air 2 og har en række fordele i forhold til iPad’en, bl.a. er der mulighed for at udvide hukommelsen med et microSD hukommelseskort, derudover kan der nemt flyttes filer til og fra enheden, hvilket kan være et stort plus hvis man bruger maskinen i arbejdsmæssig sammenhæng. Derudover har Samsung et ret genialt tilbehørsprodukt til Tab S2 – kaldet Book Cover Keyboard. Bruger man Book Cover Keyboard sammen med Tab S2 har man faktisk næsten en bærbar PC – dog Android baseret. Knapperne er måske en kende små, men der er jo også kun tale om en 9,7″ enhed, til gengæld er der også et trackpad som giver dig en cursor på skærmen – perfekt til alle os Windows nørder. Man skal lige vænne sig til at betjene en Android enhed med “mus og tastatur”, men bruger man den sammen med Officepakken, så giver det lynhurtigt rigtig god mening og til notater, mails og lign. er keyboardet genialt. Slutteligt fungerer coveret jo naturligvis også som beskyttende etui når den ikke er i brug.

hk_EJ-FT810UWEGWW_000000005_Dynamic2_white

 

Konklusion

Uanset om man søger en tablet til underholdning, film, musik og spil – eller en decideret arbejdsmaskine – så kan Tab S2 løse opgaven. Det slanke ydre og den fornuftige skærmstørrelsen på 9,7″ gør den velegnet til brug på farten og særligt sammen med Book Cover Keyboardet hvor man virkelig får højnet produktiviteten.

Lækkert, slankt design – en virkelig fremragende skærm med flotte farver, fingeraftrykslæser og høj ydelse er nogle af de ord der bedst betegner Tab S2 – en virkelig god Android baseret tablet der sagtens kan måle sig med Apple’s iPad Air 2 i mange henseender, alt efter ens behov naturligvis.

Samlet set er Samsung Tab S2 en yderst fornuftig tablet til dem der ikke “bare” vil nøjes, men som stadig foretrækker den mere åbne og fleksible platform som Android nu engang er.

Pris og tilgængelighed

Set til priser fra 2800,- for 8″ Wi-Fi, den testede udgave er set til ca. 3400,-

Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

2 KOMMENTARER

  1. “Hjertet i Tab S2 er en ret kvik Octa Core processor på 1,9/1,3GHz og med 3GB RAM er der masser af overskud”

    Det lyder som noget i retning af samme processor som sidder i min ChromeBook2, også fra Samsung.
    Bortset fra at den har 4GB RAM og kun 1MP skærmopløsning og er næsten ulideligt langsom i respons.

  2. Hej Preben,

    Jeg tror ikke umiddelbart man kan sammenligne de to produkter – og hastigheden vil derfor kunne opleves forskelligt. Som man vil bruge denne tablet har jeg intet at udsætte på hastigheden – den kører præcis som den skal.

    Jeg ville dog heller aldrig selv kunne holde ud at arbejde på en PC med en “mobilprocessor” af denne art – men til tablet brug (Med Android) er det, i dette tilfælde, alt rigeligt.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    eReviews.dk

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

I sommers præsenterede Samsung endnu en ny tablet, modellen fik navet Tab S2 og udkom 2 størrelser, med enten 8" eller 9,7" skærm, begge i 2 udgaver, med enten Wi-Fi eller Wi-Fi samt 4G. Vi har testet Samsung Galaxy Tab S2 i 9,7" udgaven, der er en...Test: Samsung Galaxy Tab S2 tablet