fredag, april 19, 2024
ForsideAnmeldelserComputer tilbehørTest: Sennheiser GSP 300 Acoustic Closed gaming headset

Test: Sennheiser GSP 300 Acoustic Closed gaming headset

Hvis du vil løfte dit game til et nyt niveau, men allerede har det vildeste beast af en PC stående under skrivebordet, så er det måske på tide at kigge mod en optimering af lyden og her kommer en kendt spiller ind i billedet, nemlig tyske Sennheiser. De har også tidligere lavet gaming headsets, som vi har testet, men med det nye Sennheiser GSP 300 kommer de ind på et lidt lavere prispunkt, som måske er lidt mere spiseligt. Om det har betydet kompromiser nogle steder skal vi til at se i denne test.

Hvad er der i æsken?

Æsken til Sennheiser GSP 300 er ganske clean med tekniske detaljer om headsettet udenpå for dem, der kigger på den i en butik eller lignende. Ud af denne pap-æske trækker man en plastik-æske ud, hvori man så finder selve headsettet og en PCV 05 adapter, som konverterer de to audio-stik fra Sennheiser GSP 300 om til et.

Design

Grundet den store mikrofon og farvekombinationen med blå og sort så er man med Sennheiser GSP 300 ikke i tvivl om at der er tale om et gaming headset. Dette er der som sådan heller ikke noget i vejen med efter min mening, for det er først galt når det bliver for meget af det gode og headsettet ligner et rumskib, samt lyser i alverdens farver. Her har Sennheiser gjort et fint stykke arbejde og gjort dette headset en smule mere diskret, men det ér mere over stregen end eksempelvis GAME headsettene.

Sennheiser GSP 300 er udført i plastik og føles relativt billigt i forhold til andre Sennheiser produkter, hvilket er en smule skuffende. Dog er plastikken ret robust så førstehåndsindtrykket kan skyldes den forventning man har af denne producent for vrider man Sennheiser GSP 300 mellem hænderne ser det ikke ud til at det er noget der vil give efter sådan lige. Trods plastikken føles det altså ret robust, men i prisklassen føles det som billigt sluppet.

Der er tale om et Circum-aural headset, hvilket betyder at det er stort nok til at omslutte ørerne fuldstændigt og det er også tilfældet. Det er efter min mening den bedste oplevelse når man spiller fordi man får en mere tæt lydmæssig oplevelse og man holder samtidigt omverdenen ude og eliminerer på denne måde distraktioner.

Puden i toppen af headsettet er blå og af stof, mens ørebøfferne er af kunstlæder. Bag disse kunstlæderovertrukne puder er stoffet som dækker over selve lyddriverne også af blåt stof for ligesom at holde designet. Der er små blå detaljer omkring mikrofonen også for at fuldende dette, men på intet tidspunkt er det for meget og det er ikke denne blå farve, som får headsettet til at virke lidt billigt, men altså byggekvaliteten som nævnt.

Løftet mikrofon betyder at den er mutet, således at man kan skælde ud i fred eller bare snakke med sin kone om ting som ikke nødvendigvis vedrører ens venner i spillet. Man kan høre en lille klik-lyd inde i selve headsettet når denne funktion slås til, men desværre er den kun tydelig når mikrofonen er på vej ned igen og altså aktiveres på ny. Det havde ellers været rart at man ved at løfte den lige fik en bekræftelse på at den altså er slået fra så man ved man kan snakke i fred. Det er dog ikke værre end at man løfter hele vejen op og ved at den dermed er mutet.

Mikrofonen i sig selv har Sennheiser fået temmelig godt styr på i min optik. Den er lang nok til at komme foran munden, således at lyden kommer tydeligt igennem. Den er dog ikke så fleksibel som man kunne tænke sig, så det er ikke muligt at justere den tættere på munden skulle man være interesseret i det. Den er dog god til at fokusere på ens stemme fremfor alt muligt omkring, selvom jeg dog ikke vil kalde den helt så støjreducerende, som producenten får den til at fremstå som på deres hjemmeside. Ånderdræt bliver dog fint holdt væk fra kommunikationen, så det er der trods alt noget om.

Ligesom mikrofonen kan justeres ved at løfte op i denne, så er der også på siden af Sennheiser GSP 300 en drejeknap af rimelig størrelse til justering af volumen på farten. Denne knap er tilpas stor til at man nemt og hurtigt. Det er rart at man hurtigt kan justere lydens niveau da man oftest er afhængig af enten knapper på tastaturet eller at skulle ind i Windows’ indstillinger, hvor jeg har svært ved at vurdere, hvilket er det mindste af to onder.

Ved at Sennheiser GSP 300 forbinder gennem et almindeligt jack-stik og der medfølger en adapter, der forener mikrofon og hovedtelefon i ét kabel, så gør dette at dette headset faktisk er kompatibelt med både PC, Mac, PS4 og Xbox One, forudsat man til sidstnævnte konsol har den kompatible controller. Hvis man vover sig ud i offentligheden med et full size gaming headset på hovedet, hvor mikrofonens størrelse nok skal sørge for at man får noget opmærksomhed, så kan den faktisk også anvendes med mobile enheder. Personligt ville jeg dog finde noget mere diskret uanset, hvor stolt en gamer jeg måtte være.

Funktionalitet

Ser man så den anden vej og skuer til brugen af Sennheiser GSP 300 i det daglige fremfor hvordan de ser ud, så mødes man med et utroligt simpelt headset. Med det mener jeg at man har med et headset at gøre som i virkeligheden ikke kræver mere end blot at man slutter det til og putter det på hovedet. Det kan lyde som noget som de fleste headsets uden ekstra features formår at gøre rigtigt godt, men det er faktisk ikke så ligetil, som man skulle tro.

Det skyldes at tingene på Sennheiser GSP 300 spiller sammen og leverer en helhedsoplevelse i en god og nem løsning. Designet er let og håndterligt, således at man kan få det på hovedet hurtigt og være klar til game. Lyden, som vi også kommer nærmere ind på, spiller klart og tydeligt og det er også nemt at komme igennem til ens holdkammerater med en kvalitetsfuld mikrofon.

Mest af alt vil jeg sammenligne Sennheiser GSP 300 med en konkurrent jeg har haft fornøjelsen af at teste også, navnlig HyperX Cloud headsettet, som ligeså leverer varen uden alt for meget af det der udenom. De to headsets adskiller sig dog ved at Sennheiser GSP 300 har lidt flere features at byde på og en bedre mikrofon, mens byggekvaliteten i Cloud er bedre. Lydmæssigt er de på niveau, men på hver sin måde og jeg tror det bliver et valg baseret på smag mere end rationale når det kommer til stykket.

Der hvor jeg dog støder på en stor udfordring med Sennheiser GSP 300 er dens kvalitetsfornemmelse. Mine forventninger kan være urimeligt høje når man tager i betragtning at dette headset koster en del mindre end GAME serien, men så er der bare også lige det at prisskiltet ikke ligefrem indikerer at Sennheiser GSP 300 er et billigt headset. Dét gør byggekvaliteten dog og det er ærgerligt.

Lydkvalitet

Når det kommer til lydkvalitet så har jeg en foruddefineret høj forventning til det der kommer ud når der er tale om Sennheiser, hvilket skyldes både erfaring med dem og det de står for. Sennheiser GSP 300 formår både at levere og skuffe samtidigt synes jeg. Lyden er krystalklar, ingen tvivl om det og der er også tilpasning til gaming miljøet i form af lidt ekstra bass. Bassen er dog ikke for høj men derimod velafbalanceret så det ikke dominerer og man kan bruge Sennheiser GSP 300 til både gaming og musik. Der hvor den dog skuffer er at lyden ikke lever op til hverken prisskiltet eller Sennheiser navnet. Det er nok sidstnævnte som gør at jeg sidder tilbage med den opfattelse jeg gør for jeg kan ikke sætte fingeren på, hvad der er “galt” og om der overhovedet er noget galt andet end at det ikke er den Sennheiser jeg er vant til at høre. Altså, Sennheiser GSP 300 er som nævnt godt til både musik og gaming, men det føles middelmådigt og selvom prisen afspejler dette, så forventer jeg bare stadig mere af den kvalitetslyd man er vant til fra dem.

Komfort

Ørebøffer med kunstlæder kan til tider være en udfordring, det har vi også her på sitet set i tidligere tests. Det skyldes at luftcirkulationen er begrænset og bringer varmeudvikling med sig, som gør at ens ører og hovedbund begynder at svede og det bliver ubehageligt at have et headset eller hovedtelefoner på hovedet. Dette gør sig ikke gældende med Sennheiser GSP 300 til trods for at de er med kunstlæder og omslutter ørerne helt. Der

Puden i toppen er af tilpas tykkelse og den er også lige tilpas blød for at det kan være behageligt at have Sennheiser GSP 300 på hovedet. Jeg følte i hvert fald ikke ubehag ved at anvende dette headset i lang tid ad gangen og det skal der generelt meget til førend det gør sig gældende for mit kræsne behov (og store hoved). Jeg oplevede eksempelvis på intet tidspunkt at det strammede eller gjorde ondt at have på hovedet.

Konklusion

Kort fortalt er det hverken i det ydre eller indre at man har anvendt premium komponenter i sammensætningen af Sennheiser GSP 300. Det ville med et lidt mindre prisskilt være noget man sagtens kunne leve med, men for knap 800 kr. er der for hård konkurrence derude. Når det så er sagt og ude af verden vil jeg ikke glemme at pointere (stærkt) at Sennheiser GSP 300 på ingen måde er et dårligt headset, for man får en ganske glimrende lyd igennem både til sig selv og sine holdkammerater. Komforten er i top og det er trods alt disse faktorer man nok ikke skal se bort fra, for det er ikke altid at disse bliver ramt plet. Endnu kortere fortalt, så er Sennheiser GSP 300 et godt (simpelt) headset, men man skal være villig til at punge lidt ekstra ud.

[checklist]

  • Simpelt
  • Godt all-around
  • Komfort

[/checklist]
[badlist]

  • Pris (i forhold til lyd og kvalitetsfornemmelse)
  • Lydkvalitet er “sådan”

[/badlist]

 

Pris og tilgængelighed

Set til 750,-

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Hvis du vil løfte dit game til et nyt niveau, men allerede har det vildeste beast af en PC stående under skrivebordet, så er det måske på tide at kigge mod en optimering af lyden og her kommer en kendt spiller ind i billedet,...Test: Sennheiser GSP 300 Acoustic Closed gaming headset