fredag, april 19, 2024
ForsideAnmeldelserTest: SMS Audio KidzSafe DYI Headphones

Test: SMS Audio KidzSafe DYI Headphones

Tablets, mobiltelefoner og spillekonsoller bruges i dag lystigt af børn fra omkring 2-3 års alderen og det har skabt et helt nyt marked (Eller i hvert fald væsentligt større) marked for bl.a. hovedtelefoner. Først og fremmest for at have nogle der i form og størrelser passer til de små poders mindre hoveder, men derudover er flere af dem udstyret med en dB begrænsing der betyder at volumen er begrænset, for at undgå høreskader ved for høj volumen.

Ét af disse produkter er KidzSafe fra SMS Audio, som vi tidligere har testet og anmeldt en del produkter fra.

SMS-Audio-KidzSafe-boxed

Kassens indhold

I kassen finder man følgende:

  • SMS Audio KidzSafe hovedtelefoner
  • 2 minijack ledninger, én i orange og én i mørkeblå samt ledningsholder
  • 2 sæt ørepuder, ét sæt i blå og ét sæt i orange
  • Etui til opbevaring
  • Klistermærker til personalisering samt vejledning

SMS-Audio-KidzSafe-content

Do it yourself…

Ved første øjekast ligner SMS Audio KidzSafe egentlig ikke et produkt specielt til børn, designet er mere klassisk og afdæmpet end eksempelvis JVC’s Kid’s headphones. I mine øjne er dette et stort plus, særligt hvis børnene bliver en 4-5 år hvor de har en stærk mening omkring hvordan tingene ser ud og der ser SMS Audio KidzSafe altså noget sejere ud end de fleste konkurrenter!

Selve hovedtelefonen er i et velkendt design med en forholdsvis bred bøjle over hovedet, let polstret og med on-ear ørekopper. Størrelsen justeres trinløst via metalbøjlerne i hver side, en praktisk og holdbar løsning. Minijack kablet er aftageligt, det er endnu et stort plus, for så kan det udskiftes hvis det skulle gå i stykker på en eller anden måde, eller man havde brug for at gøre kablet kortere eller længere.

I pakken er, som nævnt tidligere, 2 sæt kabler og 2 sæt ørepuder, så man selv kan bestemme om hovedtelefonerne skal have det ene eller det andet udtryk, derudover er der en del klistermærker/stickers så børnene kan personalisere hovedtelefonerne præcist efter Deres ønsker – det er også en fin detalje!

Ørepuderne er i kunstlæder og skummet forholdsvis blødt, så det lukker godt til omkring eller på øret – alt efter hvor store ører barnet har. Selv efter omkring en times brug, har jeg endnu ikke oplevet at børnene har haft “varme”ører, som man ellers godt kan være ude for ved kunstlæder, der ikke er det mest åndbare materiale.

SMS-Audio-KidzSafe-name

På hovedbøjlen er der mulighed for at notere ejeren/barnets navn, endnu en fin detalje da de formentlig vil blive medbragt overalt sammen med tabletten.

SMS-Audio-KidzSafe-product

Lyden i SMS Audio KidzSafe er ganske glimrende, tale og dialog er klar og tydeligt og musik gengives også med en fin detaljegrad – grundet dB begrænsningen (85dB) er det dog, som voksen, måske lidt svært at vurdere dem i forhold til andre hovedtelefoner. dB begrænsningen betyder at volumen er begrænset så meget at de kun spiller så højt som almindelig tale, hvilket betyder at uanset om ungerne skruer helt op for volumen på iPad’en, vil det aldrig være for højt…

Konklusion

Har man mindre børn som bruger tablets, spillekonsoller eller andet – så bør man investere i et sæt hovedtelefoner med dB begrænsning, netop for at undgå at deres hørelse bliver skadet – det kan tids nok ske og bør bestemt ikke ske i Deres første leveår.

SMS Audio KidzSafe er et rigtig godt bud på et sæt der ikke skriger “børn”, så de større børn også vil finde dem seje og måske særligt fordi de har mulighed for at skifte udseende på dem og personalisere dem med stickers.

Kvaliteten er høj, designet pænt, de er nemme at justere så de passer til børnenes hoveder og så er de komfortable! Samlet set er der ikke rigtig noget at udsætte på SMS Audio KidzSafe.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 269,-

Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

4 KOMMENTARER

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Tablets, mobiltelefoner og spillekonsoller bruges i dag lystigt af børn fra omkring 2-3 års alderen og det har skabt et helt nyt marked (Eller i hvert fald væsentligt større) marked for bl.a. hovedtelefoner. Først og fremmest for at have nogle der i form og størrelser passer...Test: SMS Audio KidzSafe DYI Headphones