onsdag, april 24, 2024
ForsideAnmeldelserKonsol tilbehørTest: SteelSeries Nimbus wireless gaming controller for iOS

Test: SteelSeries Nimbus wireless gaming controller for iOS

Man må erkende at Apple har formået at gøre iOS til en rigtig god platform til spil, også til den lidt mere seriøse af slagsen og da nytter det for nogle af os ikke at vi ikke kan spille med fysiske knapper. Det er jo lidt ærgrligt når der er så mange fede spil til iOS, men der er hjælp at hente. SteelSeries har tidligere prøvet sig med controllere til mobile platforme, hvoraf vi oså har haft mulighed for at teste nogle, men nu er turen kommet til SteelSeries Nimbus, hvor man har lavet enkelte optimeringer og netop dette senest skud fra stammen skal vi her kigge nærmere på.

Hvad er der i æsken?

Indpakningen til SteelSeries Nimbus er en smule atypisk for SteelSeries gaming produkter ved at pakken hovedsageligt er hvid, hvor det for andre produkter vi har testet har været sort. En snært af den orange farve melder sig dog og efter selve udpakningen står man og ser på en controller, manual og klistermærker.


Design

Modsat den tidligere controller, som også kun var til iOS, Stratus, så har SteelSeries Nimbus fået lidt vokseværk og man kan vel kalde det en full size controller, hvilket Stratus ikke var. De har dog hver især deres eksistensgrundlag. Hvor Stratus var nem at have med på farten, så er SteelSeries Nimbus faktisk ganske behagelig i størrelsen.

Den har et semi traditionelt design med pile i den ene side og fire knapper i den anden side, mens der i midten befinder sig to analog pinde. Mellem dem har man en menu knap og over denne fire røde LED-lys, som jeg ikke helt kan fange meningen af. Jeg forsøgte at forbinde SteelSeries Nimbus til to forskellige enheder og den kunne nemt huske dem begge, men man kunne ikke skifte mellem dem end via bluetooth menuen på de respektive enheder. De bruges dog også til at fortælle om batteristatus.

Apropos batteri så er SteelSeries Nimbus naturligvis trådløs, men den er med et indbygget genopladeligt batteri. Dette batteri lader man op via et lightning stik i fronten, så selvom der ikke medfølger et opladekabel til controlleren, så er sandsynligheden for at man har et liggende temmelig stor, hvis altså man ikke kører android foruden et Apple TV. Hvis det er tilflældet skal man erhverve sig et kabel og det er måske ikke helt gennemtænkt, men det skyldes at SteelSeries Nimbus er et officielt licenseret produkt, som man også kan købe og teste i diverse Apple stores rndt omkring i verden.

Ved siden af lightning stikket finder man også yderligere fire knapper i vanlig trigger stil på SteelSeries Nimbus. Disse er buede, således at fingrene fint sidder fast når man bruger dem, men for mit eget vedkommende synes jeg de øverste to knapper er en tand for smalle efter min smag, men med så meget andet er størrelse individuel.

Funktionalitet

Den første gang kan det måske føles en smule underligt lige pludseligat kunne spille sine mobile spil med en controller, for så holder de efter min mening også lidt op med at være mobile. Som sagt er det også netop, hvad SteelSeries Nimbus er tænkt som og den giver (efter min mening) også mest mening som et supplement til ens Apple TV, skulle man være så heldig at have et sådant i stuen. Til dels kan det også lade sig gøre at nyde spillene på ens iPads store skærm, mens det ikke giver så meget mening at spille de spil man har på sin iPhone. Det er muligt ganske vidst, men det holder op med at være relevant på en så lille skærm synes jeg for man skal også have en holder til ens iPhone, hvis det er.

Nimbus companion app

Det er ikke alle spil, som er kompatible med en ekstern controller på iOS, hvorfor det kan være lidt en jungle at finde noget der virker. Der er dog stor sandsynlighed for at ens favoritspil er understøttet, hvis altså de naturligt falder i den kategori af spil, som normalt kan spilles med en controller. Hvis jeg allerede her tidligt skal anbefale en iOS titel, sådan lidt off the record, så er det danske Limbo, som også er understøttet af SteelSeries Nimbus og et godt køb.

For at få et overblik over de spil, der er understøttet af ens nye controller kan man vælge at installere den dertilhørende companion app “Nimbus” som kan hentes i App Storen. I denne har man en liste af spil, som er understøttet af controlleren og ikke andre. Her er alt listet og man har nogle filtrer man kan benytte til at finde det man leder efter. Jeg synes dog ikke appen er særlig overskuelig og nem at finde rundt i. At den findes er dog bestemt et plus for så undgår man at downloade spil, som ikke virker.

Kompabilitet og brug

Det kan godt være at man kan hente en lang liste af spil, som understøtter SteelSeries Nimbus controlleren, men det er ikke ensbetydende med at der er fuld integration af controllerens muligheder. Nogle spil virker mange af knapperne i og andre er det et fåtal. Dertil kommer udfordringen med at det er forskellige knapper, der gør det samme i samme genre af spil. Det kan være en smule frustrerende, især når man ikke får lov at remappe tasterne.

Når man dog finder et spil, hvor tasterne bliver udnyttet og de også ligger, hvor man vil have dem, så er det en sand fornøjelse at spille på SteelSeries Nimbus. Man får med Apple TV og SteelSeries Nimbus en solid spillekonsol til stuen, hvor spillene samtidigt ikke koster alverden og ofte er gratis at prøve. For en casual gamer er dette en ganske fin kombination og selve SteelSeries Nimbus controlleren er rigtig behagelig at anvende.

Som nævnt medfølger et ladekabel ikke til controlleren, da man antager denne bliver købt ind i et hjem med Apple devices, som for det meste bør have en sådan liggende. Det kan der være delte meninger om, men det er også en måde at holde omkostninger nede på, idet Apple tager sig godt betalt for de chips, der skal være i kablerne for at de også virker ved næste iOS opdatering. At SteelSeries med stor sandsynlighed kunne være denne chip foruden er jo så en helt anden sag. Når så controlleren er ladet op så giver den i henhold til producenten mere end 40 timers spilletid og det er ganske imponerende. Jeg løb heller ikke tør for batteri på den under hele min testperiode og jeg legede da med controlleren af adskillige omgange.

Konklusion

SteelSeries Nimbus gør det den er designet og bygget til ganske glimrende. Den skal være med til at give spillene mere indlevelse ved at gøre dem nemmere at styre og denne del spiller efter bogen. Designet af controlleren kan man naturligvis diskutere, da den vil falde i nogens smag og ikke andres. Personligt synes jeg den ligger rigtig godt i hænderne, om end de to analoge stiks er for tæt på hinanden og mine fingre ofte overlapper i de spil, hvor man skal bruge dem begge, hvilket heldigvis er sjældent. Hvis man ikke har en anden spilplatform en iOS, uanset om det er iPhone, iPad eller Apple TV, så giver SteelSeries Nimbus det manglende element for at man virkelig kan spille disse på et højere niveau. Touch er velegnet til casual gaming og hygge, men så snart man ønsker lidt mere seriøsitet og præcision så skal man efter min mening have nogle fysiske knapper og dette klarer SteelSeries Nimbus.

 

[checklist]

  • Design
  • Companion app viser kompatible spil (men svær at søge i)
  • Lang batteritid

[/checklist]
[badlist]

  • Lidt for tætte analoge pinde

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til 429,-

Køb SteelSeries Nimbus hos wupti.com

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Man må erkende at Apple har formået at gøre iOS til en rigtig god platform til spil, også til den lidt mere seriøse af slagsen og da nytter det for nogle af os ikke at vi ikke kan spille med fysiske knapper. Det er...Test: SteelSeries Nimbus wireless gaming controller for iOS