fredag, april 19, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Strong Wi-Fi MESH Home Kit 1600

Test: Strong Wi-Fi MESH Home Kit 1600

Routere har været i rivende udvikling de seneste år og man har nu opnået hastigheder, som mange af os med sikkerhed aldrig kommer til at udnytte fuldt ud. Dér hvor skoen trykker er at hastigheden på netværket er en ting, mens dækningen i samme er noget andet. Man hører måske nogle joke med at det er et ilandsproblem at ens hus er for stort til at WiFi’en kan dække det, men i virkeligheden, så er det slet ikke så usandsynligt at én router i et hvilket som helst hjem kan være udfordret når det skal dække alle kroge. Det er her Strong WiFi MESH 1600 kommer ind i billedet. Det er et sæt i en helt ny teknologi, som på en nem måde skal sikre dig optimal dækning og hastighed i hele hjemmet. Noget som mange af os slås med til daglig.

Hvad er der i æsken?

Æsken til Strong WiFi MESH 1600 er langt mere indbydende end selve temaet netværk er for de fleste. Man synes nærmest at man får en unboxing oplevelse ud af at man skal løfte det øverste låg i sin helhed ved at trække det over indholdet i æsken. I selve æsken finder man så to Strong WiFi MESH 1600 enheder, et enkelt LAN-kabel, strømforsyning til hver enhed og naturligvis en brugermanual.

Design

Faktisk er MESH teknologi slet ikke så ny som den indledende tekst ligger op til, men teknologien er i hvert fald i skrivende stund slet ikke så udbredt så det er ikke noget alle kender til. Det er heller ikke nødvendigvis noget som enhver af os har brug for, men det giver i hvert fald dem af os, som kæmper med dårlig WiFi dækning i vores eget hjem, endnu en mulighed for at gøre noget ved dét.

Strong WiFi MESH 1600 noderne/enhederne fylder ikke voldsomt meget. De er omtrent samme størrelse som et Apple TV, men det er tanken at de skal stå oprejst på deres indbyggede fod. Enhederne i sig selv fylder 41,5 x 108,5 x 100 mm og vejer 185 gram, så de er nemme nok at gemme væk, hvis det skulle være af interesse.

Der er tale om sorte enheder med nogle få LED-lys på fronten, der fortæller om status på netværket og én enkelt knap, som også er at finde på fronten. Denne knap er til at man kan parre enhederne sammen når man udvider netværket. De to, der fulgte med i vores KIT var forbundet fra fabrikken. Lamperne viser i øvrigt om der er forbindelse på både 2,4 GHz og 5 GHz frekvenserne.

På bagsiden har man en tænd/sluk knap, to ethernet-porte, en USB 3.0 port og en audio-port. Audio-porten kan bruges til at dele musik via en AirPlay enhed mens USB-porten kan bruges til at dele en printer eller en lagringsenhed. AirPlay havde jeg desværre ikke mulighed for at teste, mens deling af printer og harddisk over netværket er ganske ligetil.

Om designet af Strong WiFi MESH 1600 kan man nok ikke sige meget mere, men den kompakte størrelse og det sorte farveskema gør i hvert fald at de er nemme at gemme væk og så fylder de ikke unødigt alle mulige steder. Især de noder som skal forbindes trådløst og blot med strøm er ret nemme at placere væk. Man skal blot huske at placere man dem for pakket så vil WiFi signalet nok også lide.

Funktionalitet

Der er kun et enkelt LAN-kabel til sættet fordi det rent faktisk er sådan at det kun er den ene enhed, som skal forbindes til ens router og den anden enhed forbinder så herefter via WiFi til den første “node” som man også kalder enhederne i et MESH netværk.

To noder i et Strong WiFi MESH 1600 giver op til 150 kvadratmeters dækning, men man kan med tilstrækkelige noder også skabe et netværk, der strækker sig over 800 kvadratmeter. Det burde være rigeligt til de fleste. Teknologien er i en forsimplet udgave en nemmere udgave af et Access Point eller en Range Extender. Der hvor MESH dog adskiller sig fra begge er at den skaber ét netværk og udvidelsen sker helt uden kabler. Modsat Range Extenderen så hedder netværket det samme uanset om din enhed forbinder til den ene eller den anden node for netværket hedder det samme og en intelligent styring lader enhederne forbinde til den del af netværket, der yder bedst på den givne placering. Access Points giver til dels denne mulighed også, men skal forbindes til routeren gennem kabel for at kunne virke.

Opsætningen af Strong WiFi MESH 1600 er dermed utrolig simpel. Det går på at man forbinder den første enhed til sin router og den anden enhed et par minutter senere bare til en stikkontakt i hjemmet. Så begynder de to enheder at danne ét netværk. Anbefalingen er at man slukker sin routeres WiFi for at netværkets signal kan være bedst. Det er dog ikke obligatorisk.

Ethvert WiFi signal er hovedsageligt horisontalt fikseret, hvilket vil sige at signalet spredes bedst horisontalt for at man kan opnå den største dækning. Selvom det ikke fremgår nogen steder så er det min formodning at det samme gør sig gældende for Strong WiFi MESH 1600. Der hvor dette sæt dog adskiller sig fra min router er at den ekstra enhed kan placeres på en anden etage, hvor den skaber et nyt stærkt horisontalt netværk. Altså noget som min egen router ikke skulle kunne være i stand til ligeså godt.

Det måtte jeg naturligvis sætte an på en prøve. Jeg gik derfor i gang med at lave forskellige målinger med min Android telefon for at se styrken på mit nuværende WiFi signal – altså før jeg satte Strong WiFi MESH 1600 op. Her fik jeg nogle gode målinger på den midterste etage, hvor min router befinder sig, mens signalet faldt når jeg bevægede mig enten op på anden sal eller ned i stueetagen. Dette er en ganske normal situation med stort set enhver router.

Nu satte jeg mig for at sætte Strong WiFi MESH 1600 op og lod den ene enhed være ved min router og den anden enhed bar jeg ned til stueetagen for at få bedre dækning her da det oftest er her familien bruger de trådløse enheder, hvis ikke det er på 1. sal. Jeg oplevede en klar forbedring på signalet i stuen og det var også at forvente. På 1. sal, hvor jeg har min router var signalet fra routeren dog ligeså stærk som den var på MESH netværket, hvilket måske heller ikke kommer som en overraskelse. Strong WiFi MESH 1600 var dog interessant nok i stand til at give mig en bedre dækning udenfor mit hjem og helt ud på parkeringspladsen. Det er ellers noget som har plaget mig at når jeg sætter mig i bilen så slukker jeg helst WiFi på mobilen, da signalet er så svagt at hastigheden simpelthen bliver uudholdelig.

Apropos hastighed, så var der også en interessant observation her. Min egen router har en højere båndbredde end Strong WiFi MESH 1600 netværket, så det kan jeg ikke just give dette sæt negative point for. Det er et sæt med 1600 Mbps dataoverførselshastighed sammenlagt på 2.4 og 5 GHz netværksbåndene. Den interessante observation var at hastigheden på Strong WiFi MESH 1600 netværket i stueplan var nærmest den samme som den var på 1. sal. Den faldt til tider, hvis jeg bevægede mig for langt væk fra begge noderne, men generelt kunne jeg få de samme hastigheder på overførte filer. På min egen router faldt hastigheden nede i stuen til langt under det jeg kunne opnå når jeg stod tættere på selve routeren. At så hastigheden på routeren stadig var højere ned på MESH netværket er jo en helt anden sag.

Hastigheder

Hastigheden på Strong WiFi MESH 1600 er ikke på niveau med det jeg kan frembringe på min nuværende AC5400 router, men da Strong sættet er oplyst til max båndbredde på 1600 Mbps så er det heller ikke noget jeg vil give den negative point for. Derimod er den konsekvent i stand til at give mig en WiFi dækning og et stærkt signal udover det min egen router er i stand til og det er netop dét, som adskiller MESH fra både almindelige routere, range extendere og access points. Nedenstående hastighedstest på 102 Mbps skrive og 128 Mbps læse er lavet på en ny HP EliteBook 1050 G1 laptop et ret så fjernt sted i hjemmet, hvilket er ganske fint. Computeren blev koblet til min QNAP NAS som medieserver i øvrigt.

 

Strong WiFi MESH 1600 kører på både 2.4 og 5 GHz netværk og den gør det på en ligeså intelligent måde som den skaber en udvidelse af netværket på. Nemlig ved at enhederne selv forbinder til den netværksfrekvens, som der giver dem det bedste signal og hastighed. Det betyder at WiFi SSID, eller navnet om man vil, er det samme og man skal ikke bøvle med at forbinde til disse forskellige bånd. Hele idéen med MESH netværk er netop at man skal bevæge sig uforstyrret rundt i sit hjem og lade enhederne selv finde ud af, hvilken en af noderne der er mest optimal at koble sig på. Jeg mærkede under min test i hvert fald ikke noget til denne skift, men det skal også nævnes at jeg havde en opsætning med blot to enheder. Den næste test blev lavet en smule tættere på Strong WiFi MESH 1600 enheden, hvilket gjorde at hastigheden blev en smule forbedret, men ikke voldsomt og det er hvad MESH går ud på. Stabil hastighed stort set alle steder, hvor der er dækning.

Konklusion

Jeg havde før Strong WiFi MESH 1600 læst en del omkring MESH netværk og hvordan folk mente det revolutionerede netværk som vi kender dem. Den opfattelse har jeg fortsat ikke og vil nok hellere kalde MESH for en evolution, men definitivt en god en af slagsen. Strong WiFi MESH 1600 overraskede mig især med to elementer. Den ene værende den utrolige nemme opsætning som jeg ærligt forventede ville være en smule mere besværligt. Den anden er at begge frekvensbånd kører på samme SSID navn og mine enheder nemt skiftede fra den ene enhed til den anden på en uforstyrrende måde så jeg rent faktisk ikke mærkede til det. De andre elementer er faktisk ikke så vigtige når det kommer til stykket for Strong WiFi MESH 1600 er nem at sætte op og virker som den perfekte WiFi-udvidelse uden at man skal bøvle med forskellige navne eller trække kabler mellem alle enhederne.

[checklist]

  • Nem opsætning
  • God dækning og udvidelse
  • Kompakt design

[/checklist]
[badlist]

  • Hastighed lidt outdated

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til 1.490,-

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Routere har været i rivende udvikling de seneste år og man har nu opnået hastigheder, som mange af os med sikkerhed aldrig kommer til at udnytte fuldt ud. Dér hvor skoen trykker er at hastigheden på netværket er en ting, mens dækningen i samme...Test: Strong Wi-Fi MESH Home Kit 1600