fredag, april 19, 2024
ForsideAnmeldelserTest: WOOFit Jam højttaler

Test: WOOFit Jam højttaler

LLO_2403_Lars

Vi har før kigget på en højttaler fra danske SackIt, den gang for to år siden, var det deres WOOFit højttaler. Denne gang skal vi se nærmere på deres nyeste højttaler i WOOFit serien, deres WOOFit JAM. Den er blevet større og lettere at betjene.

Hvad er der i kassen

LLO_2399_Lars

I den nydelige kasse finder vi WOOFit JAM højttaleren, en kort vejledning, et USB kabel til opladning, og et mini-jack kabel hvis man vil tilslutte WOOFit JAM uden at benytte Bluetooth.

LLO_2401_Lars

Design og funktionalitet

Det første man ser når man sammenligner med den første WOOFit højttaler, er at WOOFit JAM er blevet større, og har to højttalere, hvor den mindre WOOFit model kun havde en. Designet er mat sort over hele enheden, bortset fra centerdækslerne på højttalerne, de er en flot mat kobberfarve på den model jeg fik til test. De findes også med sorte og blanke kobberfarvede dæksler. Overfladen føles som en mat gummioverflade, der er virkelig flot, men som også suger fingeraftryk til sig ved mindste berøring.

LLO_2402_Lars

I stedet for det traditionelle gitter over forsiden på højttaleren, så har WOOFit JAM et kraftig plade henover højttalerne, og ellers intet gitter. Ganske flot, og anderledes design.

På bagsiden er der to porte ved højttalerne, sikkert for at booste bassen lidt. Det er også på bagsiden at vi ser tænd/sluk knappen, USB stikket til opladning, et AUX stik til at koble lydkilder til WOOFit JAM uden at bruge Bluetooth. Og som noget nyt er der også en hovedtelefon udgang.

LLO_2405_Lars

På toppen finder vi en masse knapper. Nederst til venstre sidder “M” knappen, der bl. a. bruges til at skifte mellem en Bluetooth forbindelse og en kablet forbindelse via AUX stikket. Ved siden af den finder vi de normale frem/tilbage play/pause knapper, og yderst til højre en knap til at besvare og afslutte telefonopkald.

Øverst til venstre sidder en blå/rød lysdiode der bl.a. indikere bluetooth status. Ved siden af den sidder volumen op/ned knapperne. I midten sidder en bevægelsessensor. Når man fører hånden hen i nærheden af den, så tænder lyset i alle knapperne, så man nemt kan betjene WOOFit JAM i mørket. Meget lækker detalje. Helt ude til højre sidder mikrofonen til telefonopkald, under det lille hul.

LLO_2404_Lars

Batteriet er på hele 4400 mAh, og SackIT lover 18 timers spilletid på en opladning. WOOFit JAM er forholdsvis kompakt med målene 19,5 cm x 7,2 cm x 6 cm, dog vejer den noget, jeg målte det til ca. 700 gram.

Lydkvaliteten er ret god, størrelsen taget i betragtning. De små højttalere kan spille ret højt. Stemmer og lette instrumenter lyder rigtigt godt, dog er stortrommer og bas generelt lidt tynd. Meget bastung, elektronisk musik lyder af og til lidt forvrænget hvis der bliver spillet i det helt lave frekvenser. Jeg havde dog heller ikke forventet den store bas fra den kompakte højttaler. Rigtigt meget musik lyder rigtig godt på den, f.eks. akustisk musik, sang og stemmer generelt. Lyden under telefonopkald er også helt fin, jeg havde ikke problemer med at høre modparten. Modparten klagede dog lidt over at det rungede lidt, men efter jeg skruede ned for volumen forsvandt det problem. Bluetooth rækkevidden er god, jeg var oppe på 10 meters afstand, og helt inde i et tilstødende lokale, og der var stadig fint signal. Jeg lagde ikke mærke til noget tydelig susen i højttaleren, som der ellers ofte høres på Bluetooth højttalere. De to små højttaler-enheder sidder monteret så langt fra hinanden som det er muligt, og de spiller også stereo, men det er svært at få glæde af stereolyden når de sidder så tæt. Her kommer så WOOFit JAM fedeste trick, hvis man har to WOOFit JAM kan de spiller hver sin kanal, altså en WOOFit JAM til højre lydkanal og en WOOFit JAM til venstre kanal! Måden man gør det på, er at man kobler sin mobil til den ene WOOFit JAM, tænder den anden og placere den tæt på den første. Så dobbelt-klikker man på M-knappen på begge WOOFit JAM enhederne, og herefter spiller den WOOFit JAM der er koblet til mobilen venstre kanal, og den anden WOOFit JAM spiller højre kanal. Og så sker der noget med lyden! For det første, så kan man lave et rigtigt stereolydbillede ved at placere de to WOOFit JAM væk fra hinanden. For det andet, så kommer der lidt mere bas på, for nu er der jo 4 højttaler-enheder til at flytte luften. Og lydtrykket bliver også lidt kraftigere. Har man to WOOFit JAM koblet op i stereo så får man faktisk rimelig god lyd i ret lille pakke. Stereo-billedet står præcist, der er ikke noget hørbart ekko mellem de to højttalere. Fed feature, der virker godt i praksis.

 

Konklusion

WOOFit JAM er en ganske hæderlig Bluetooth højttaler, med en rigtig god batteritid. Den spiller flot og luftigt, og har både AUX indgang og hovedtelefon udgang. Det er en smart feature at knapperne lyser op når man fører hånden hen til dem. Lydkvaliteten er fin for en højttaler i den størrelse, og man vil jo ikke bruge en kompakt Bluetooth højttaler til kritisk lytning, den er til for at få lidt musik på farten, og det gør den rigtigt godt! Og stereofunktionen med to WOOFit JAM virker meget overbevisende! Lyden bliver mere detaljeret, de kan spille lidt højere og der kommer en smule mere bas. Lydbilledet bliver mere åbent, og placerer man dem rigtigt får man en god stereolyd. Det er lidt kostbart at investere i to WOOFit JAM, men har man muligheden så får man altså meget bedre lyd. Men man skal dog stadig ikke forvente en dyb bas, men man får et lille transportabelt, batteridrevet stereoanlæg.

Pris og tilgængelighed

 

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

1 KOMMENTAR

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Vi har før kigget på en højttaler fra danske SackIt, den gang for to år siden, var det deres WOOFit højttaler. Denne gang skal vi se nærmere på deres nyeste højttaler i WOOFit serien, deres WOOFit JAM. Den er blevet større og lettere at...Test: WOOFit Jam højttaler