fredag, april 19, 2024
ForsideArtiklerUundværligt udstyr til Samsung Galaxy Note 2

Uundværligt udstyr til Samsung Galaxy Note 2

Samsung’s Galaxy Note 2 går under betegnelsen “Phablet”, en sammensmeltning af ordet phone og tablet , hvilket skyldes den enorme skærm på 5,5″. Nogle vil sikkert mene at den er alt for stor, men efter et par uger med den store skærm vil man nødigt gå ned i skærmstørrelse.

Selvom Samsung Galaxy Note 2 ikke er den mest udbredte, eller mest populære smartphone på markedet, findes der stadig et hav af lækkert udstyr her til, både de mere praktiske tilbehørsprodukter og de smarte gadgets der gør det hele lidt sjovere. Vi giver nedenfor vores bud på de fedeste tilbehørsprodukter til Samsung Galaxy Note 2.

Covers til Samsung Galaxy Note 2

Har man spenderet omkring 4000,- på Samsung Galaxy Note 2, vil man formentlig også gerne beskytte den mod både ridser og skrammer  – heldigvis er det ganske nemt og der er en del forskellige løsninger at vælge imellem, alt efter om man ønsker en løsning der er så diskret som mulig, eller det er selve beskyttelsen der er hovedformålet. En af de store fordele ved Samsung Galaxy Note 2 er dog at det er muligt at udskifte hele bagcoveret – så bliver dette ridset eller skrammet kan dette blot udskiftes og bagsiden vil fremstå fabriksny.

Nedenfor vores bedste bud på covers til Samsung Galaxy Note 2.

puro_plasma_cover_note2

Puro Plasma Cover til Samsung Galaxy Note 2

Et “Plasma Cover” fra Puro giver god beskyttelse af smartphonen, da coveret er udført i blød plast der dækker både bagside og sider. Det bløde materiale beskytter ikke kun overfladen mod ridser og skrammer, men beskytter også ved stød og tab. En af de ting som Samsung Galaxy Note 2 er blevet kritiseret for er at være ret glat at holde ved, dette problem løses også ved brug af Puro Samsung Galaxy Note 2 Plasma Cover der har en overflade der er nem at holde fast ved, da den er knap så glat.

Ulempen er er Samsung Galaxy Note 2’eren, der ikke hører til blandt de mindste smartphones, får tilføjet endnu et par millimetre på hver led – så den fremstår endnu større og fylder lidt ekstra i lomen.

Se vores videogennemgang af Puro Plasma Cover til Samsung Galaxy Note 2 nedenfor.

[youtube id=”pxXRAYITw9I” width=”600″ height=”350″]

Vejledende pris: 129,95
Find forhandler og den bedst pris på Puro Plasma Cover til Samsung Galaxy Note 2

samsung-galaxy-note2-flip-cover

Samsung Galaxy Note II Flip Cover

Samsung har selv produceret en lang række covers og etuier til Samsung Galaxy Note 2, alt fra bumbers, til tasker/etui’er i forskellige materialer, men dette er efter min mening det absolut smarteste og mest funktionelle af dem alle.

Samsung Galaxy Note II Flip Cover giver “kun” beskyttelse af selve skærmen, via en beskyttende flap der dækker skærmen. Selve flappen er foret/beklædt med blødt materiale således at skærmen ikke ridses eller skrammes. Det der er super smart ved Samsung Galaxy Note II Flip Cover er at det er 100% integreret med Samsung Galaxy Note 2, da man ganske enkelt monterer et helt nyt bagcover hvor den beskyttende flap sidder fastmonteret, det er virkelig smart tænkt og betyder at man så altid har et nyt og pænt bagcover liggende til når smartphonen engang skal sælges, hvis man vel at mærke når at skifte inden man får lavet for mange ridser og skrammer.

Ulempen ved Samsung Galaxy Note II Flip Cover er, ironisk nok, selve flappen der giver beskyttelse af skærmen, for når telefonen er i brug er denne egentlig mest i vejen, uanset om man bruger smartphonen på bordet, taler i den eller noget helt tredje. Det er dog i høj grad en vanesag og efter et apr dage har man vænnet sig til at skulle åbne og lukke for flappen når man skal bruge Samsung Galaxy Note 2.

Se vores videogennemgang af Samsung Galaxy Note II Flip Cover nedenfor.

[youtube id=”KofX6WRby6U” width=”600″ height=”350″]

Vejledende pris: 299,-
Find forhandler og den bedste pris på Samsung Galaxy Note II Flip Cover

Skærmbeskyttelse til Samsung Galaxy Note 2

Den store 5,5″ skærm på Samsung Galaxy Note 2 kan bruges med både fingre og den medfølgende S-Pen. Skærmen er essentiel for funktionaliteten så de fleste vil have en naturlig interesse i at beskytte denne. Der findes en del forskellige løsninger indenfor skærmbeskyttelse af Samsung Galaxy Note 2 og fælles for dem alle er at de er velegnet uanset om man benytter et cover der beskytter skærmen eller ej, da skærmen både er udsat når den befinder sig i et cover og når den er i brug. Ved at anvende screenprotection vil skærmen blive beskyttet af et lag gennemsigtigt plast, dette beskytter både mod ridser, skrammer og nogle endda også små stød.

wrapsol-galaxy-note-2

Wrapsol Ultra Xtreme Screen Protector

Wrapsol er efterhånden godt kendt her på eReviews.dk og bestemt for det positive. Wrapsol laver kun beskyttelsesfilm og det gør at de er på forkant med udviklingen og leverer et produkt der holder 100%, hver gang. Det kan nemt komme til at lyde som en salgstale for Wrapsol,men det ganske enkelt bare gennemførte produkter der er nemme at applikere, giver en enorm god beskyttelses og så fås der sæt til næsten enhver enhed, inkl. Samsung Galaxy Note II. Wrapsol har flere forskellige typer til Galaxy Note II, hvor vi her tager udgangspunkt i dend er kun yder beskyttelses af skærmen, der findes også sæt med film/folie til beskyttelse af bagsiden også.

Leveres komplet med film, pudseklud, “squeegee” og naturligvis en vejledning.

Se en kort video omkring Wrapsol og hvorfor den koster lidt mere end gængse skærmfilm, nedenfor.

[youtube id=”23EMoTRnLlc” width=”600″ height=”350″]

Vejledende pris: Fra 199,- (Kun skærmbeskyttelse)
Find forhandler og den bedste pris på Wrapsol Ultra Xtreme Screen Protector

Dockingstationer til Samsung Galaxy Note 2

Er man typen der bruger en stor del af sin dagligdag foran PC skærmen, kan en dockingstation være være ret handy, da man så har mulighed for at oplade den, samtidig med at man altid ved hvor telefonen er. En dockingstation til Samsung Galaxy Note 2 kan fås i flere forskellige udgaver, ligesom der findes både org. og uorg. udgaver.

samsung-galaxy-note2-dockingstation

Samsung Universal dockingstation Galaxy smartphones EDD D200BE

Denne org. dockingstation fra Samsung fungerer både med Galaxy Note 2 og flere andre Galaxy smartphones. Udover at fungere som dockingstation, altså holder og lader, er den udstyret med en line-out. Line-out udgangen gør det muligt at koble enheden til et sæt højttalere, et stereoanlæg eller lign. og på den måde bruge Samsung Galaxy Note 2 som en medieafspiller.

Vejledende pris: 399,-

Find forhandler og den bedste pris på Samsung Universal dockingstation Galaxy smartphones EDD D200BE

Adaptere og andet tilbehør til Samsung Galaxy Note 2

Der findes rent faktisk en del forskellige adaptere og tilbehørsprodukter til Samsung Galaxy Not 2, eksempelvis stik der gør det muligt at koble Samsung Galaxy Note 2 direkte til TV’et i stuen via HDMI, stik der gør det muligt at koble kamera eller en USB stick direkte til Samsung Galaxy Note 2 og lign., nedenfor har vi plukket et par af de stik og adaptere ud, som vi mener er smartest.

dk_ET-R205UBEGSTD_002_Dynamic

Samsung USB / MicroUSB-Adapter ET-R205UBE

Denne adapter gør det muligt at tilslutte kamera, USB sticks og lign. til Samsung Galaxy Note 2, tilsluttes blot microUSB stikket der normalt bruges til opladning, hvorefter den eksterne enhed tilslutte anden anden ende af stikket der er et normalt hun USB stik.

Kan også bruges hvis man ønsker at flytte data mellem Samsung Galaxy Note 2 og en ekstern USB drev eksempelvis, det kunne være musik, film, billeder eller andet.

Vejledende pris: 142,-
Find forhandler og den bedste pris på Samsung USB / MicroUSB-Adapter ET-R205UBE

samsung-allshare-cast-dongle

Samsung Allshare Cast Dongle EAD-T10

Denne, anonymt udseende, sorte boks, tilsluttes et TV, eller lign. med HDMI. Herefter kan man, trådløst, streame musik og film fra eksempelvis Samsung Galaxy Note 2 direkte til fladskærmen i stuen. Måske kender du allerede AirPlay fra Apple-enheder og konceptet er her lidt det samme, da du kan afspille materiale på Samsung Galaxy Note 2 og “streame” det trådløst over til dit TV vha. Samsung Allshare Cast Dongle EAD-T10.

Løsningen er smart, omend den er lidt kostbar!

Vejledende pris: 841,-
Find forhandler og den bedste pris på Samsung Allshare Cast Dongle EAD-T10

Er du faldet over andet tilbehør som du mener andre bør kende til?  Så skriv en kommentar nedenfor og del din viden med vores brugere.

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer