• Funktionalitet
  • Design
  • Pris

wd my book live duo 1 300x300 Western Digital My Book Live Duo

I starten af året blev Western Digital My Book Live Duo præsenteret og her er tale om en NAS med mulighed for både RAID og cloud-funktionalitet, derudover kan diskene udskiftes hvis kan ønsker at skifte dem.

Western Digital My Book Live Duo fås i enten 4 eller 6TB udgave, og dette giver enten denne – eller den halve kapacitet hvis man kører RAID 1 for altid at have et spejl af data’en, på den måde vælger man selv om man vægter kapacitet eller sikkerheden.

Hvad er der i kassen?
Western Digital My Book Live Duo kommer i en flot blå/rød æske med billeder af enheden udenpå, hvor man fornemmer at der er vægt på cloud-delen da baggrunden på emballagen er skyer.

Du kan på emballagen se at Western Digital My Book Live Duo er kompatibel med Mac OS, Windows, iPad, Smartphones og at den er DLNA certificeret. Der er også en lille label der fortæller dig hvor mange videoer, billeder eller musiknumre du kan forvente at kunne lagre på de enten 4 eller 6TB.

På siden af emballagen kan man læse lidt mere omkring mulighederne for RAID og specifikationer på processoren.

I kassen er der Western Digital My Book Live Duo, netværkskabel, AC adapter, quick install guide og en CD-ROM med software til både PC og Mac.

Design
Hvis man kender Western Digital som producent, så kender man formentlig også deres My Book eksterne harddiske som var været på markedet en rum tid og formentlig står i en del danske hjem i dag og designet på Western Digital My Book Live Duo er i “My Book stilen”. Det betyder et ganske konservativt design med en let buet front med et WD logo. Western Digital My Book Live Duo er udført i sort, mat, plast og det er med til at holde vægten nede. Finishen og kvalitetsfornemmelsen er middel, dvs. du kan godt fornemme at Western Digital My Book Live Duo tilhører den billigere serie af NAS’ – omvendt fejler kvaliteten intet.

Bagpå Western Digital My Book Live Duo er der øverst riller der sikrer køling til harddiskene, for der er ingen aktiv blæser i Western Digital My Book Live Duo. Der er også en reset knap, hvis man får behov for at gendanne/resette Western Digital My Book Live Duo, dernæst gigabit ethernet port for tilslutning til router/lokalnetværk, USB 2.0 port hvis man ønsker en ekstern USB 2.0 harddisk koblet til og slutteligt indgang til 220 volt adapteren så den kan få lidt strøm.

Øverst er der en rillet låge, åbnes denne får man adgang til de 2 diske, der sidder fastspændt bag en lille låge man nemt åbner ved at løsne en skrue. Diskene kan skiftes hvis de går i stykker, eller man ønsker at opgradere til større kapacitet på et tidspunkt. Det er naturligvis Western Digital’s egne grønne diske der sidder derpå.

wd my book live duo 2 300x300 Western Digital My Book Live Duo

wd my book live duo 3 300x300 Western Digital My Book Live Duo

Installation
Når du har fået Western Digital My Book Live Duo pakket ud, skal du blot tilslutte den til din router via det medfølgende netværkskabel, sætte strøm til og så smide den medfølgende CD-ROM i en PC eller Mac på samme netværk, hvorefter installationen begynder.

wd mybook live duo install 300x204 Western Digital My Book Live Duo

Det første skærmbillede der møder dig, hvor installationen automatisk vil scanne dit netværk og enheder.

wd mybook live duo install 1 300x203 Western Digital My Book Live Duo

Når enheden er fundet får du mulighed for at ændre navnet på den, det kunne være aktuelt hvis du har flere NAS’ på dit netværk og gerne vil kunne differentiere disse.

wd mybook live duo install 3 300x204 Western Digital My Book Live Duo

Denne installation er foretaget fra en Mac og her får man mulighed for at installere en lille applikation kaldet WD Quick View, den ligger sig øverst sammen med uret så man altid hurtigt kan se aktuel status på enheden, tilgå den uden at skulle i finder og et par andre småting.

wd mybook live duo install 4 300x203 Western Digital My Book Live Duo

Efter få minutter er installationen og opsætningen fuldført og du er faktisk klar til at bruge enheden! Så simpelt kan det gøres…

Funktionalitet
Som ved de fleste andre NAS’ løsninger, så foregår al opsætning via et webinterface og tak for det. Det er altså noget nemmere at du kan tilgå Western Digital My Book Live Duo fra en hvilken som helst PC eller Mac på netværket, uden nødvendigvis at skulle have installeret en eller anden applikation for at kunne tilgå den.

Webinterfacet til Western Digital My Book Live Duo er faktisk ret fancy, men stadig utrolig overskueligt og enkelt, for der er faktisk ikke så meget der kan pilles ved, eller ændres på.

wd mybook live duo webinterface 276x300 Western Digital My Book Live Duo

Det første man skal have gjort, er at oprette de brugere der skal benytte Western Digital My Book Live Duo. Det kunne ex. være en konto til dig selv, en til børnene, en til konen mv.

wd mybook live duo webinterface 11 276x300 Western Digital My Book Live Duo

Dernæst skal man have oprette de forskellige mapper/shares, og vælge hvem der må se/ændre i disse mapper.

wd mybook live duo webinterface 2 276x300 Western Digital My Book Live Duo

Dernæst kan man oprette adgang udefra, så du altid kan tilgå Western Digital My Book Live Duo uanset hvor i verden du befinder dig, både fra mobile enheder, pc’er og meget andet. Opsætningen af dette er nok noget af det mest simple jeg nogensinde har prøvet, sætter du det op på en iPad skal du blot indtaste en kode og de to enheder er “parret”.

wd mybook live duo webinterface 3 276x300 Western Digital My Book Live Duo

Western Digital My Book Live Duo understøtter naturligvis dlna, hvilket betyder at forskellige enheder kan streame medier direkte fra Western Digital My Book Live Duo, eksempelvis PS3.

wd mybook live duo webinterface 4 276x300 Western Digital My Book Live Duo

Du kan frit vælge om du ønsker at kører spanning eller RAID, med spanning får du “fuld” kapacitet og med RAID får du sikkerheden i altid at have 2 identiske diske, så går den ene ned, skifter du bare den defekte – da chancen for at 2 diske ryger samtidig er meget lille. Her kan du ligeledes se aktuel status for begge diske.

Ovenstående er naturligvis blot et udpluk af de ting du kan pille ved via webinterfacet, der er en lang række andre ting du også kan styre derigennem, bl.a. strømstyring, netværksindstillinger, e-mail notifikationer ved nedbrud/genstart ol., samt opsætning af iTunes server.

Som tidligere nævnt, så er Western Digital My Book Live Duo meget velegnet til brug sammen med tablets og mobilenheder, i særdeleshed iPad’en. Du kan sætte Western Digital My Book Live Duo op til at måtte tilgås udefra af forskellige mobile enheder, og naturligvis også via en alm. browser. Opsætningen er utrolig enkel, på bl.a. iPad’en henter du blot en, eller begge af de to apps der er til rådighed, nemlig WD 2go som er en form for fil-browser samt WD Photos som er et “galleri” med alle dine fotos. Når app’en er hentet og installeret, logger du ind på Western Digital My Book Live Duo og opsætter en “mobil adgang”, dvs. adgangen er på enhedsniveau, så du bestemmer suverænt hvilke enheder der må tilgå Western Digital My Book Live Duo ude fra. Der er ikke noget med at skulle åbne porte, redirecte eller pille ved routerens opsætning, du indtaster blot den kode du tildeles og enheden har nu adgang, så nemt kan det gøres!

wd 2go 225x300 Western Digital My Book Live Duo wd 2go 1 225x300 Western Digital My Book Live Duo

Med applikationen WD 2go har du pludselig adgang til alt det data der ligger på Western Digital My Book Live Duo, uanset hvor i verden du befinder dig, bare du har din iPad ved hånden. Det betyder du ikke behøver have musik, film, billeder liggende lokalt på iPad’en, man bare kan hente det direkte fra Western Digital My Book Live Duo via WD 2go. Det der adskiller WD 2go fra mængden, er at rigtig mange filer fra køres direkte i applikationen, bl.a. Word dokumenter, Excel ark, Powerpoint ol.

Derudover kan du også streame mp3, mov, mp4 og m4v filer, der afspilles direkte uden downlload og andet beværligt – det er ret genialt!

Den anden applikation der er er frit tilgængelig til Western Digital My Book Live Duo er WD Photos, som ganske enkelt er et billedgalleri der samler alle de billeder du har liggende på Western Digital My Book Live Duo. Det der gør WD Photos lidt speciel, er at du har mulighed for at uploade billeder fra din iPad og til Western Digital My Book Live Duo – det er nemt og smart, så du sparer dyrebar plads på iPad’en.

wd photos 225x300 Western Digital My Book Live Duo

Udover disse mobile features, så leveres Western Digital My Book Live Duo også med backup software til PC og understøtter naturligvis Time Machine til Mac, så du også kan have en sikkerhedskopi af alle computere og mac’s på netværket, hvis du ønsker det.

Konklusion
Western Digital My Book Live Duo er først og fremmest en netværksharddisk, den kan bare noget mere! Adgang udefra, fra pc’er såvel som mobile enheder er blandt de absolut nemmeste og mest brugervenlige løsninger jeg endnu har prøvet – her kunne flere producenter godt lære noget.

De fleste vil nok bruge en NAS i hjemmet tik deling af husstandens filer, men Western Digital My Book Live Duo er oplagt at bruge både hjemme, og når man er på farten så man altid har adgang til både musik, billeder, film og hvad man ellers måtte have gemt på Western Digital My Book Live Duo.

Du kan streame musik fra Western Digital My Book Live Duo via iTunes, streame film fra Western Digital My Book Live Duo til alverdens medieafspillere, se billeder fra Western Digital My Book Live Duo på din iPad mens du tager backup af din MacBook, med andre ord: Der er mange muligheder med Western Digital My Book Live Duo.

  • Utrolig nem opsætning
  • RAID
  • Mobilunderstøttelse
  • Bliver forholdsvis varm, da der ikke er blæser i den.
  • Lidt kedeligt og konservativt design
  • Ingen USB 3.0 port for ekstra kapacitet

Pris og tilgængelighed
Set til 2665,- (4TB)

Find den bedste pris på Western Digital My Book Live Duo

Udlånt af
Western Digital