torsdag, april 25, 2024
ForsideAnmeldelserWestern Digital My Passport for Mac 1TB

Western Digital My Passport for Mac 1TB

Apple vækster i øjeblikket, rigtig meget endda, og det betyder også at hr. og fru danmark begynder at efterspørge udstyr til Deres nyindkøbte Mac computer, hvad enten det er en MacBook iMac eller Mac Pro.

Det er der rigtig mange producenter, der normalt er kendte for deres PC / Windows udstyr, som har taget konsekvensen af – og er begyndt at lave produkter “For Mac”. Western Digital er en af dem, selvom det ikke er deres første produkt til Mac. My Passport for Mac er en standard 2,5″ ekstern harddisk med USB 2.0 interface, men derudover kommer den præformateret til Mac, med fuld Time Machine support og med indbyggede værktøjer til bl.a. kryptering.

Western Digital My Passport for Mac fås i 3 størrelser, 500GB, 750GB og 1TB.

Hvad er der i kassen?
Western Digital My Passport for Mac kommer i en kompakt æske i hvid og orange, og i æsken finder man selve harddisken, et USB 2.0 kabel, en lille quick-guide og oplysninger omkring garanti.

Nedenfor findes en unboxing video hvor du kan se præcist hvad der gemmer sig i emballagen.

Design og funktionalitet
Western Digital My Passport for Mac er ganske kompakt, kun 110 x 82 mm og 21 mm høj og vejer kun 234 gram – meget mindre kan vist næsten ikke lade sig gøre.

Western Digital My Passport for Mac er i næsten helt samme sølvfarve som Macbook Pro, dog virker den en lille smule mørkere når man sætter dem klods op og ned af hinanden, men de kan skyldes at Western Digital My Passport for Mac er i plast, hvor Macbook Pro’en er i alumimium. Kanten hele vejen rundt er i sort, og det hel er i plastisk. Den virker dog hverken skrøbelig eller billig, men gør den ganske let og dermed mere transportabel.

På toppen er der blevet plads til et logo og modelnavnet, mens der på bagsiden, som i øvrigt også er sort, er trykt modelnummer, serienummer og andre oplysninger. Der er ingen knapper eller andet der skæmmer designet, kun et USB stik bagpå, samt en meget diskret lille blå diode der viser aktivitet.

En ting som er ret afgørende for en ekstern harddisk, er støjnivueaet, og heldigvis er Western Digital My Passport for Mac ganske støjsvag. Der er en svag summen fra disken når den rotere, men heldigvis tager de 4 gummifødder den resonans der måtte være – tilbage er så kun den ganske svage summen som man ikke bemærker medmindre der er helt stille i rummet, eller man ligger øret helt ned til den. Til gengæld så går Western Digital My Passport for Mac selv i dvale hvis ikke der er aktivitet på den i en periode.

Western Digital My Passport for Mac er designet til Mac, og det betyder at filsystemet er klar til brug sammen med din Macbook, iMac eller hvad du måtte benytte, der skal ingen formateringer af nogen art til – dejligt! Det betyder at så snart du har smidt USB sticket i din Mac, er Western Digital My Passport for Mac klar til brug. Der ligger et image på disken fra start – og åbnes dette får du mulighed for at installere de applikationer man får med ved køb, nemlig WD Drive Utilities og WD Security.

WD Drive Utilities giver dig mulighed for at køre diverse tests på drevet, formatere og sætte “Sleep timeren”, dvs. bestemme hvornår drevet skal gå i dvale.


WD Security er en applikation der gør det muligt at sætte password på drevet, så det kun kan benyttes af folk med det korrekte password, perfekt til følsomme filer, uden at WD Security dog er det mest avancerede krypteringssoftware – til hjemmebrug vil jeg dog vurdere at det er ganske fint.

Hastighed
Western Digital My Passport for Mac er benchmarket med Xbench, og scorer ialt 40,68 point. Detajler kan ses nedenfor

Konklusion
Western Digital My Passport for Mac er et kærkommet produkt til alle de nye Mac brugere, der ellers har måtte rode rundt med filsystemer og andet, selvom der da naturligvis har været eksterne harddiske til Mac på markedet, de har bare mange gange været væsentligt dyrere end en FAT eller NTFS baseret disk. Denne udgave koster ikke meget mere end en tilsvarende “PC” udgave, og du får en lille let ekstern disk, i flot design der passer til din MacBook eller iMac, og som er utrolig nem at bruge. Derudover er der faktisk en ret fin software pakke med, til trods for at der er tale om et af de billigere produkterne.Den er samtidig ganske støjsvag og bliver ej heller varm under brug.

Western Digital My Passport for Mac er et godt eksempel på at det hele ikke behøver være så svært, her er det virkelig gjort nemt!

+
Størrelsen
Nem at bruge


Kunne godt have ønsket mig et mere lækkert materiale end plast

Karakter

Pris og tilgængelighed
Er på vej på markedet nu.
Priser fra ?

Find de bedste priser på Western Digital My Passport for Mac

Anmeldt af
Noel Christensen

Udlånt af
Western Digital

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

1 KOMMENTAR

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer