onsdag, februar 11, 2026
ForsideNyhederLydNyhed: HARMAN, datterselskab af Samsung, opkøber Sound United

Nyhed: HARMAN, datterselskab af Samsung, opkøber Sound United

HARMAN International, et helejet datterselskab af Samsung Electronics Co., Ltd., med fokus på opkoblede teknologier til bilindustrien, forbrugere og erhvervslivet, meddelte i dag, at virksomheden har gennemført opkøbet af Sound United, tidligere en del af Masimo Corporation (NASDAQ: MASI). Sound Uniteds portefølje omfatter ikoniske lydbrands som Bowers & Wilkins, Denon, Marantz, Definitive Technology, Polk Audio, HEOS, Classé og Boston Acoustics.

Denne strategiske milepæl udvider HARMAN’s kerneforretning inden for lyd og styrker samtidig virksomhedens tilstedeværelse på nøgleområder som lyd til hjemmet, elektronik (herunder forstærkere, hi-fi-komponenter og AV-receivere), hovedtelefoner og bilstereo. Ved at kombinere Sound Uniteds anerkendte portefølje med sin egen verdensførende lydvirksomhed kan HARMAN nu tilbyde en af branchens mest omfattende samlinger af lydbrands. Det giver HARMAN mulighed for at tilbyde forbrugerne større valgfrihed, mere innovation og enestående lydoplevelser på tværs af alle lyduniverser.

“HARMAN’s vision er at skabe oplevelser, der beriger menneskers liv, gennem enestående lyd,” siger Dave Rogers, President, Lifestyle Division, HARMAN. “Sound Uniteds imponerende portefølje af brands bygger på en dyb passion for lyd, innovation og en kompromisløs kvalitet – værdier, som harmonerer perfekt med HARMAN’s egne. Opkøbet åbner for betydelige vækstmuligheder og styrker HARMAN’s strategi om at bygge videre på sin succes og nå nye højder som markedsleder inden for lyd.”

Sound United vil fremover fungere som en selvstændig strategisk forretningsenhed under HARMAN’s Lifestyle Division. Denne struktur sikrer, at hvert brands arv, ekspertise og loyale kundebase forbliver kernen i deres identitet. Med opbakning fra HARMAN’s globale ressourcer får Sound Uniteds brands større rækkevidde og styrkede kompetencer, samtidig med at de kan forfølge egne mål og opnå endnu større succes på markedet.

De nytilkomne brands, kompetencer og talenter fra Sound United vil fremme HARMAN’s udvikling inden for lydteknologi, styrke virksomhedens markedsposition og cementere HARMAN som en betroet global leder i krydsfeltet mellem lyd, kultur og teknologi.

Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame