ForsideNyhederMobilPR: nubia, Den nye dreng i klassen udfordrer de største

PR: nubia, Den nye dreng i klassen udfordrer de største

Med fokus på både maksimal performance og elegant design leverer nubia nu to smartphones, der udfordrer forventningerne til, hvad man får i denne prisklasse. nubia trykker dermed speederen i bund og lander med fuld kraft på det danske marked.

Nubia, en del af den internationale teknologikoncern ZTE, som er kendt for innovation inden for mobilteknologi, lancerer nu nubia Air Pro og nubia Neo 5 GT i Danmark. De to nye smartphones markerer en tydelig optrapning af brandets nordiske satsning og kombinerer stærke specifikationer med en pris, der udfordrer det etablerede marked. Selv med en RAM-krise, der raserer.

Hvor nubia Air Pro fokuserer på ultratyndt design og høj holdbarhed, går nubia Neo 5 GT målrettet efter gaming-segmentet. Lanceringen, der finder sted i foråret 2026, markerer samtidig næste skridt i opbygningen af nubias økosystem i Danmark med introduktionen af nubia Watch GT.

Vi tager nu næste store skridt i Danmark. Med Neo 5 GT viser vi, hvad en ægte gamingtelefon kan, og med Air Pro beviser vi, at design, holdbarhed og performance ikke behøver koste en formue. Vores ambition er at gøre high-end teknologi tilgængelig for langt flere,” siger Thor Gøtz, Country Sales Director, ZTE & nubia Denmark.

Bygget til kamp. Skabt til at vinde
Neo 5 GT er den eneste i sin klasse med en indbygget aktiv køler – en reel blæser – kombineret med et massivt vapor chamber. Det betyder, at varmen ledes væk effektivt, og at ydelsen forbliver stabil, selv når belastningen er høj og spilsessionen lang. Høj FPS er ikke forbeholdt korte øjeblikke, men en stabil del af oplevelsen.

Langs siden sidder skulderknapper, diskret indpasset i designet og udviklet specifikt til gaming. Med 550Hz respons reagerer de ultrahurtigt uden mærkbar forsinkelse og giver mulighed for fire-finger-kontrol, hurtigere sigte og hurtigere reaktioner. Oplevelsen ligger tættere på en håndholdt konsol end på en traditionel smartphone – og det kan mærkes, når tempoet stiger.

Den 6,8” store AMOLED-skærm med 144Hz opdateringsfrekvens og op til 4.500 nits lysstyrke sikrer flydende bevægelser og skarpe detaljer, også i direkte sollys. Under overfladen leverer en 4nm MediaTek Dimensity 7400-processor i samspil med 8GB LPDDR5 RAM og 256GB lagerplads den nødvendige råstyrke til både krævende gaming og multitasking den nødvendige råstyrke til både krævende gaming og multitasking – og gør Neo 5 GT til et reelt affordable flagship.

Batteriet på 6.210mAh med 80W hurtigopladning holder tempoet hele dagen. Med bypass charging kan telefonen trække strøm direkte under gaming, hvilket reducerer varmeudviklingen og skåner batteriet over tid.

Neo 5 GT skiller sig desuden ud ved at være den eneste smartphone på markedet uden kamera-bump. Den helt flade bagside gør, at telefonen ligger mere stabilt i hånden, når den holdes vandret – og i intense øjeblikke gør det en forskel.

Tynd som få. Stærk som de dyre
Hvor nubia Neo 5 GT er bygget til intens konkurrence, er nubia Air Pro udviklet til dem, der vil have høj ydeevne i et format, der er til at leve med.

Med en tykkelse på blot 5,99 mm og en vægt på 172 gram hører den til blandt de slankeste i sin klasse. Den fylder minimalt i lommen og ligger let i hånden, men bag det slanke ydre gemmer sig mere end design.

Air Pro er triple-certificeret med IP69K/IP69/IP68 – blandt de højeste beskyttelsesstandarder på markedet – og konstrueret til at modstå støv, højtryksspuling og vand. Den er skabt til brug i regnvejr, på stranden eller under træning, men bevarer et slankt og stilrent udtryk frem for det klassiske robuste outdoor-look.

Indvendigt rummer den et 5.000mAh silicon-carbon batteri med 45W hurtigopladning. Batteriteknologien ses typisk i dyrere modeller, men her er den integreret i et ultratyndt kabinet, der stadig leverer solid batterilevetid i hverdagen.

Kameraet på 108MP indfanger detaljer med høj skarphed og giver fleksibilitet i beskæring og redigering, mens frontkameraet på 32MP leverer klare selfies – også i udfordrende lysforhold. En dedikeret “One-Touch Sports Mode”-knap giver hurtig adgang til træningsfunktioner og realtidsdata og gør det nemt at tilpasse telefonen til en aktiv hverdag.

Air Pro bygger videre på nubia Air, der blev lanceret i Danmark i oktober, og understreger brandets ambition om at forene design, holdbarhed og performance i et prisniveau, hvor langt flere kan være med.

Et økosystem tager form
Samtidig introduceres nubia Watch GT i Danmark. Smartwatchet er udstyret med en 1,43” AMOLED-skærm, op til 35 dages batterilevetid i max mode, dual frequency GPS (L1+L5), Bluetooth-opkald og over 120 sportsfunktioner. Lanceringen markerer det første skridt i opbygningen af nubias økosystem på det danske marked.

Det handler dermed ikke kun om nye produkter, men om retning. I et smartphone-marked, hvor 10.000 kroner er blevet adgangsbilletten til et flagskib, vælger nubia en anden tilgang – med fokus på at gøre avanceret teknologi tilgængelig for flere.

Vi vil demokratisere markedet. Hvis vi ikke kan levere samme eller bedre teknologi end det etablerede marked – til en mere attraktiv pris – så lancerer vi ikke produktet. Det er vores mantra. Og vi er kun lige begyndt,” siger Thor Gøtz.

Pris og tilgængelighed
Produkterne lanceres i Danmark løbet af foråret 2026 hos udvalgte forhandlere til vejledende udsalgspriser:

  • nubia Neo 5 GT (8GB/256GB): 3.199 kr.
  • nubia Air Pro (8GB/256GB): 2.999 kr.
  • nubia Watch GT: 999 kr.

Om nubia
nubia er et globalt smartphone-brand og en del af ZTE Corporation – en af verdens førende teknologivirksomheder inden for netværk, digital infrastruktur og smart devices. Brandet kombinerer innovativ teknologi, stærkt design og value-for-money med ambitionen om at gøre avanceret teknologi tilgængelig for flere.

Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame