torsdag, marts 28, 2024
ForsideAnmeldelserSandberg USB Hub AluGear

Sandberg USB Hub AluGear

Kender du problemet med at man aldrig har USB porte nok til memory sticks, mus/tastatur, eksterne harddisk, mp3-afspiller osv., så findes der heldigvis USB hubs med mange porte, og Sandberg USB Hub AluGear er en af dem – da den har hele 7 stk USB 2.0 porte.

Lad se hvad Sandberg USB Hub AluGear er for en….

Hvad er der i kassen?
Sandberg USB Hub AluGear kommer i vanlig Sandberg emballage, det betyder en lilla/gul blisteremballage, med specs på bagsiden og naturligvis information omkring den garanti der ydes.

I kassen finder man Sandberg USB Hub AluGear, en holder, USB kabel samt 220 volt adapter.

Design og funktionalitet
Sandberg USB Hub AluGear er en ganske lækker lille sag, den fylder kun ganske lidt, og er udført i en kombination af sort og sølvfarvet plast. De sorte sider er i en mere blød gummi. Den medfølgende holder/stand er af hård sort plast, og det er lidt ærgeligt man ikke har sat gummi-fødder eller lignende under den, for som den er står den ikke fast på skrivebordetbordet…

Når Sandberg USB Hub AluGear stilles i standeren, har du adgang til 5 USB stik fra fronten, og bagpå endnu 2 stk, samt tilslutning til PC’en og 220 volt som sikrer at der leveres strøm nok til alle tilsluttede enheder. Der er en enkelt blå LED med et meget stærkt lys, måske lidt for meget af det gode, der indikere om der er liv i Sandberg USB Hub AluGear eller ej.

Generelt er designet rimelig anonymt og diskret, men havde man lige brugt en krone på et par gummi-fødder og smidt en mindre kraftig LED deri – så havde den scoret højere set med mine øjne.

Sandberg USB Hub AluGear er naturligvis plug and play kompatibel og den understøtter både Mac OSX og Windows – så  installation og opsætning er der intet af – dejligt!

Som jeg kort nævnte tidligere, så skal der strøm til Sandberg USB Hub AluGear for at sikre at der leveres strøm nok til alle tilsluttede enheder, eksempelvis sluger en iPad eller en ekstern 2,5″ harddisk uden separat strømforsyning en god portion strøm, som én enkelt USB port i din PC ikke kan leverer. Det betyder så også at Sandberg USB Hub AluGear ikke er velegnet som en usb hub du har med på farten, men derimod som en USB hub du har stående hjemme på kontoret.

Normalt har man, formentlig, ikke 7 enheder der skal tilsluttes på samme tid, men de faste enheder kan man med fordel sætte bagi Sandberg USB Hub AluGear, så man ikke ser på dem til dagligt, og så bruge de forreste porte til hurtigt at tilslutte og fjerne forskellige USB enheder.

Jeg har testet læse/skrivehastigheden på en USB stick, målt med og uden Sandberg USB Hub AluGear imellem USB sticket og PC’en, og der er ingen nævneværdig forringelse i hastigheden.

Konklusion
Sandberg USB Hub AluGear er en glimrende USB hub med masser af porte og et rimelig anonymt design. Der er lidt småting omkring finishen jeg ønsker mig – bl.a. udskiftning af den meget stærke blå LED bagpå, samt et par gummi-fødder under selve holderen til skrivebordet, så den ikke så nemt glider rundt på skrivebordet.

Prisen er dog ret fin – 269,- for en 7 ports hub med strømforsyning og et ganske nydeligt design, hvor der ikke kan registreres en forringelse på hastigheden på tilsluttede enheder.

+
Pris
Pænt design
Funktionel


Mangler fødder under bunden
Stærk blå LED på bagsiden

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 269,-

Find den bedste pris på Sandberg USB Hub AluGear

Udlånt af
Sandberg

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Kender du problemet med at man aldrig har USB porte nok til memory sticks, mus/tastatur, eksterne harddisk, mp3-afspiller osv., så findes der heldigvis USB hubs med mange porte, og Sandberg USB Hub AluGear er en af dem - da den har hele 7 stk...Sandberg USB Hub AluGear