Arlo var tidligere en del under Netgear, men fremstår i dag som et selvstændigt brand som er en del af Verisure hvor de har 100% fokus på overvågning og sikkerhedsløsninger.
Arlo er ét af de mere kendte brands indenfor overvågning og sikkerhed herhjemme, formentlig fordi deres løsninger har været super brugervenlige og ikke mindst enormt lette (og hurtige!) at sætte op.
De fleste kameraer fra Arlo er trådløse og kører på genopladelige batterrier, det betyder ingen kabler eller besværlig opsætning, til gengæld skal man jo så bare huske at oplade dem inden de løber tør for strøm – for ellers er løsningen ikke meget værd.
Vi har testet ét af de nyere kameraer der blev lanceret tilbage i efteråret 2025: Essential 3. Et trådløst kamera der kan bruges inde, såvel som udendørs da det er IP65 certificeret.
Udvalgte specifikationer
- Indbygget sirene og spotlight
- Dual-Band Wi-Fi (2,4 & 5GHz)
- 2K opløsning (2560×1440)
- 4 megapixel sensor
- IP65 cerfificeret
- Kører på batteri (Genopladeligt og udskifteligt)
Indhold i kassen
- 1 x Arlo Essential 2K Udendørskamera
- 1 x Vægmonterings- og skruesæt
- 1 x USB-opladerkabel
- 1 x Guide til at komme hurtigt i gang
- 1 x Sikkerhedsmærkat

Installation og opsætning
Er man ny Arlo bruger, så skal man lige hente app’en og oprette en bruger – inden man er klar til at sætte kameraet op. Er man allerede Arlo bruger, så tilføjer man ganske enkelt bare endnu et kamera i app’en. Man skal dog være opmærksom på at der kan være begræsninger i app’en ift. antal understøttede kamera, da det afhænger af hvilken abonnement man har valgt. Da disse vilkår ændres løbende, vil jeg anbefale at man tjekker Arlo’s oversigt over aktuelle abonnementer. Det er samtidig værd at nævne at Arlo’s kameraer som udgangspunkt ikke er specielt attraktive hvis ikke man er klar på en (betalt) abonnementsløsning, da alle de nye og fede funktioner kræver betaling, det samme gør sig gældende hvis du vil lagre i skyen og kunne tilgå optagelser tilbage i tiden.
Design og funktionalitet
Arlo Essential 3 ligner de fleste andre modeller fra Arlo, selve kamerahuset er i hvid og fronten er sort. Man har objektivet øverst og spotlight lyset umiddelbart under. Nederst på kameraet er mikrofon og højttaler så tovejskommunikation er en mulighed.

Der er indbygget beslag på kameraet, så man skal blot sætte en monteringplade på væggen som beslaget hægtes direkte på – alt dette er inkluderet i pakken. Da beslaget er placeret bag på kameraet, egner det sig kun til vægmontering og ikke loftmontering

I bunden af kameraet finder man et USB-C stik der bruges til opladning af kameraet, det gemmer sig bag en gummiluge som beskytter stikket mod skidt og snavs.

Kameraet understøtter live-video i 2K opløsning, og night-vision i både fave og sort/hvid.
Via App’en kan man både se live video, samt gense ældre optagelser som er gemt i skyen. Det kan opsættes som alle andre Arlo kameraer, det vil sige du kan oprette aktivitetszoner, vælge hvornår optagelse skal “trigges”, og meget andet. En af de smarte funktioner er spotlightfunktion, her tændes et kraftigt lys sammen med kameraet når optagelsen starter, et lys der burde have en præventiv virkning!
I testperioden har kameraet siddet i et skur, og her giver det et rigtig fint overblik over hele rummet. Billedkvaliteten er ganske glimrende og det samme gælder videokvaliteten.

Konklusion
Arlo Essential 3 er et fremragende overvågningskamera, billede og vide kvaliteten er rigtig fin og appen er super nem at bruge. Det man skal være opmærksom på at, som tidligere nævnt, at Arlo tjenesten koster penge, det vil sige man skal vælge hvilken abonnement man ønsker. Er man ikke typen der er til abonnementer, så er Arlo ikke det rigtige valg for dig. Personligt synes jeg dog at hele Arlo platformen fungerer rigtig godt og at abonnementsprisen er rimelig for et stort antal kamera samt lagring direkte i skyen.
Der er en smule forsinkelse på live video, forsinkelsen afhænger dog i høj grad af hvor godt ens Wi-Fi fungerer – jo bedre Wi-Fi, jo mindre forsinkelse.
Med en vejl. pris på lige under 900,- er Arlo Essential 3 ikke et specielt billigt kamera, men stadig et ret fornuftigt kamera med gode specifikationer og som kan bruges både inde og ude. Derudover er det ofte muligt at købe 2 eller 3-paks til rigtig fornuftige priser.
