tirsdag, juni 24, 2025
ForsideAnmeldelserTest: Cooler Master Hyper 411 Nano CPU køler

Test: Cooler Master Hyper 411 Nano CPU køler

Er du i gang med at kompakt build, hvor du har brug for at optimere køling af din CPU uden meget plads? Så er det måske Hyper 411 Nano fra Cooler Master du skal have et kig på, som vi har testet ydelsen og designet af her.

Hvad er der i æsken?

Vanen tro, så kommer Hyper 411 Nano i en æske, hvor det er Cooler Masters lilla signaturfarve, der kommer til udtryk mest. Selve indholdet er godt presset sammen i den lille æske og består af køler, blæser og monteringsbeslag til nedenfor angivne sockets. Det som udebliver er kølepasta, så det skal du enten have liggende eller købe ved siden af. Det overrasker mig en smule at der ikke er kølepasta med, da det for mig at se er et ufærdigt produkt at sende en køler afsted uden.

Specifikationer

  • CPU Socket: Intel® LGA 1851 / 1700 / 1200 / 1151 / 1150 / 1155 / 1156 socket + AMD AM4/AM5
  • Mål: 102 x 85 x 136 mm
  • Blæser: 92 x 92 x 25,4 mm
  • Blæser hastighed: 650-2500 RPM (PWM) ± 10%
  • Blæser airflow: 45,14 CFM
  • Blæser støjniveau: 30,04 dBA
  • Blæser levetid: >160.000 timer
  • Garanti: 2 år

Design og funktionalitet

Allerede fra æskens størrelse kan man nogenlunde ane størrelsen på denne køler, som altså med sine 136mm i højden ikke optager voldsomt meget plads og burde derfor kunne presses ned i de fleste kabinetter. Jeg havde ikke et SFF liggende, men kan se af målene den burde passe i adskillige af dem.

Cooler Master Hyper 411 Nano er helt sort på overfladen og også blæseren følger den samme “farvekode”, hvilket på en eller anden måde får den til at virke endnu mindre end den nødvendigvis er. Det betyder at der ikke re noget lys eller farve i blæseren, men hvis du foretrækker dét så fås modellen også med ARGB.

Montering af Hyper 411 Nano

Det er ret lige til at montere Hyper 411 Nano, som grundet størrelsen er relativt nem at manøvrere med inde i kabinettet. Du skal først sætte de rigtige beslag på bunden af køleren afhængigt af om du kører med Intel eller AMD og så skal dette matches med bagpladen bag dit bundkort.

Her er det som altid en god idé at starte med skruerne diagonalt overfor hinanden efter du naturligvis har fundet noget kølepasta at sætte på din CPU. Der er utrolig meget plads i mit eget kabinet, som i øvrigt er et Masterbox 600 også fra Cooler Master. Det er heller ikke det største og med mit ASUS Z790-BTF så var der med Hyper 411 Nano utrolig meget clearance til RAM.

Selv efter jeg monterede blæseren på Hyper 411 Nano så var der masser af plads. Selve monteringen af blæseren foregår ret snorlige og uden at du skal sætte beslag på, da dette allerede er en del af konstruktionen af blæseren.

I brug og køling

Først og fremmest vil jeg gætte på at det oplyste støjniveau på Hyper 411 Nano, som altid, er dens maksimale og slet ikke noget jeg oplever i dagligdagen eller når jeg gamer. Køleren er ret stille under drift og jeg hører den egentlig kun hvis jeg tager sidepanelet af mit kabinet.

Det er først når jeg begynder at lave deciderede benchmarks, hvor jeg syntetisk presser min CPU til at køre konstant og afvikle mest varme at jeg kan høre Hyper 411 Nano begynder at spinde hurtigere og dér så også afgiver lidt mere lyd.

I mine tests så er jeg ret overrasket over ydelsen på Hyper 411 Nano. Den klarer sig ganske fint trods størrelsen og at den bliver sat overfor en Core i9-12900K med diverse tests både i gaming og stresstests. Princippet i Hyper 411 Nano er fire varmerør, der går op og forsvinder i toppen og rager over toppen af køleren og skiller sig af med varmen.

Jeg kan af ovenstående konkludere at det ikke er størrelsen, der er afgørende for køling og min CPU er ikke i fare på noget tidspunkt. Jeg kunne heller ikke mærke noget nævneværdigt i temperaturen på min GPU ved at skifte til Hyper 411 Nano så jeg tænker at flow i kabinettet heller ikke er voldsomt påvirket.

Konklusion

Som amerikanerne nok vil sige “Hyper 411 Nano packs a punch” for den overrasker positivt. Jeg tænkte at den kompakte størrelse var en løsning med kompromis for ydelsen, men jeg kunne ikke sætte fingeren på noget, der ville gøre at jeg valgte denne køler fra i et build. Den har ganske rigtigt ikke RGB, men det er nu heller ikke noget, som alle går op i. Tværtimod er det en kompakt, simpel, effektiv og relativt støjsvag køler, der løser opgaven. Den er ikke iøjefaldende, men til gengæld har man plads til den i nærmest ethvert build og kabinet.

Pris og tilgængelighed

Set til 237,-

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Er du i gang med at kompakt build, hvor du har brug for at optimere køling af din CPU uden meget plads? Så er det måske Hyper 411 Nano fra Cooler Master du skal have et kig på, som vi har testet ydelsen og...Test: Cooler Master Hyper 411 Nano CPU køler