fredag, marts 29, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Cooler Master Masterbox NR400 kabinet

Test: Cooler Master Masterbox NR400 kabinet

Nok en gang er det blevet tid til at kigge på et kabinet fra Cooler Master. Nok en af de mest kendte brands i kategorien, så der er høje forventninger i vores test af Masterbox NR400 kabinettet, selvom der er tale om et kabinet i entry level klassen.

Hvad er der i æsken?

Selve æsken er ganske standard og den er der som sådan ikke noget synderligt ved. Der er tale om den lidt kedelige brune papkasse, men det er også at forvente for forventeligt smider man alligevel denne ud når man har bygget sit build og er tilfreds med det.

I selve kassen er selve kabinettet omsluttet af flamingo på begge sider og en gennemsigtig plastikpose til at beskytte den mod ridser under transport eller når man tager det op. Når man tager kabinettet op finder man også ud af at der er en manual til dem der ønsker at vide, hvordan et kabinet anvendes og inde i selve kabinettet gemmer der sig en lille pose med strips og brackets til montering af harddiske i kabinettet. Disse brackets er fleksible så man ikke behøver skrue harddiskene fast og montering kan ske hurtigere.

Design

Når man pakker Cooler Master Masterbox NR400 op af æsken og fjerner flamingo og plastik ser man, hvad producenten mener med “minimalistisk design”, som det fremgår af produktsiden for dette kabinet. Mere simpelt kan designet nærmest ikke blive og dog. Masterbox NR400 er nemlig med en gennemsigtig rude i venstre side, så man kan kigge ind i kabinettet, så den del er der sørget for.

Designet af Masterbox NR400 er desuden af mere praktisk end æstetisk karakter. Eksempelvis er fronten hullet som en si og foruden at det er tanken at den skal sørge for godt airflow, så fungerer fronten også som et støvfilter, således at så lidt som muligt kommer ind i selve kabinettet.

På toppen har man også et støvfilter med samme hullede design, men her er det så bare muligt nemt at fjerne filteret for at man kan rense det. Mens filteret på toppen holdes på plads ved hjælp af magneter er der også et filter i bunden af kabinettet, som er lidt mere primitivt fastmonteret så at sige. Det er dog muligt at tage af også for at man kan rense det. Det nederste filter er placeret dér, hvor man kommer til at have sin strømforsyning monteret.

Ved siden af filteret på toppen har man i toppen også et kombo-stik til headset, 2 x USB 3.0 porte og knap. Det gør tingene let tilgængelige, men hvis du er vant til at porte peger fremad, så er dette altså noget nyt for dig.

Når man fjerner glaspanelet ser man at Masterbox NR400 også er et kompakt kabinet. Der er allerede monteret risere til skruerne som man montere sit bundkort på, men vær opmærksom på at der kun er plads til micro ATX og mini ITX størrelser i dette kabinet. Trods begrænsningen og kompaktheden kan man montere grafikkort op til 346 mm i længden.

Masterbox NR400 har kun to faner monteret fra fabrikken, mens der er plads til flere end de 2 x 120 mm man har fået med. Der er ikke meget plads i Masterbox NR400, men alligevel er der en clearance på 240mm i toppen og 280mm i fronten til at øge kølingevnen om nødvendigt.

Indvendigt er der tænkt mere i at man kan skjule sine komponenter og der er afdækkede huller til kablerne, som bruger gummi-låger (for at kalde dem noget) til at slutte sig om kablerne igen så det ikke ser ud som om der bare er et hul igennem. Det giver et fint og clean look når man får monteret kabler igennem.

Den nederste del af kabinettet er ligeledes screenet af så man kan montere ekstra harddiske uden at de behøver være synlige i kabinettet. Man har også plads til at fremvise to 2.5″ harddiske under bundkortet, hvis man absolut har lyst (Fx i tilfælde af at de kan lyse eller på anden vis tåler fremvisning).

Funktionalitet

Det er først når man begynder at arbejde sig ind i Masterbox NR400 at man indser simpliciteten ikke udelukkende gør sig gældende på designet. Simpliciteten slår igennem i måden som NR400 er stykket sammen på når man skal bygge ind i det. Der er grundet kabinettets størrelse ikke meget luft eller plads, men alligevel er kabinettet nemt at arbejde med eftersom der er smarte kanaler de nødvendige steder, som gør det muligt nemt at navigere delene rundt og slutte dem til.

Blandt det medfølgende tilbehør til kabinettet er der også nogle gummiskinner til montering af harddiske og på bagsiden af den store plade, hvor man har sit bundkort er der også hul igennem til at holde fast i de mindre 2.5″ diske, så alle harddiske kan være skjulte for det blotte øje når man kigger ind i kabinettet. For os der foretrækker et clean look er det klart en fed detalje.

Installering af nævnte bundkort er måske det mest besværlige, især hvis man har det “store” micro-ATX, som er det største, der er plads til i dette kabinet. Det skyldes pladen i bunden, som er til for at man netop ikke skal kunne se strømforsyning, harddiske, osv. som gør det lidt trængt for fingrene.

Overraskende nok er der trods kompaktheden som nævnt ikke noget problem i at montere et større grafikkort i kabinettet og man kan også montere relativt store faner og radiatorer, så kølingen burde være optimal, idet fronten på Masterbox NR400 er ret luftig.

Konklusion

For dig der leder efter et kompakt kabinet, som måske sågar skal stå på skrivebordet og se ret så minimalistisk ud, så er Masterbox NR400 ikke et så tosset valg. Der er tale om et ret robust kabinet, der dog ikke flasher med alle mulige lys i regnbuens farver, men til gengæld er det neutralt af udseende og praktisk i brug. Man kan også altid tilføje RGB lys efterfølgende for både front og sidepanel er gennemsigtige på hver deres måde og i dét prisleje vi finder Masterbox NR400 er der ikke mange andre, der kan tilbyde den samme kvalitet og ease of use.

Positivt

  • Simpelt design
  • Nemt at arbejde med
  • Fylder meget lidt
  • Nem montering af harddiske især
  • Støvfiltre hele vejen rundt

Negativt

  • Fronten virker en tand kedelig

Pris og tilgængelighed

Set til 569,-

Køb Cooler Master Masterbox NR400

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Nok en gang er det blevet tid til at kigge på et kabinet fra Cooler Master. Nok en af de mest kendte brands i kategorien, så der er høje forventninger i vores test af Masterbox NR400 kabinettet, selvom der er tale om et kabinet...Test: Cooler Master Masterbox NR400 kabinet