søndag, januar 18, 2026
ForsideAnmeldelserTest: Cuisinart Pixie Chopper minihakker

Test: Cuisinart Pixie Chopper minihakker

Vi skal her se på en køkkenhjælper i miniformat, den nye minihakker fra Cuisinart, Pixie Chopper, der hakker, kværner og pisker til en skarp pris!

Hvad er der i kassen?

I kassen finder vi selve Pixie Chopper, en hakke/kværne kniv, en piskeskive og en kort brugsvejledning.

Design og funktionalitet

Cuisinart Pixie Chopper er en lille sag, med en maksimal kapacitet på blot 0,7 liter, men i realiteten lidt mindre end det, da meget flydende ingredienser kan blive slynget op mod låget, som ikke har en gummipakning. Den måler ca 23 cm x 13 cm x 20 cm. Det er en minihakker til de små opgaver i køkkenet; hakke løg, nødder, krydderurter, piske æg, fløde, lave mayonnaise, dressinger, pesto og den slags opgaver hvor en stor foodprocessor vil være alt for meget.

Den kommer med en skarp kniv, der har to funktioner som vi kommer ind på senere.

Den kommer også med en piskeskive i lidt underligt design, men som viser sig at være voldsomt effektiv!

Den bliver betjent med to knapper på forsiden af maskinen, en Chop og en Grind.

Når man har kniven monteret i Pixie Chopper, og trykker på CHOP, så hakker den med den med de skarpe knive. Her har jeg hakket en god håndfuld mandler i ca 10 sekunder.

Resultatet er nærmest perfekt! Lige til at komme i Risalamanden 😉 Trykker man på GRIND, så kører bladet den modsatte vej! Så bliver ingredienserne slået i stykker med den flade ende af knivene, så meget hårde ingredienser kan blive knust uden at ødelægge de skarpe knive. Jeg prøvede med mandler, men de var åbenbart for bløde, for resultatet var meget uens. Men jeg kan se at det ville virke med f.eks. kaffebønner eller andre hårde og sprøde ingredienser.

Jeg kom alle mandlerne tilbage i maskinen, og efter cirka et minut med CHOP, så havde jeg det fineste mandelmel, klar til at komme i bagværk.

Det næste jeg prøvede var piskeskiven med det lidt underlige design. Jeg hældte kold minimælk i skålen og piskede det i 20-30 sekunder. Jeg endte med noget der mindede om flødeskum! Jeg var overrasket!

Hvis jeg havde kommet lidt vanilje i mælken ville skummet være et fint lavkalorie alternativ til flødeskum på en kold dessert! Jeg havde ikke forventet at minimælk ville blive til fast skum, men det må være den høje hastighed og skivens design der gør det muligt.

Konklusion

Cuisinart Pixie Chopper er en minihakker der virkelig overraskede mig. Resultatet med de hakkede mandler var nærmest perfekt, og at den var kraftig nok til at piske mælk til fast skum var overraskende. Og med en ret lav pris, så bør man have den i sit køkken (eller på sin ønskeseddel). Den lave pris betyder selvfølgelig at den føles lidt plastikagtig, men man kan vel heller ikke forvente andet. Personligt er jeg imponeret over den!

Køb den her

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame
Vi skal her se på en køkkenhjælper i miniformat, den nye minihakker fra Cuisinart, Pixie Chopper, der hakker, kværner og pisker til en skarp pris! Hvad er der i kassen? I kassen finder vi selve Pixie Chopper, en hakke/kværne kniv, en piskeskive og en kort brugsvejledning. Design...Test: Cuisinart Pixie Chopper minihakker