I ny og næ får vi her på redaktionen mulighed for at lege med noget usædvanligt og det må man sige at være tilfældet med EPOMAKER Glyph tastaturet. Det byder på tri-mode forbindelse, mekaniske switche, aftagelige keycaps, RGB-lys og så et helt særligt look, der mest af alt lader det minde om en gammel skrivemaskine og ikke et moderne tastatur.
Hvad er der i æsken?
Jeg har nævnt det før. Det er ikke fordi EPOMAKER gør deres æsker decideret indbydende. Her har man sparet og gjort dem praktiske, mens indholdet består af selve tastatur, en USB-modtager til den trådløse forbindelse, et USB-C kabel, en håndledsstøtte og et værktøj til at trække keycaps og switche op med.
Design
Hvis man nu skulle forklare, hvordan EPOMAKER Glyph ser ud mens man samtidigt ikke måtte anvende billeder, så ville min definition nok være en fusion mellem en gammel skrivemaskine og et commodore 64 tastatur krydret med lidt farvedisplay og RGB-lys. Man skulle nærmest tro at nogen havde smidt en sådan prompt ind i AI, ladet den koge noget frem og så ellers fået det skabt efterfølgende. Det virker nemlig så langt ude, men det ender egentlig med at virke.
Tastaturet er lyst, men det er ikke rent hvidt og det er her commodore 64 vibesene kommer ind, for den lyse overflade er nemlig den semi-vanilje farvede blandet med lidt grønt på selve tasterne, mens displays er gemt bag en blank sort overflade.
I toppen til venstre har du en rille, hvor du kan placere din telefon, så også dens display kan være synlig for dig. Det er smart egentlig for der er også plads til en mindre tablet, hvis du eksempelvis vil skrive på den.
I højre side er der en rulleknap, som du kan anvende til at justere lydniveau med og selvom denne er sølvfarvet, så ender den med ikke at være iøjefaldende eller ikke passe til resten af designet.
Ligesom gamle skrivemaskiner så er der en “tab” i venstre side, som dog ikke skubber papiret tilbage, men derimod kan bruges til at skifte linje eller slette tekst, så det er ikke helt fra det man også kunne på gamle skrivemaskiner. Her ville jeg dog selv ønske at knappen ikke var så skrøbelig og gav mere modstand når man brugte den.
EPOMAKER Glyph er et ret højt tastatur, hvilket ikke er så underligt når det skal ligne de gamle skrivemaskiner, som designet er inspireret af. Det gør dog at Glyph ville være decideret for højt, hvis ikke det var for den medfølgende håndledsstøtte.
En håndledsstøtte, der i øvrigt er utroligt behagelig grundet materialet, der mest af alt minder om silikone. Håndledsstøtten er i øvrigt semi-gennemsigtig og jeg forestiller mig at det skal afspejle skyer, som man har foran sit tastatur. Selvom dette designvalg slet ikke er meget retro, så synes jeg personligt det passer ret godt til resten af tastaturet.
På undersiden af EPOMAKER Glyph er der gjort plads til at gemme USB-donglen så du kan opbevare denne hvis du alligevel ikke bruger den. Det er et smart sted at placere den, selvom jeg næsten ikke kunne finde den til at starte med.
Glyph har to displays, hvilket er to mere end de fleste andre tastaturer på markedet, selvom de modeller vi har testet fra EPOMAKER netop har haft forskellige typer af skærme implementeret. Det højre display viser status på tastaturet, dets forbindelse og du kan også smide gifs ind, hvis du vil have en animation til at køre.
Displayet til venstre viser klokke og dato, men dette display kan være en smule svært at se, hvis man læner sig tilbage i stolen eller har en forkert vinkel på det. Det er måske meget godt at man bliver mindet om at sidde rigtigt, men betragtningsvinklen på dette display er altså relativt skidt.
De medfølgende ekstra fødder til bunden af tastaturet har samme størrelse, som dem der er monteret, men de kan vendes om så man kan få forskellige vinkler på tastaturet og for første gang i lang tid føltes det mere rart at vinkle tastaturet en smule. Jeg er ellers en type, der bruger tastaturer ved at lade dem ligge fladt på skrivebordet.
De to displays, som Glyph bryster sig med stritter dog lidt imod noget andet som tastaturet her bryster sig med og det er dets 8.000 mAh store batteri. Vi får ikke oplyst hvad batteritiden på Glyph er, men jeg skulle helt klart oplade hyppigere end med noget andet tastatur jeg har haft til test i lang tid. Det er værd at være opmærksom på for jeg tror at jeg endte med at lade op tre gange på de cirka to uger jeg havde det inde til test (jeg arbejdede ikke på det hele dagen hellere).
Funktionalitet
Som allerede nævnt så er EPOMAKER Glyph et tastatur med retro look og moderne funktion. Du kan forbinde tastaturet på flere forskellige måder og du har hele fire trådløse forbindelser at gøre godt med udover den kablede. Du kan nemlig forbinde til tre forskellige Bluetooth enheder og en enhed via den medfølgende trådløse modtager.
Dertil er der en software du kan installere, så du kan skræddersy EPOMAKER Glyph og indstille dens knapper, belysning samt displayet til højre. Det kræver også at du installerer softwaren, hvis displayet til venstre skal vise den rette tid og dato i øvrigt.
Softwaren føles en smule outdated, men den er til gengæld ret nem at finde rundt i. Du har de funktioner du i og for sig har brug for, så nogen gange kan det også bliver overkompliceret, hvilket altså ikke er tilfældet med Glyph.
Taster
Jeg læste et sted at man kaldte Glyphs keycaps som bottle-caps og det var først der det gik op for mig at det var det de lignede. De er runde og ret søde egentlig, men hvis jeg skal være ærlig så er de også lettere irriterende for jeg føler de er sværere at ramme end det sikkert havde været tilfældet med firkantede keycaps.
Dette gør i øvrigt også at du forventeligt ikke kan smide hvad som helst af keycaps på tastaturet her, da der simpelthen er begrænset plads mellem tasterne. Jeg prøvede med nogle keycaps fra et andet tastatur og jeg kunne godt sætte én på da “plusset” var af en standard størrelse, men jeg kunne så til gengæld ikke sætte flere på ved siden af.
Selve tasterne føles dog ret fine at skrive og taste på. Jeg føler de har en lidt mere mekanisk vandring og med en “tør” feedback sammenlignet med andre EPOMAKER tastaturer jeg har skrevet på. De står i øvrigt oplyst til at have en aktiveringskraft på 45g, men skulle jeg lave en blindtest havde jeg nok vurderet dem højere.
Switchen i EPOMAKER Glyph er en af deres egne, Wisteria V2, som er en lineær switch. Det vil sige du får ikke nogen modstand eller feedback når tasten er aktiveret, hvilket jeg føler er rart når man skriver tekster, men jeg kunne nu godt tænke mig lidt feedback når jeg spiller. Personligt satte jeg ikke nogen skrivehastighedsrekord med Glyph, fordi jeg konstant følte jeg tastede forkert, men i virkeligheden er den ret nem og behagelig at skrive på.
Det fede er at trods sit retro look, så er Glyph også moderne nok til at du selv kan skifte switche i det. Her er der ikke den samme begrænsning som med keycaps og du kan smide både 3-pin og 5-pin switche i til du rammer nogle, som passer dig. Så hvis du er glad for designet, men har en bestemt switch du er glad for, så burde der være muligheder for at skræddersy din oplevelse.
Komfort
EPOMAKER Glyph er et højt tastatur og uden håndledsstøtten er jeg faktisk sikker på at det ville være decideret ubehageligt at arbejde på. Til gengæld er håndledsstøtten utrolig behagelig at have under håndledende og den gode nyhed er at du kan købe den separat. Den hedder en CloudGel Wrist Rest. Vær dog opmærksom på at den er lidt høj og måske vil passe mindre til lave tastaturer.
Glyph er et top-mounted tastatur, hvilket betyder at pladen er skruet fast til kabinettet og det giver en anden “lydprofil” end gasket-mountede tastaturer. Jeg synes dog at Glyph ikke er larmende i brug, men jeg tænker heller ikke det er et tastatur jeg ville tage med på et åbent kontor.
Belysning
For mit eget vedkommende, så føles det helt forkert at tænde for RGB-lys i EPOMAKER Glyph. Det er et mix, som jeg synes slet ikke passer sammen fordi tastaturet ser så old school ud og så kommer der lys i alle regnbuens farver ud af det. Det er nu meget rart at man kan sætte lys på tasterne, så det er nemmere at se i mørke, men de forskellige farver synes jeg personligt ikke passer til. Det er dog heldigvis min subjektive holdning, som du kan være uenig i.
Til gengæld er lyseffekterne i Glyph ret fede og stærke. Det er sikkert forstærket af de lyse keycaps så lyset føles egentlig meget rigt og bredt. Det kan dog være at man ved at slukke belysningen kan tage noget af den tabte batteritid tilbage.
Konklusion
Du skal vælge EPOMAKER Glyph tastaturet hvis du ønsker et anderledes design, der afgiver nogle retro vibes først og fremmest. Når det er sagt, så er der tale om et ret funktionsrigt tastatur fra en tastaturproducent, der tydeligvis ved hvad brugeren søger. Med EPOMAKER Glyph får du et mekanisk tastatur med skærm samt mulighed for at forbinde det til adskillige af dine enheder på samme tid. Det føles tungt og på den måde ret godt, men det er samtidigt dét af deres tastaturer, som jeg har leget med, der føles mest plastik og billigt i forhold til resten. Det der dog går mig mest på er de runde taster, som jeg selv synes var skyld i mange af mine tastefejl. Det er dog smart, har en mobilholder og smarte genveje samt RGB-belysning i alle regnbuens farver.
Hvis du savner eller ønsker skrivemaskine-vibes, så er der mig bekendt ikke mange andre alternativer, der byder på det samme som EPOMAKER Glyph, der beholder retro-looket og propper det med moderne teknologi. Jeg vil dog gøre opmærksom på at du for pengene kan få langt bedre tastaturer, så du skal vælge Glyph, hvis det netop er designet du er faldet for. Hvis jeg skal pege på noget jeg decideret set synes er en udfordring, så er det at batteritiden i de trådløse tilstande ikke er optimal.
Positivt
- Retro design
- Gode switche og taster
- Holder til mobil
- Forbinder til fem enheder på samme tid potentielt
- Solid software
- Displays er sjove
Negativt
- Batteritid
- Keycap-kompabilitet
Pris og tilgængelighed
Set til 139 USD.
