Vi skal her se på et overvågningskamera med hele tre kameraer i et! eufyCam S4 er et pan/tilt kamera med zoom.
Hvad er der i kassen?

I kassen finder vi eufyCam S4, et separat solpanel, diverse monteringsbeslag, et USB kabel til opladning, og en USB forlænger hvis man vil montere solpanel et stykke væk fra kameraet.

Design og funktionalitet
eufyCam S4 er som sagt tre kameraer i et. Det består af et fast 4-megapixel kamera med en bred synsvinkel på 130 grader.

Derunder sidder en motoriseret del der kan dreje 360 grader og tilte 70 grader. Det består af to 2-megapixel kameraer, det ene med et bredt synsfelt, det andet med fast zoom, som tilsammen giver det som eufy kalder 8 gange hybridzoom (som til dels sker ved digital zoom)

Begge kamerasystemerne arbejder sammen, og det motoriserede kamera har automatisk tracking og zoom, så opdager eufyCam S4 noget, så følger det bevægelsen og sørger for at zoome så billedet har flest mulige detaljer. Det virker rigtigt godt i praksis.

Begge systemerne har deres egen bevægelsessensor, spotlight og night vision, så man får nærmest to separate kamera for prisen, med den fordel at de arbejder sammen når der bliver opdaget bevægelser.
Det øverste kamera kan man dreje og vinkle manuelt så det dækker det område man ønsker efter man har monteret det.


eufyCam S4 bliver opladet via USB-C, og stikket er gemt under en gummilåge på bagsiden af det faste kamera.

Der medfølger et 5,5 watt solpanel der kan holde eufyCam S4 opladet med minimal solskin.

Panelet kan man hænge væk fra kameraet hvis f.eks. kameraet sidder i skygge. Eller man kan montere det oven på kameraet og vinkle det mod solen, som jeg har gjort i min test.

Og solpanelet er overraskende effektivt. Det meste af min test var sidst på vinteren, med snevejr, overskyet vejr og ikke så mange soltimer, men trods det så var det nok til at kameraet holdt sig på 95-100% batteri under hele den måned jeg testede det af!
Som vi kender det fra eufy så skal man (heldigvis) ikke betale abonnement for at få glæde af systemet. Video bliver enten gemt lokalt på kameraets indbyggede 32 GB lagerplads (der kan udvides med SD-kort, op til 256 GB) eller man kan koble kameraet til en HomeBase3, hvorefter man får gemt sine videoer der. Under min test har koblet S4 til en HomeBase3 som jeg har beskrevet tidligere i anmeldelsen af eufyCam E40.
Har man ikke en HomeBase3, så kobler man S4 direkte på hjemmets wifi. Forbindelsen gik rimelig let ved at følge en guide i den glimrende eufy app på telefonen.

Fra eufy app’en kan man indstille alverdens ting. Jeg lod det meste være på standard indstillingerne. Der er naturligvis mulighed for at starte en alarm i kameraet som er ganske ubehagelig at høre på, eller en mere diskret afskrækkelse med enten hvidt eller blåt/rødt blinkende lys fra kameraet.
I app’en vises begge kameraer samtidigt i live videoen, og man kan faktisk klikke på et område på det faste kamera, og så drejer det motoriserede kamera der hen, og så kan man zoome og undersøge området detaljeret.

Der er også flere muligheder for at dreje det motoriserede kamera fra appen, samt lave faste positioner så man nemt kan dreje hen til interessante områder.
eufyCam S4 har to indstillinger for nattesyn, den ene indstilling bruger nogle kraftige lysdioder på kameraet til at lyse området op og kan optage video i farver. Den anden benytter usynlige IR lysdioder som optager klar sort/hvid video i totalt mørke. Herunder er eksempler på billedkvaliteten i mørke.
Først uden nattesyn aktiveret:

Her er det med de kraftige hvide lysdioder aktiveret:

Og endelig med det diskrete IR lys aktiveret:

Herunder er et eksempel på at kameraet opdagede en fugl i haven, og automatisk fulgte den med det motoriserede kamera. I eufy app’en man kan vælge om man vil have notifikationer alt efter hvad der bliver opdaget, f.eks. ville det være smart at slå notifikationer fra for dyr når kameraet sidder i en have 😉
Og en sen nattetime kom naboens kat forbi og hjalp med at teste kameraet med night vision.
Konklusion
eufyCam S4 er stærkt bud på et alsidigt overvågningskamera. De to dele af kameraet kan dække et stort område, og som man ser på videoerne bliver bevægelser fanget i detaljer og automatisk panorering og zoom virker glimrende! Det store solpanel kan let holde kameraet opladet blot med en smule sol. Og skulle der være helt overskyet i mange dage, så kan det store 10.000 mAh batteri holde liv i kameraet.
Designet er måske lidt klodset, og prisen i den høje ende. Men det kræver ikke en månedlig betaling for at få glæde af det, en betalingsmodel mange af konkurrenterne benytter sig af.
Under min test gik det hurtigt med at få forbindelse til S4 og se live video, og forbindelsen var robust fra Homebase 3 til kameraet. Der var meget få falske alarmer, og det til trods for at jeg havde skruet helt op for følsomheden. Alt i alt er der ikke rigtigt noget at udsætte på eufyCam S4.
