ForsideAnmeldelserTest: JBL Live Beam 4 earbuds

Test: JBL Live Beam 4 earbuds

JBL er ikke ukendte for os her på sitet og heller ikke deres Live serie af earbuds er fjerne for os. Med de nyeste i serien i form af de Live Beam 4 vi har fået til test får vi et sæt med et etui, der har et display, forbedret lyd, forbedret ANC og mere til. Læs med i vores vurdering af det i denne test.

Gå direkte til indhold:

Hvad er der i æsken?

Der er nærmest intet nyt under solen for så vidt angår indpakningen af Beam Live 4 i forhold til de senere æsker vi har set fra producenten. Der er stadig et plastik-vindue ind til etuiet og denne plastik omslutter også både etui og de ekstra dutter af silikone til øretelefonerne.

Packaging for JBL Live Beam 4 wireless earbuds, showing the charging case through a clear window, placed on a dark wood surface.

Som noget nyt medfølger der ikke noget kabel til JBL Live Beam 4, hvilket muligvis skyldes JBLs fokus på miljøet og antagelsen om at du nok har et USB-C kabel liggende et eller andet sted i hjemmet. Hvis miljø-budskabet skal holde stik dog, så burde JBL også droppe den gennemsigtige plastik i emballagen helt efter min mening.

Smartwatch packaged in clear plastic blister on a dark wooden surface, with part of a glossy magazine showing two smiling people.

Design

Live serien fra JBL består egentlig af tre teknisk (næsten) identiske produkter i form af Buds, Flex og “vores” Beam, hvor det egentlig hovedsageligt er designet, der adskiller dem. Designet har dog en del at sige om både udseende, komfort og hvordan de bruges.

Close-up of a smartwatch beside gray silicone ear tips on a dark wooden surface

Live Beam 4 har et design, som er in-ear og med stilk, altså det design mange af os nærmest grinte af da Apple introducerede det blandt de første og det lignede at man havde tandbørster hængende ud af ørerne.

Helt så lange stilke har Live Beam 4 ikke og deres design er sort, men de ligner absolut ikke tandbørster og har et fint og detaljeret design til trods for at det er plastik.

Black JBL portable speaker resting on a wooden table surface.

Stilkdesignet er ofte rent plastik i øvrigt, men JBL har valgt at Beam 4 modellen skal være med gummidutter så de sidder bedre i ørerne.

Øretelefonerne har på ydersiden et touch-følsomt område, som du bruger som knapper til at styre musik og lyd med. Det er en fin addering, selvom man har de fleste funktioner direkte på etuiet

Designmæssigt er det dog ladeetuiet, som tager opmærksomheden, idet det modsat mange andre har et touch display, som du kan bruge til at styre musik, indstillinger og funktioner fra direkte. Skærmen er ikke voldsomt stor, men er stadig nem at betjene i min optik.

Close-up of a black JBL device with a small touchscreen showing swipe navigation text and a connected cable.

Funktionalitet

Ofte har jeg det sådan med høretelefoner at jeg smider dem på eller i ørerne og så afspiller jeg min lyd i form af musik eller podcasts. Det er ideelt hvis jeg så ikke mærker mere til dem ved at de er komfortable og ikke kræver for megen indblanding fra min side andet end når jeg skal skifte sang, besvare opkald og så videre.

Open black wireless earbud case with earbuds inside on a wooden surface, showing the inside of the case and the earbuds on a grainy table.

Det betyder dog også at jeg næsten ligeså ofte ikke får udnyttet nogle af de funktioner, som de mange øretelefoner jeg får testet besidder når hverdagen rammer. Med JBL Live Beam 4 er dette gjort en smule nemmere ved at dens mange funktioner gemmer sig bag skærmen på etuiet og på den måde behøver jeg ikke åbne min telefon, låse den op, finde JBL appen og justere indstillinger på.

Det er dog ikke en helt problemfri oplevelse for til tider kan man ikke slå ANC til. Funktionen i displayet er simpelthen ikke mulig at skifte over til. Det viser sig at være fordi øretelefonerne registrer at øretelefonerne ikke tætner lyden nok og i stedet for at give en “dårlig” ANC oplevelse, så vælger den ikke at give mulighed for nogen overhovedet.

Close-up of a man wearing an orange and black cap and a red hoodie, seated in an airplane with overhead vents behind him.

Selvsamme funktionalitet, hvor øretelefonerne registrerer hvor tæt man har dem på gør til tider også at de slukker lyden et splitsekund og det ender med at man i appen skal slukke denne “auto-registrering” for når man har ører som mine, så tænker jeg at tætning bliver svær.

Her kommer Live Beam 4s silikone-dutter dog til deres ret for de er trods alt noget nemmere at få tilpasset forskellige typer af ører end de faste øretelefoner man ser på mange andre øretelefoner i earbuds-kategorien.

Lydmæssigt leverer JBL Live Beam 4 gennem sine 10 mm dynamiske lyddrivere det jeg egentlig havde forventet og det er en mørk lydprofil med masser af detaljegrad. JBL viser deres mangeårige erfaring på netop dette punkt og jeg gik gennem min test-liste af svære sange jeg efterhånden kender rigtig godt uden at jeg kan sætte fingeren på noget. De lyder ret godt, men jeg vil nævne at jeg synes de brillerer med mere moderne toner, hvor der er en del mere bund end det jeg nødvendigvis lytter til mest.

JBL device displaying 17% battery with a blue icon on a dark desk surface

Du kan dog i appen og gennem etuiets skærm ændre equalizer så den passer bedre til den genre af musik du lytter til. Jeg synes ikke det koster for meget på lydkvaliteten at lave disse tilpasninger. Andre gange ser man at det at skrue ned for bassen (eller op for den) ødelægger selve balancen, men jeg synes Live Beam 4 holder selv ved ændrede indstillinger. Jeg vil dog nævne at de ikke lyder som andre øretelefoner i prisklassen, men her skal man huske at man også får en premium pris grundet et etui med indbygget skærm.

Når jeg får ANC til at virke på JBL Live Beam 4, så er det faktisk en af de bedre oplevelser når det kommer til in-ears. Jeg havde dem med på en tur i flyveren, metroen og S-toget samt på kontoret. Den gjorde det bedst i trafikken og slet ikke så skidt i flyveren hellere. Du kan gennem touch displayet hurtigt skifte mellem ANC, Ambient Aware og TalkThru, hvor sidstnævnte giver dig mulighed for at høre både dig selv og den du taler med. Altså lidt det modsatte af ANC.

Open black wireless earbud charging case with two glossy earbuds resting inside on a wood surface.

JBL Live Beam 4 bruger hele seks mikrofoner til at levere disse resultater, men den funktion som hedder True Adaptive Noise Cancelling 2.0, som altså er teknologien bag, kan være irritrende, hvis den registrer forkert, så slukker den bare lyden som nævnt.

Jeg testede også mikrofonerne i JBL Live Beam 4 til samtaler. Her anvender den ikke alle mikrofoner til formålet, men det skulle man nærmest tro for den gør det ret godt. Jeg testede Live Beam 4 i både stille miljøer og støjende. Her skete der så noget underligt for under en samtale fik jeg at vide at jeg simpelthen ikke kom igennem. Jeg tog øretelefonerne ud, satte dem i påny og lavede opkaldet igen, hvor jeg så kom utrolig tydeligt igennem, selvom der var en del white noise omkring mig. Det viser sig at mikrofonkvaliteten også bliver påvirket af, hvor godt du sætter øretelefonerne i ørerne.

Udover at have et touch display så er ladeetuiet til Live Beam 4 netop også til opladning af høretelefonerne. De kan nemlig ikke oplade på anden vis, så de er afhængige af at du smider dem i etuiet når du har brug for at lade dem op. Ladeetuiet har også trådløs opladning og kan give Beam 4 op til 48 timers spilletid i alt, hvor de 12 timer kommer fra selve øretelefonerne og de resterende 36 fra etuiet, som altså i teorien kan oplade dem tre gange yderligere. Det er imponerende batteritider, selvom min mere realistiske vurdering estimerer det til samlet set at blive op til 40 timer ved “almindelig” brug og uden ANC.

Konklusion

JBL Live Beam 4 har virkelig gang i meget. Der er tale om et par hovedtelefoner med god komfort, god lyd, god ANC, utrolig god batteritid og et smart display på ladeetuiet, som gør dig i stand til at styre lyd og indstillinger uden at skulle have din telefon og app frem. Spørgsmålet du skal stille dig selv er hvorvidt de mange features er dét værd, for det er ikke helt kompromisløst, idet jeg mener du til prisen kan få et design, der er mindre plastik og føles mere premium. Du kan også til prisen få (lidt) bedre lyd, men må så give afkald på et touch display eller den gode ANC eksempelvis. Dermed ender JBL Live Beam 4 med at være et ret godt køb til prisen, men du skal altså vide, hvad du giver afkald på, men alt i alt en ret god “pakke”.

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame
JBL er ikke ukendte for os her på sitet og heller ikke deres Live serie af earbuds er fjerne for os. Med de nyeste i serien i form af de Live Beam 4 vi har fået til test får vi et sæt med et...Test: JBL Live Beam 4 earbuds