ForsideAnmeldelserTest: Keychron Q11 Ultra

Test: Keychron Q11 Ultra

Keychron har også valgt at bestykke os med et såkaldt split tastatur i form af deres Q11 Ultra, som byder på et trådløst design, forbindelse til adskillige enheder på samme tid, mekaniske udskiftelige switche og en del mere. Du får derudover også 8K polling rate, så det burde egne sig til både skriveri, arbejde og gaming. Vi ser nærmere på Keychron Q11 Ultra for at bringe dig vores vurdering.

Hvad er der i æsken? 

Keychron holder stadigvæk fast i at det skal være en unboxing oplevelse når man får sig noget nyt og lækkert udstyr. Derfor skal du væbne dig med en smule tålmodighed når du pakker Q11 Ultra ud, for den befinder sig i en æske, der befinder sig i en æske og når du har trukket denne ud, så befinder selve tastaturstykkerne sig i plastposer og bag disse finder du et hav af udstyr foruden de obligatoriske papirer. Udstyret består blandt andet af et smart værktøj, der bruges til både at trække switche ud med, såvel som at sætte nye ind i tastaturet med. Der er også ekstra switche og keycaps, så du kan øve dig i at skifte. Det ville i denne forbindelse dog i min optik have givet mening, hvis man fik forskellige switche med, så man kunne mærke sig frem til om man hellere ville have nogle andre. Der er i sågar en skruetrækker med i kassen.

Lækker indpakning som gør at man føler man får noget for pengene

Design 

Allerede ud af boksen erfarer man at Q11 Ultra er et relativt unikt tastatur. Det er både kompakt og byder på et 75% design, samtidigt med at det er splittet på midten. De to dele passer dog sammen på midten, så du kan sagtens samle dem og anvende Q11 Ultra som et “almindeligt” tastatur.

Indholdet er heller ikke beskedent

Q11 Ultra har en god tyngde så når de to dele er samlet så er det ikke fordi de flytter sig mens du skriver på det, men hvis du flytter den ene del følger den anden del altså ikke med, da de ikke er sat sammen.

Hvis det ikke var nok med det splittede design, så er der også et andet designvalg, som jeg ikke mindes i skrivende stund at have set hos andre tastaturer og det er at Q11 Ultra har valgt at implementere to rulleknapper i hver deres side. Eller rettere, så er der en rulleknap på hver af de to stykker og det er faktisk ret fedt for det kan være man under gaming kun bruger den venstre del og så er det rart at have sin volumenknap lige ved hånden.

I venstre side af Q11 Ultra er der fem taster, som er illustreret med et M1-M5 på tasterne. Dette er ekstra knapper som du både kan omprogrammere eller slå fra. Jeg havde efter de første par dage mest af alt lyst til at slå dem fra, fordi mine fingre ikke kunne vænne sig til at det ikke var CTRL-tasten, som var den der var yderst til venstre, så jeg kom til tider til at trykke forkert.

Keychron Q11 Ultra har valgt en løsning med hensyn til baggrundsbelysningen, hvor lyset er omkring tasterne og skinner altså ikke igennem keycaps. Det giver for det første en lidt tam belysning, fordi tastaturet er så mørkt, men samtidigt så er det faktisk slet ikke så nemt at se tasterne og teksterne på dem.

Baggrundsbelysningen er dog til gengæld mulig at sætte op i alle regnbuens farver. Det ville vel ikke være 2026. Noget af årsagen til den lidt tamme RGB er dog robustheden i Q11 Ultra og dens materialer. Disse er svære at trænge igennem, da tastaturet er solidt som en sten nærmest. Det er lavet af aluminium, double-shot PBT keycaps og det føles virkelig solidt mellem fingrene. Det er et af de tastaturer, hvor jeg har haft absolut størst fornemmelse af at det kunne tåle hvad som helst.

Du kan i øvrigt få Q11 Ultra i både sort (som vores testeksemplar) og så en hvid udgave, som jeg ud fra billederne dømmer til at være endnu mere vild at kigge på. Jeg synes dog Q11 Ultra designmæssigt ser vildt flot ud, dad en er clean, men alligevel er tasterne i to toner og så er der også en blå ESC tast. Alt i alt synes jeg det er et godt valg med de to toner af taster, da det giver tastaturet lidt kant.

Funktionalitet 

Man kan måske godt komme til at diskutere, hvorvidt Keychron Q11 Ultra egentlig er et gaming tastatur, for det er faktisk ikke sådan at Keychron markedsfører tastaturet. Man kommer dog ikke udenom at det er udstyret med 8 KHz polling rate og så kan den venstre del virke uafhængigt af den højre, så du kan nøjes med at have dine WASD-taster aktive og ved at fjerne det højre stykke gøre mere plads til musen.

Det ser væsentligt pænere ud uden kabel mellem de to enheder EPOMAKER SPLIT 65 øverst og Q11 Ultra nederst

For mit eget vedkommende blev jeg dog vild med det splittede design, fordi det lod mig sidde og skrive mere behageligt. Jeg bilder måske mig selv ind at det var mere behageligt, men det føltes øjeblikkeligt naturligt at stille tastaturet med lidt under tredive centimeter mellem de to stykker.

Hvis du kender andre tastaturer fra Keychron, så vil du have stiftet bekendtskab med QMK/VIA appen, der kører gennem Chromium. Det gør mange andre brands efterhånden også, men lige for Q11 Ultra har Keychron valgt at bruge deres egen launcher til at du kan redigere indstillingerne på dette tastatur.

Launcheren kører ligeledes i en browser, så det er ikke fordi det er meget anderledes end VIA. Du får et interface, hvor du kan indstille forskellige lag, genveje og makroer. Du kan her også skifte hvad de to mellemrumstaster gør eller de to drejehjul, som i udgangspunkt begge er sat til at styre lydniveau.

Jeg havde af en eller anden grund en del fejlslag på Q11 Ultra, som jeg ikke har haft længe. Det er åbenbart en switch, som jeg skulle bruge noget tid til at vænne mig til. Jeg forsøgte at replikere, det som gav mig det største udfordringer og måtte konstatere at dobbeltklik med denne switch godt kan være lidt tricky, hvis man ikke løfter tasten helt før man trykker den ned igen.

Du får Q11 Ultra med deres egne udviklede Silk POM-switche, som er en smule faste i vores gule (Banana) version, men du kan også få dem i Red og Brown, hvis du vil have noget mere lineært eller taktilt. Switchene virker som værende af god kvalitet og vandringen på tasterne er virkelig solid og præcis. Det som jeg synes er bekræftende er at alle taster føles ens i vandringen. Hvis du, som jeg oplever at switchen måske ikke er i din smag, så er Q11 Ultra mulig at skifte switche på og dertil er der et smart værktøj, som følger med i æsken. De har gjort det utroligt nemt og tilgængeligt at skifte switche. Dog vil jeg sige at fordi værktøjet griber om switchen relativt solidt, så er det ikke nødvendigvis den hurtigste løsning for dem, der har erfaring med at skifte switche ellers. Værktøjet er en smule langsommere, men mere “idiotsikkert”.

For så vidt angår mine fejlslag, så tror jeg det skyldes min kompabilitet med selve switchen og ikke tastaturets hastighed, for det hjalp eksempelvis ikke at jeg satte tastaturet i 8K polling rate, som det understøtter. Det er en feature jeg forestiller mig gamere vil benytte sig af. I hvert fald de dygtige af dem. For mit vedkommende er det overkill og ikke rigtig noget jeg har mærket nogen forskel med.

Du kan i øvrigt lytte til en indspilning, hvor jeg sidder og skriver på Q11 Ultra, så du selv kan høre tasterne og hvordan de lyder. Jeg synes personligt ikke de er højlydte, men jeg fik alligevel ikke lov at bruge Q11 Ultra på et åbent kontor.

Nu nævnte jeg under designpunktet at baggrundsbelysningen på tasterne er sådan at denne ikke skinner igennem keycaps og man kan dermed ikke se, hvad der står på tasterne. Til gengæld er det splittede design lavet således, at det ikke ligefrem egner sig til folk, der skal kigge på deres taster når de skriver alligevel. Det er helt naturligt et tastatur for folk, der godt kan skrive uden at kigge på deres tastatur. I hvert fald bliver de mere tvunget til det af Q11 Ultra, både fordi det er splittet, men også fordi baggrundsbelysningen er skidt.

Jeg kan ligeså godt erkende at jeg ikke havde sat mig for at sidde i tre hundrede timer i streg og teste om batteritiden i Q11 Ultra lever op til det som producenten bilder os ind. Jeg lavede lidt beregninger i stedet og batteritiden på de tre hundrede timer er ikke uuopnåelig, hvis du bruger Bluetooth og slukker baggrundsbelysningen. Så for dem, der sidder og taster løs uden at skulle kigge på tastaturet eller bruge den hurtigere 2.4 GHz forbindelse tænker jeg sagtens kan bruge Q11 Ultra i et par måneder ad gangen uden at lade op. Uanset hvad er de tre hundrede timer ganske fornuftige og mine estimater siger at batteritiden bliver cirka halveret ved at anvende den trådløse forbindelse via donglen. Det er heller ikke skidt synes jeg.

Den trådløse forbindelse på Q11 Ultra havde jeg generelt ikke nogen udfordringer med. Jeg oplevede dog at hvis jeg satte Bluetooth transmitterende enheder mellem de to trådløse dele af Q11 Ultra og brugte Bluetooth forbindelsen i tastaturet, så kunne der komme forstyrrelser i signalet. Nogle gange hjalp det at skifte “profil” på tastaturet, men ofte var det ikke nogen succes.

Hvis du har mod på det kan du også skille Q11 Ultra ad og skifte de indvendige dele Det kan være for at give endnu mere dæmpning eller en anden feel

Der melder sig dog også en skyggeside af det trådløse split design i Q11 Ultra. Der er som nævnt ikke nogen kablet forbindelse mellem de to dele og det synes jeg er super fedt for det gør det mere fleksibelt samtidigt med at det står pænere på skrivebordet. Til gengæld betyder det også at du skal have to USB-C kabler til bordet, hvis begge dele løber tør for strøm på samme tid.

Konklusion 

Jeg er en smule splittet for så vidt angår Q11 Ultra. På den ene side er det et af de mest spændende tastaturer jeg har leget med. Det har et split design, hvor der er en trådløs forbindelse mellem dens to dele. Der er tænkt på brugeren ved at give denne makro-taster på den venstre del, som forventeligt vil blive brugt i gaming øjemed og så er der tilmed tænkt to drejeknapper ind i designet. På toppen af dette er Q11 Ultra utroligt robust lavet med en stærk ramme og et stilnet og afdæmpet kabinet, som gør at tastaturet (i min optik) ikke larmer sammenlignet med mange andre mekaniske tastaturer. Dog kan jeg ikke helt komme mig over at jeg har en smule flere fejlslag med Q11 Ultra end jeg har det med andre tastaturer og det skyldes hovedsageligt når jeg skal dobbeltappe den samme tast. Om det skyldes min “kompabilitet” med netop denne switch, Silk POM banana, eller om det er selve tasterne kan jeg ikke vurdere da jeg kun blev bestykket med den ene version. Jeg er dog ikke bleg for at anbefale Q11 Ultra dét til trods for jeg føler det er et fuldstændig gennemført mekanisk tastatur, der gør split designet ret tilgængeligt. Toppen af det hele er at det forbinder til adskillige Bluetooth enheder udover at være forbundet til den medfølgnede USB-dongle. Donglen kan du så ikke have nogen steder i selve tastaturet og det synes jeg man skulle have tænkt ind i designet.

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame
Keychron har også valgt at bestykke os med et såkaldt split tastatur i form af deres Q11 Ultra, som byder på et trådløst design, forbindelse til adskillige enheder på samme tid, mekaniske udskiftelige switche og en del mere. Du får derudover også 8K polling...Test: Keychron Q11 Ultra