Lige siden Logitechs racing sim afdeling introducerede os for deres Pro serie, så er der mange der har ventet på udvidelser til samme i form af shiftere, pedaler, accessories og langsomt men sikkert leverer Logitech på dét punkt. Seneste skud fra stammen, hvis ikke man tæller deres forskellige McLaren brandede ting, er så denne Logitech Shifter. Det er en H-shifter, som jeg selv har glædet mig til at komme i gang med, så læs med her om den lever op til min begejstring.
Hvad er der i æsken?
Uden at der er decideret spild, så føles det som om Logitech har gjort noget ud af emballagen til deres racing serie og dermed også G RS H-Shifter, som leveres i en solid æske, der indeholder shifter, gearknop, bordklemme, bolte og hex-nøgle til opsætning.

Design
Logitech G RS H-Shifter sender allerede inde fra æsken signaler om at vi er kommet langt i forhold til tidligere racing-sim produkter fra
Ligesom den tidligere lancerede RS Shifter, så er Logitech G RS H-Shifter udstyret med en monteringsplade, af mangel på bedre udtryk, hvor der er plads til den møtrikker, der holder den på plads. Denne plade kan du så enten montere på dit sæde og holder eller på dit skrivebord med den medfølgende skruemekanisme.

Pladen har plads til møtrikker i både top og side, hvilket giver dig to muligheder. Du kan enten placere shifteren så denne er på toppen af dit skrivebord eller lade det stikke ud. De frie huller kan du så udnytte til at montere RS Shifteren på, så du eksempelvis i Rally spil har din håndbremse og Logitech G RS H-Shifter i forlængelse af hinanden.
Shifteren kan også monteres direkte på et sim-rig, hvilket gør at G RS H-Shifter egner sig til både dem, der har deres eget rig, men også dem, der bare spiller på skrivebordet. Selvom jeg egentlig selv tænker at dem som har et rig, der er kompatibelt med RS H-Shifter nok har flere NM end et skrivebord reelt er lavet til. Apropos kompabilitet så virker denne shifter med Logitechs RS50 og Pro Racing Wheel, mens der skal bruges adapter til at få det til at virke med G29/G920.

Logitech G RS H-Shifter har fulgt med samtiden og der er nu syv gear og bak, hvilket også er hvorfor den fylder en del mere end den gamle shifter, som du kan se til sammenligning på dette billede. Det syvende gear og bakgearet er dog med en lille ekstra modstand indbygget, så når du gerne vil skifte til disse to gear, så skal du udover denne lille “bro” mellem gearene. Dette for at du undgår at ryge i syvende gear eller bak ved en fejl. Jeg synes modstanden er for lille til når man ræser af sted og har lidt adrenalin i kroppen også. Jeg endte i hvert fald med tit at ryge over i syvende fremfor femte gear.

Gearknoppen i toppen af Logitech G RS H-Shifter gearstangen er en lille kugle, som proportionelt passer med resten af designet. Jeg kunne personligt godt tænke mig den var en tand større, men jeg har egentlig ikke deciderede indvendinger imod den. Tværtimod, så holdes denne på plads af én skrue, så du selv kan skrue en anden top på, hvis du ønsker det. Logitech melder til os at stangen burde være kompatible med andre der anvender M8 x 1,25mm gevind.

Funktionalitet
Du kan dermed gøre Logitech G RS H-Shifter en smule personlig, hvis du har lyst og behov for det. Det betyder også at du kan smide en højere stand på om nødvendigt, mens jeg selv faktisk vil rose Logitechs valg om at gøre den relativt lav. Det gør at gearskift foregår relativt hurtigt.
Jeg endte med at teste G RS H-Shifter i adskillige spil og på både PC og PlayStation 5. Det virker lidt forskelligt afhængigt af om du bruger det til den ene eller anden platform. For at bruge Logitech Shifter på din PlayStation, så skal denne forbindes via et rat, såsom det Logitech G Pro Wheel med base, mens du på computeren bare kan slutte USB-kablet direkte i en ledig port, såvel som gennem basen.
Logitech G RS H-Shifter er i øvrigt ligeglad med om du bruger den på Xbox eller PlayStation, men den skal ind over selve Wheel basen. På konsol har du så til gengæld med et genkendeligt produkt at gøre, hvor det er udvikleren, der vælger, hvilke indstillinger og funktioner Logitech Shifter har i deres spil. På computeren kan du installere producentens G Hub software, hvor du ikke kan voldsomt meget andet end at ændre funktionen for de forskellige gear, som om de er “knapper”.

Det ret fede ved RS H-Shifter er at Hall Effect teknologien er implementeret i den. Det vil sige at shifteren beror sig på elektromagnetisme i stedet for fysiske kontakter. Det er ikke noget man nødvendigvis kan mærke, men det giver mere præcise shift og burde også betyde at denne shifter holder længere end sin forgænger.
Det som imponerer mig mest med RS H-Shifter er dog den “feel” som den giver når jeg spiller. Der er en lige og præcis vandring i gearstangen til at det føles som noget jeg ville opleve i en rigtig bil og så er der også en høj grad af præcision, så jeg følte på intet tidspunkt at mine fejl-gear var grundet shifteren. Det var på mine evner med den og det kræver noget tilvænning når man har været vant til at spille med shifter på rattet eller med RS Shifter.
Hvis man skal spille rigtigt med RS H-Shifter så skal man gøre det i spil, hvor det også kræver at man bruger koblingen. Andet ville i den rigtige verden nok give nogle gearskift, men det ville også hurtigt koste en gearkasse. Hvor “følsomme” spil så er i forhold til, hvor præcis man er mellem kobling og skift er noget jeg oplevede var forskelligt. I Gran Turismo havde jeg oftere manglende gearskifte fordi jeg ikke var præcis nok end jeg oplevede det i Assetto Corsa. Du kan i øvrigt ikke spille Assetto Corsa Competizione med RS H-Shifter da spillet ikke understøtter dette, simpelthen af realisme-mæssige årsager, idet de biler, der er i dét spil ikke har en sådan.

Når du med Logitech G RS H-Shifter vil sætte bilen i syvende eller bakgear, så skal der lige lidt mere modstand til, men ikke voldsomt meget. Jeg ville ønske at der var en tand mere modstand for jeg endte lidt for ofte med at skifte til netop syvende når jeg ville i femte. Det kræver i hvert fald en del tilvænning, men indlevelsen sørger RS H-Shifter virkelig for.
Jeg har ikke kørt i biler med syv gear, så jeg kan ikke udtale mig om, hvorvidt denne følelse er “ægte” eller ej, men jeg ville efter at have testet RS H-Shifter nok være en smule mere opmærksom, hvis jeg får mulighed for at ræse i en bil med mere end seks gear.
Nu hvor jeg har leget med Logitechs Superstrike gamingmus, som har haptic feedback i knapperne kan jeg dog ikke lade vær med at tænke på, at det ville være fedt, hvis RS H-Shifter havde en indbygget funktion, der lod mig styre modstanden i gearskiftene. Det er nok en relativt kompleks opgradering, men det kunne gøre at jeg selv styrede modstanden op til syvende gear eller at nogle biler føltes endnu mere autentiske i forhold til, hvordan de rent faktisk er at køre i.

Du skal med Logitech G RS H-Shifter vende dig til at du har mere modstand og skift mellem gearene er en del mere mekaniske. Skift var en smule mere “smooth” i den gamle shifter, så det kan være det ikke falder i din smag, men selv er jeg ret meget fan.
I brug oplever jeg G RS H-Shifter som et helt andet produkt, end Logitechs tidligere shifter, som du kunne købe til deres rat. Selve bevægelsen er både fast og flydednde på samme tid. Den føles i min optik langt mere som det jeg forventer at opleve i en bil end meget andet jeg har prøvet, hvor byggekvaliteten gjorde at denne “gearkasse” føltes hul og kunstig.

Med RS H-Shifter føler jeg en naturlig bevægelse med en tilpas mængde modstand, Der er godt nok ikke nogen modstand eller vibration når du skifter gear og glemmer at koble ud, men det tænker jeg måske ogå først er næste skridt i udviklingen indenfor denne genre.
I både Gran Turismo 7 og andre spil, så er der forskellige grader af kompabilitet. Enkelte spil lader dig eksempelvis kun spille med H-Shifter, hvis den bil du kører i også er udstyret med en sådan. I Gran Turismo 7 har man dog en anden begrænsning, idet den udover dét ikke tillader H-Shifter i online løb mod andre.

Mit sim-rig derhjemme, bestående af et Logitech G Pro Wheel og pedaler samt en RS Shifter er med RS H-Shiter suppleret og nærmest komplet. Jeg kan spille mange forskellige spil og lade bilerne føles mere ægte ved at jeg i rally har adgang til både en H-shifter, såvel som en håndbremse og når jeg har kørt mig i stilling, så er indlevelsen ret høj. Så meget at dem der ser på tænker at jeg nok føler som om jeg sidder i en rigtig bil, men uden at jeg har opgraderet mit rig med motion, så er jeg ikke helt dér endnu.
Konklusion
Min gamle Driving Force Shifter er gået på pension for længst. Det er en shifter jeg har haft længe og da den gik i stykker for anden gang (jeg skilte den selv ad og fiksede første gang), så blev den konverteret til sequential shifter med et 3D-printet modul. Med G RS H-Shifter kommer Logitech med et produkt, der føles som en god efterfølger, men samtidigt også som om den appellerer til et helt andet publikum, hvilket vel egentlig også er tilfældet med hele Logitechs nyere serie af racing-sim udstyr. RS H-Shifter passer dermed til denne nye “kategori” og er en shifter med Hall Effect sensorer, der føles godt solid og skift af gear føles præcist.
Hvis du ikke har spillet med denne type af gearstang før, så kan jeg fortælle at RS H-Shifter helt bestemt er et kig værd. Den giver dig en helt anden spiloplevelse og indlevelse i racing, hvor det at skifte gear føles en smule mere som den ægte vare. Det er ikke en billig opgradering til dit rig, men det er ikke fordi Logitechs løsning decideret set er dyrere end konkurrenternes tilsvarende produkter. Til gengæld er den en klar opgradering fra den tidligere shifter på nærmest samtlige punkter.
Selvom der kan være en smule længe mellem de opgraderinger og tilføjelser til Logitechs professionelle serie af sim-rig udstyr, så virker det de kommer med til gengæld som værende ret gennemført. Der er visse steder, hvor man godt kan mærke at Logitech producerer lidt mere til masserne ved at deres udstyr føles for poleret og gennemført i stedet for at ligne det som racerkører smider i deres modificerede biler. Med RS H-Shifter er vi dog på vej i den rigtige retning og den er på ingen måde en dårlig shifter. Tværtimod, så har den højnet min indlevelsesevne og jeg elsker at spille på den selvom den gør løb mere udfordrende og svære i forhold til bare at bruge shifterne på rattet eksempelvis. Så ville der i hvert fald ikke være ligeså mange missede skift og frustration over at blive overhalet bare fordi man ikke er i gear, men jeg må også sige at når det så lykkes, så gør RS H-Shifter det til en langt federe oplevelse.
Positivt
- Design og byggekvalitet
- Hall Effect burde holde længere og giver mere præcise shift
- Kan monteres på bord såvel som rig
- God og mekanisk “vandring” mellem gearene
Negativt
- Mere modstand end naturligt
- Ingen justeringsmulighed af modstand
Pris og tilgængelighed
Set til 1.199,-
