ForsideAnmeldelserTest: Logitech G305 X Superlight gamingmus

Test: Logitech G305 X Superlight gamingmus

Vi kigger endnu en gang på et produkt i Logitechs 3-serie af gamingprodukter, hvor du indenfor et rimeligt budget får en masse funktioner, der grænser på at være til professionelle gamere. Denne gang er det G305 X Superlight musen, der byder på en HERO sensor, lav vægt, forbindelse via både Lightspeed og Bluetooth. Lad os se om den lever op til hvad vi havde af forventning.

Hvad er der i æsken?

Logitech har virkelig gjort et nummer ud af at skrabe deres indpakning, så det ikke er dét, der er i fokus. Tværtimod så forsøger Logitech derimod at minimere impact på miljøet og derfor er indpakningen til G305 X Superlight minimalistisk, kompakt og fri for plastik. Den indeholder så også kun musen, den trådløse USB-modtager og et USB-ladekabel.

Black computer mouse with a scroll wheel, placed beside a coiled USB cable and a small USB wireless receiver on a white surface.

Design

Da jeg får G305 X Superlight ud af dens æske tænker jeg umiddelbart at den minder om noget jeg har leget med tidligere. Det viser sig også at være tilfældet, men det er næsten et årti siden. Jeg er helt overbevist om at den manglende innovation i designet ikke skyldes manglende kreativitet hos Logitechs designere, men derimod at bevare dét som brugerne kunne lide.

Forandringen sker nemlig “under hjelmen” så at sige og det er der helt sikkert nogen, som vil være glade for. Især, hvis man skulle have en af de gamle G305 liggende, så er der en del “nyheder” i denne nye mus.

Wireless black computer mouse with a USB wireless receiver on a white surface.

Med G305 X Superlight er der tale om en mus med genopladeligt batteri, hvilket kan være både en fordel og ulempe. Selv er jeg stor fan af genopladelige trådløse produkter, men jeg forstår også at man med udskiftelige batterier nemmere kan gå fra 0% til 100% ved blot at skifte batteri. Med G305 X Superlight skal du lade op før du er klar igen til at spille trådløst og for dem, som hader kabler og tit glemmer at sætte udstyr til at lade op er det naturligvis en udfordring. Selv ville jeg dog 9/10 gange vælge den løsning som Logitech har valgt, altså genopladelig.

Værende i 2026, så har Logitech i øvrigt gjort det nemmere at skille G305 X Superlight ad og skifte komponenter i den, såsom batteriet. Ikke at jeg har kunne finde delene til salg nogle steder, men måske det kommer.

I øvrigt føler jeg ikke denne mus bliver tung at spille med blot fordi man har et kabel i den. Sammenlignet med G305, så vejer G305 X Superlight også mere end en tredjedel mindre (61 gram sammenlignet med 99 gram), så at skulle have kablet i fra tid til anden går nok. Man kan jo også bare huske at lade den op mens man ikke bruger den.

Black wireless computer mouse resting on a light desk, showing left and right buttons and scroll wheel from a low angle.

Formen på G305 X Superlight er semi-ambidekstrøs, idet den ved at blive skåret over midten vil have nogenlunde den samme spejlede form på begge sider. Årsagen til at den ikke helt er fuldt ambidekstrøs er at du har to genvejstaster i venstre side af musen og disse er ikke at finde på den højre side. Dette valg har man truffet for at ekstra knapper i højre side ikke skal genere højre-hånds gamere, som der statistisk set er flest af. I min optik havde et par taster i højre side, som kunne slås fra, nu ikke gjort så meget. Tværtimod.

Som noget nyt er der i G305 X Superlight også RGB-belysning. Det skal dog med det samme nævnes at det er meget lidt og LED-stykket befinder sig bag scroll-hjulet, så det er mere tiltænkt til status- eller porfil-indikation end et decideret iøjefaldende effekt.

Close-up of a black wireless computer mouse with a blue LED light and a green status indicator on a light surface.

Du kan “kun” få G305 X Superlight i sort og hvid, hvilket er det halve af hvad G305 kom op på af farvemuligheder. Mindes jeg korrekt, så kom de mange farver på forgængeren også løbende til, så mon ikke det også bliver tilfældet med G305 X Superlight, såfremt den bliver ligeså populær.

G305 X Superlight har en relativt flad form, men dens ryg gør at jeg dét til trods føler den fylder fint i min hånd. Jeg plejer at game med palm-grip, hvor jeg har hele hånden på musen og det generede mig ikke med G305 X Superlight. Jeg synes den er behagelig, men jeg mangler en smule støtte til højre del af min hånd så at sige. Her kunne jeg godt bruge en anelse mere bredde.

Bottom of a black G305 X Superlight wireless mouse with white accents and a USB receiver nearby on a desk.

Funktionalitet

Som allerede indikeret, så er det meste af udviklingen på G305 X Superlight kommet i form af teknologisk fremskridt fremfor designet.

Først og fremmest er der foruden Lightspeed forbindelsen også kommet Bluetooth til, så du kan forbinde denne mus på to forskellige måder eller til to forskellige computere. Bluetooth har den fordel at den bruger mindre strøm og det betyder også at du kan forbinde til din gamingcomputer om aftenen, mens den forbinder til din arbejdscomputer om dagen. En lille detalje er også at G305 X Superlight også kan bruges med kabel mens den lader op og dét kunne forgængeren heller ikke.

Den største ændring er dog nok sensoren, som nu er en HERO 44K sensor, som er en Logitech egenudvikling. Som navnet indikerer leverer den 44.000 DPI og dét med 678 IPS sporingshastighed samt op til 40G acceleration. De mange tal betyder at det ikke burde være musen, som er skyld i at du bliver fragged.

Close-up of a black wireless computer mouse with two side buttons resting on a white desk; background is out of focus.

De høje tal er ekstremer og forventeligt ikke noget vi dødelige kommer i nærheden af at udnytte. I hvert fald ikke de fleste af os, men det er som altid noget, der eliminerer flaskehalse, og igen gør at det ikke er musen, som bremser dine evner. Under mine tests havde jeg virkelig ikke noget at sætte fingeren på. Til at starte med havde jeg ikke softwaren installeret, da musen kom os i hænde inden den officielle lancering, så jeg kunne ikke sætte min egen DPI. Efter dette føltes musen “rigtig” og sensoren var præcis, responsiv og uden udfordring.

Top view of a black computer mouse with a ribbed scroll wheel and left/right buttons

Nu glemte jeg at nævne at G305 X Superlight har seks knapper og du kan programmere dem via G Hub softwaren til at agere som du har brug for det. Du kan også lade den aktive app styre profilen, så knapperne er forskellige afhængigt af hvilket spil eller program du har kørende.

Backlit gaming keyboard and wireless mouse on a blue desk, with a few desk items on the shelf above.

Konklusion

Nogle gange kan tingene gøres enkle og dét tror jeg at jeg vil lade være det primære i min konklusion af G305 X Superlight. Her er der tale om en mus på blot 61 gram, der lader mig anvende den som gamingmus og kontormus afhængigt af mit behov ved blot at skifte indstillingen på musens forbindelse. Dernæst har den ikke de store RGB-effekter og det gør mig bestemt ikke noget for så holdes det hele simpelt og kernen i det hele er for de fleste gamere alligevel ydelsen. På netop ydelsen kan man i min optik ikke anfægte noget, da HERO 44K sensoren klarer sig rigtig fint og uden nogen mærkbare udfald. Ville min store hånd ønske at musen var en smule højere og bredere, ja, men så er der bare andre mus folk med store hænder skal kigge på i stedet og lade G305 X Superlight være for dem der enten ikke spiller med palm-grip eller har lidt mindre hænder end mine.

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame
Vi kigger endnu en gang på et produkt i Logitechs 3-serie af gamingprodukter, hvor du indenfor et rimeligt budget får en masse funktioner, der grænser på at være til professionelle gamere. Denne gang er det G305 X Superlight musen, der byder på en HERO...Test: Logitech G305 X Superlight gamingmus