torsdag, april 25, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Mipow Playbulb Smart

Test: Mipow Playbulb Smart

Vi skal her se på endnu et produkt fra Mipow, denne gang skal vi kigge på en lyspære der kan lave alverdens farver og som styres med Bluetooth.

Hvad er der i kassen?

I den kraftige papæske finder vi selve Mipow Playbulb Smart pæren og en kort vejledning.

Design og funktionalitet

Mipow Playbulb Smart har et design der minder meget om LIFX pærerne vi tidligere har set på, her på eReviews.dk.

Den har E27 fatning, som altså er den store standard fatning for lyspærer. Den måler 102 mm i længden, og 59 mm i diameter og har en effekt på 5 watt.

Lyset kommer fra glasset i enden, resten af pæren er elektronik. I midten er der en metalbånd med Mipow logoet, der også fungerer som en køleplade for lysdioderne og elektronikken. Når man skruer den i sin lampe, så skal man hente Mipow app’en for at styre den. Fra app’en kobler man sig til pæren med Bluetooth og derfra kan man vælge lysstyrke og lysfarve. App’en er den samme som bliver brugt til at styre Mipow Playbulb Garden som vi har tidligere har testet. Som man kan læse i Playbulb Garden anmeldelsen, så er app’en noget primitiv i forhold til f.eks. Philips Hue app’en eller LIFX app. App’en fungerer til at vælge lysstyrke og farve, men designet og brugervenligheden er bestemt set bedre. Jeg har sammenlignet Mipow Playbulb Smart med mine Philips Hue lamper som jeg har i hele min stue. Det er måske ikke en helt fair sammenligning da Mipow Playbulb Smart koster det halve af en Philips Hue pære. Men umiddelbart er lyset tæt på at være det samme, men farven på det hvide lys har ikke helt samme kvalitet. Det er lidt mere til den lilla side af farveskalaen, og prøver man at justere det lidt med app’en, så ender man i en farve der er lidt for orange. Det er bestemt brugbart, men til f.eks. et køkken hvor farven på lyset er vigtigt, så ville jeg vælge en anden lyskilde. Til stemningslys i stuen er det tilgengæld glimrende. Når man vælger farvet lys, så er de fleste farver mættede og flotte, dog er de blå farver ikke så kraftige. De forskellige blinke-effekter i app’en virker, men det er ikke noget man vil bruge i hverdagen.

Konklusion

Mipow Playbulb Smart er en billig måde at få kulørt og hvidt stemningslys i stuen. App’en til at styre pæren virker, men den har dog langt op til f.eks. LIFX og Philips HUE med hensyn til design og brugervenlighed. Lyset fra pæren er glimrende til ikke-kritisk brug. Som generelt lys i stuen, eller som effektlys i en enkelt lampe eller to fungerer fint. Men det hvide brugslys har ikke helt kvaliteten til at jeg f.eks. ville bruge Mipow Playbulb i en spisebordslampe eller til køkkenbelysning. Men til prisen er den fin, og det er også prisen der afspejler sig i den endelig karakter.

Pris og tilgængelighed

Set til 195,-

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Vi skal her se på endnu et produkt fra Mipow, denne gang skal vi kigge på en lyspære der kan lave alverdens farver og som styres med Bluetooth. Hvad er der i kassen? I den kraftige papæske finder vi selve Mipow Playbulb Smart pæren og en...Test: Mipow Playbulb Smart