Akko har lanceret deres subbrand, MonsGeek, som har udstyret os med et lidt atypisk tastatur til test i form af deres FUN60 HE, som byder på en kompakt størrelse og HE magnetiske switche. Det ser vi nærmere på I denne test.
Hvad er der i æsken?
Æsken til MonsGeek FUN60 HE er ikke særlig stor, idet tastaturet også kun er en kompakt størrelse. Selvom der ikke medfølger andet med til tastaturet end kablet, så har producenten altså inkluderet en puller til switche og en puller til keycaps, fordi du så er klar, hvis du har nogle switche hjemme eller agter at erhverve dem.

Design
Som navnet på MonsGeek FUN60 HE afslører, så er der tale om et tastatur i et såkaldt 60% design. Det betyder du har med et tastatur på 295 x 101 mm at gøre godt med og hvis ikke det fremgår af tallene, så er det ret kompakt. Højden er hvad jeg kunne måle 39 mm og de øvrige mål er i øvrigt også mine egne målinger.
For sammenligningens skyld har jeg placeret MonsGeek FUN60 HE ved siden af et tastatur med lidt mere almindelige dimensioner. Det som er tydeligt er at FUN60 HE mangler en hel del taster, hvilket er et kompromis man må leve med. Modellen fås i øvrigt i fire udgaver; Ultra, Pro og Max.

Kompromisset betyder blandt andet at udover de numeriske taster er væk, så er der også en del andre taster, der er gemt bag en FN-tastekombination, hvilket betyder du skal holde FN-tasten nede når du vil aktivere disse.
Designmæssigt betyder dette at ved at give afkald på nogle funktioner, så får du mere plads til din mus, men også at du får koncentreret tastaturet omkring så få taster som muligt. Det gør det lidt nemmere at have med sig rundt på tur om man vil.
I denne størrelse af tastatur giver man også afkald på piltasterne og disse er så ikke gemt bag en FN-tast, hvilket jeg både var overrasket og skuffet over. Jeg har det fint med at de ikke er der fyisk, da det er hvad man køber ind på med denne størrelse, men til gengæld plejer de netop at være gjort tigængelige via genveje.

Kompaktheden er også at spore på resten af designet, som er ret presset sammen uden at selve tasterne på FUN60 HE har lidt da disse føles til at være af fin størrelse og spacing. Til gengæld har man i venstre side en lille hank, som jeg ikke helt kan finde funktionel værdi for andet end at det gør at designet af FUN60 HE skiller sig ud fra mængden.
Noget andet, der designmæssigt gør at FUN60 HE skiller sig ud fra mængden er at der ikke er print på toppen af tasterne. Dét blandet sammen med det mørke design gør at uden lys i tasterne så kan du heller ikke se, hvad de forskellige tater gør. Dermed er FUN60 HE et tastatur hovedsageligt for folk, der kan tifingersystemet og hvor tasterne gemmer sig.

Hvis jeg skulle anfægte noget for så vidt angår designet af FUN60 HE så er det at ikke alle tasternes print er den samme. Se eksempelvis billedet med Windows tasten, hvor teksten er væsentligt mørkere end de omkring liggende taster og det samme gør sig gældende på nogle få andre taster. Endvidere var der en anden bruger, som bemærkede at den venstre og højre ALT-tast havde en forskellig højde. Ikke noget, der gør så meget, men efter man har set det kan man ikke “unsee” det.

Det hjælper at bruge de mange RGB-lyseffekter der er på tasterne af FUN60 HE, men de er sværere at se end på “almindelige” tastaturer alligevel, da det kræver en smule vinkling i forhold til tastaturet. En vinkling vi i øvrigt burde have af ergonomiske årsager.
I øvrigt er RGB lyset i FUN60 HE med 500 Hz opdateringsfrekvens, hvilket burde betyde at dine øjne bliver mindre trætte. Vores øjne er nemlig ikke i stand til at registrere lave frekvenser før de bliver meget lave, men de kan være irriterende for vores øjne alligevel og gøre os trætte. Det er derfor skærme med en højere opdateringshastighed er at foretrække selvom man bare sidder og laver kontorarbejde.
FUN60 HE er utrolig robust i designet. Det hjælper naturligvis at tastaturet er så kompakt, men jeg kunne ikke hverken bøje eller gøre at det på anden vis bukkede under. Det står klippefast og vægten på 934 gram gør at det står ret godt fast på skrivebordet i øvrigt.

Tager du CAPS Lck knappen af FUN60 HE, så er der under denne et lille hulrum. Det er fordi man anvender det samme design til andre FUN60 modeller i serien, hvoraf nogle har en switch til at skifte mellem Windows og Mac, men i vores model er der altså blot et hul. Det hul gør mig en smule utryg i forhold til snavs og skidt, som uundgåeligt ender under tasterne og altså kan ende videre nede i tastaturet og være ret svært at gøre rent på sigt.
Funktionalitet
Der er en en app til MonsGeek FUN60 HE, som er tilgængelig til både Windows og Mac du kan installere for at kunne indstille tastaturet. Det virker uden, men efter min mening giver det ingen mening ikke at udnytte dette tastaturs funktioner, som der først bliver åbnet op for gennem appen. Du kan også nøjes med at køre det hele gennem en webbrowser, så du ikke har en app installeret på din computer. Det kræver blot at du installerer driveren til enheden.
Indstilling af FUN60 HE kan virke en smule komplekst, men det skyldes denne gang ikke selve appen. Dén synes jeg er fint og simpelt bygget op. Det skyldes derimod at tastaturet har så mange muligheder for indstilling, således at enhver tast individuelt kan justeres til at aktivere på bestemte niveauer, have forskellige funktioner afhængigt af om man trykker eller slipper tasten og utrolig meget mere.

Gennem appen kan du i øvrigt godt sætte genveje op for de manglende piltaster, men det kræver altså lidt at gøre dét så det spiller. Især hvis du benytter dig af nogle af tastaturets andre muligheder for så vidt angår tasternes magnetiske evner.
For at drive alt det er FUN60HE i øvrigt udstyret med en ARM Cortex-M4 processor, der blandt andet også har en tilpasning i henhold til temperaturen omkring den og muliggør en 8.000 Hz polling rate. Om de 8K polling rate helt er en nødvendighed skal jeg ikke være dommer af. Det virker lidt voldsomt i min optik, men på den anden side er hver tast mulig at indstille til mindste detalje, så måske det lige her netop ikke er skidt en idé.
For at sikre præcision fra de følsomme taster, så er stabilisatorerne i tastaturet i øvrigt afmagnetiseret. Stabilisatorer er de metalstykker, som støtter de lidt større taster på tastaturet, såsom mellemrums- og entertasten.

Taster
Trods sin kompakte størrelse, så er det ikke fordi MonsGeek FUN60 HE føles lille til opgaven. Jeg satte det udelukkende til da jeg skulle spille, så at der ikke var numeriske taster og en masse andre taster generede mig egentlig ikke. Tasterne ér en smule mere kompakte end hvad jeg ville kalde normalt, men det er ikke at mine fingre går ind over hinanden når jeg skal skrive ligefrem. Selve tasterne har nemlig en “normal” størrelse. Der er bare “lidt” færre af dem og de er en smule tættere.
Tasterne føles robuste og faste, så de ryster ikke når fingrene bare hviler på dem hellere og det kunne man ellers frygte var et af de steder, der kunne spares når nu at MonsGeek er Akkos lidt billigere afart.
Det billige mærkes dog ikke i de taster man får med FUN60, som altså giver dig et ufatteligt niveau af tilpasning, så du i gaming får nogle meget præcise taster. I hvert fald var det min oplevelse. Samtidigt med det kunne du få hver tast til at have flere funktioner, afhængigt af om du trykkede den lidt, meget eller var ved at slippe den. Det kræver helt sikkert en helt ny muskelhukommelsemapping, hvis jeg må opfinde et ord her, men når du har fået alle disse funktioner implementeret så har du noget, der er langt mere kraftfuldt end bare et tastatur.

For så vidt angår gaming så er MonsGeek FUN60 også udstyret med det som producenten kalder Snap Key, som er MonsGeeks løsning på at du fx trykker A og D på samme tid, fordi det går så stærkt og du egentlig er interesseret i at skifte retning. Disse små afvigelser kan i gaming betyde forskellen på om du får et frag eller bliver fragget. Snap Key prioriterer det sidste input og det selvom du ikke har nået at slippe den foregående tast.
Switche
Det som så gemmer sig under selve tasterne er de switche, som man får sit MonsGeek FUN60 HE leveret med. Det er egentlig disse, der afgør, hvordan tasteoplevelsen er.
Vores MonsGeek FUN60 HE var udstyret med Akkos Glare Magnetic switche, som trods HE magnetismen har to pinde, der går ned i tastaturet med det formål at stabilisere switchen nede i tastaturet. Det synes jeg virker fint for tasterne føles fint faste som nævnt.
De magnetiske switche i MonsGeek FUN60 HE kører efter et nyt princip, hvilket betyder at switchen ikke venter på en mekanisme for at aktivere. Den måler i stedet strømimpulser for at vurdere, hvor tasten befinder sig vertikalt og det giver langt mere præcision og indstillingsmuligheder, som nævnt tidligere.

MonsGeek fortæller os i øvrigt at FUN60 HE er kompatibel med magnetiske switche fra andre brands, men de eneste switche jeg havde at teste med udover Akkos var fra Glorious Gaming og selv efter en kalibrering kunne jeg ikke få dem til at virke.
Modularitet
MonsGeek FUN60 HE er bygget med udgangspunkt i at du skal kunne tilpasse tastaturet efterfølgende også, således at du selv kan smide de switche og keycaps, som passer bedst til netop dit behov. Nogen der gamer kan foretrække én form for vandring mens dem der skriver meget hellere vil have noget andet. Dertil kommer vores individuelle præferencer, og med så nem adgang til skift af både keycaps og switche er du hurtigt kørende med en ny sammensætning.

Det hjælper naturligvis også at der er så få taster der skal skiftes, men sammenlignet med lidt større tastaturer, så synes jeg at MonsGeek FUN60 HEs er en smule for kompakt til at det med at skifte delene er en decideret behagelig proces. Tasterne er en smule for tæt til at keycaps nemt kan tages fat i og trækkes op sammenlignet med lidt større tastaturer jeg har testet.
Konklusion
At MonsGeek kan levere et tastatur som FUN60 HE med magnetiske switche, så robust byggekvalitet, modularitet i form af at du kan skræddersy dit tastatur efter ønske og lave super fede RGB-effekter på til den pris de gør det tid sætter andre brands og produkter lidt i perspektiv. Det eneste jeg oplevede var at piltasterne ikke automatisk er en del af genvejssættet og at jeg skulle opsætte det via softwaren, men udover det var der ikke noget at komme efter rigtigt. Det er gode taster, med udskiftelige switche, masser af indstillingsmuligheder og et ret fedt design.
Pris og tilgængelighed
Set til 581,-
For tiden kører producenten promo, hvor du kan spare 10% ved at bruge promo code “ere” via deres webshop.
