Vi har set nærmere på denne foodprocessor fra Ninja, der er tiltænkt adskillige opgaver, men om den grundet multifunktionaliteten så ender med at gå på kompromis med nogle funktioner bliver spændende at dykke ned i.
Hvad er der i æsken?
Man fristes til at sige alt hvad du skal bruge i en foodprocessor, men det kan ikke være langt fra. Kassen til Ninja 3-in-1 foodprocessor er relativt stor, men den er ret let at arbejde sig igennem og få de forskellige dele ud en efter en. Det som er tilbage virker til at være genbrugsmaterialer i form af papir og pap. Der ser ikke ud til at være noget plastik i hvert fald.

Indholdet består så af skål, forskellige blade til forskellige opgaver, kande, base, stor 0,7 l kop med låg til eksempelvis smoothies, omvendelig skæreskive, og en manual.
Design
Ligesom æsken til den, så er Ninja 3-in-1 foodprocessor en ret stor maskine. Den fylder unægteligt når man tager den og alle dens dele i betragtning, men det som overrasker er at den faktisk ikke fylder så meget på selve bordt. Det er mere i synsfelt og højde. Dog skal du huske at gøre plads til den på bagsiden, da den har et luftudtag, som jeg tænker er en dårlig idé at dække til.

På den måde gør Ninja 3-in-1 foodprocessor sig også bemærket i køkkenet, men da den også kan udføre en del opgaver, så gør det måske ikke noget, da apparaterne til disse ellers ville fylde forskellige steder alligevel.

Ninja 3-in-1 foodprocessor føles bund solid. Det er min første tanke når jeg hiver den op af kassen og stiller den på køkkenbordet. Den er tung og robust på den gode måde så selv den plastik, som omslutter den føles som værende af høj kvalitet.
Det er dog ved samlingerne og knapperne at jeg føler denne del skinner igennem og Ninjaen føles som værende noget, der vil kunne overleve i et køkken relativt længe. Årsagen til at du på skrivebordet ikke føler at Ninja 3-in-1 foodprocessor optager voldsomt meget plads er at dens base er den samme uanset om du bruger den til den ene proces eller anden og tredje.

De tre beholdere, som er på henholdsvis 1,8 liter, 2,1 liter og 0,7 liter har hver deres formål i køkkenet, men fælles er at de er ret nemme at skifte imellem ved at du trykker på de rigtige knapper og drejer den rigtige vej. Der er indbygget en sikkerhed i Ninja 3-in-1 foodprocessor som gør at du ikke kan starte maskinen, hvis ikke tingene er samlet ordentligt.
Auto-IQ er i øvrigt et system netop til dette formål for ikke nok med at Ninja 3-in-1 foodprocessor kan genkende om den er samlet ordentligt, så kan den også genkende hvilke dele du har sat i og så aktiverer den de respektive knapper og funktioner afhængigt heraf. Dermed er det kun de knapper, der lyser op, som er tilgængelige for dig.

På undersiden af Ninja 3-in-1 foodprocessor er der nogle fødder, som jeg tænker mobilholderproducenter bør skue en smule til for hold da op de sætter sig fast til køkkenbordet og gør at processoren ikke er til at rykke i. Hvis man kommer til at sætte Ninja 3-in-1 foodprocessor fast til en glask eller keramisk overflade kan det sågar være svært at få den af igen, da der er meget lidt plads til at få fingrene ind under.

Funktionalitet
Først og fremmest bør du ikke sætte Ninja 3-in-1 foodprocessor i en forlængerledning. Af sikkerhedsmæssige årsager så kan belastningen på en sådan potentielt blive for høj, hvis du ikke er opmærksom, idet Ninjaen alene kræver op til 1200 Watt, som dens motor altså er i stand til at trække.

Den samme motor bruger Ninja 3-in-1 foodprocessor så til både at food-processere, blende og ælte en dej. Auto-IQ kan finde ud af, hvilken skål du har sat på motoren, men den ved ikke, hvilke blade du har sat i skålen, så den kan ikke hjælpe dig mere end at du selv skal vide at plastikknivene er til at ælte dej med.

Til gengæld så er Ninja 3-in-1 foodprocessor så smart at de optioner den så giver dig er tidsindstillet. Det vil sige når du for eksempel skal lave en smoothie så smider du dine ingredienser ind og trykker på knappen én gang. Derefter kører maskinen i små intervaller og pulserer selv så den sikrer at alle ingredienser bliver blendet igennem og du risikerer altså ikke at nogle bliver slynget op i toppen og forbliver ubearbejdet.

Det samme gælder når du skal hakke og mose ting, så sørger disse automatiske indstillinger for at du får et ensartet resultat og det var også det min bedre halvdel kommenterede på mens vi testede Ninja 3-in-1 foodprocessor. Det kan godt være den i hendes optik larmer en smule mere end vores andre maskiner, men til gengæld så er resultatet ret imponerende.

Bemærk i øvrigt at metalknivene er temmelig skarpe og det er altså ikke bare motorens kraft at Ninja 3-in-1 foodprocessor anvender til processeringen. Jeg kom til at gribe en smule for hårdt omkring dem da jeg skulle pakke ned og resultatet er så at der bliver altså skåret igennem ret hurtigt.

De førnævnte plastikknive kan bruges til æltning af dej og andet når man er i gang med at lave kager, men konen nævner at hun nok holder fast i sin Bosch MUM5, som kører på tiende år nu, og klarer det med æltning en del bedre. Desuden så er skålen i Ninja 3-in-1 foodprocessor ikke helt stor nok til større af den slags opgaver, men til mindre brød pizza og boller er den fin. Her kommer gummifødderne dog på prøve når de skal holde maskinen på plads.
Konklusion
Under vores brug af Ninja 3-in-1 foodprocessor i hjemmet oplevede vi en maskine, som godt kunne bruges til at vække børnene om morgenen. Den er relativt høj når den er i drift og bliver sat til en “tungere” opgave. Til gengæld, så er det i udgangspunkt det eneste negative vi har at sætte fingeren på for så vidt angår denne foodprocessor, som klarer stort set alt hvad vi smed efter den. Den er kraftig og så er den utroligt anvendelig til en lang række forskellige opgaver i et køkken. Man kan godt nævne at den ikke er helt lille hellere, men jeg vil faktisk hellere sige det er en god ting, for det gør at den kan processere større mængder ad gangen i stedet for at man skal tage lidt ad gangen. Kort fortalt er Ninja 3-in-1 foodprocessor en kraftig maskine, der godt kan larme under brug, men til gengæld kan du nøjes med én maskine til en lang række opgaver og den gør det i min optik ganske glimrende.
Positivt
- Utroligt nem at anvende
- Gode og ensartede resultater
- Auto-IQ genkender delene og giver dig relevante muligheder
- Forudindstillede programmer
- Kraftig
- Opvaskemaskinevenlige dele
Negativt
- Stor og fylder en del med alle delene
- Larmer

[…] forbindelse med test af Ninjas køkkenmaskiner fik vi også mulighed for at teste deres StaySharp, som er en knivblok og knivsliber i […]