ForsideAnmeldelserTest: Ninja SLUSHi MAX Slush Ice maskine

Test: Ninja SLUSHi MAX Slush Ice maskine

Vi har tidligere kigget på en slushicemaskine fra SharkNinja, nu skal vi se på deres store version, Ninja SLUSHi MAX!

Hvad er der i kassen?

Box for Ninja SlushMax slush machine showing device and orange drinks, with German packaging text and features outlined on the sides.

I den store kasse er der selve Ninja SLUSHi MAX maskinen og en brugsvejledning/opskriftshæfte

Design og funktionalitet

Ninja SLUSHi MAX ligner og fungerer næsten som Ninja SLUSHi vi tidligere har testet, blot større. Det betyder at man kan fylde helt op til 3,3 liter på den, dog mindst 0,7 liter. Den måler ca 50 cm L x 21 cm B x 43 cm H og vejer 14,5 kg. Det er ikke nogen lille maskine. På siden hænger en drypbakke der er nem at sætte under tappehanen.

Close-up of a Ninja-brand kitchen appliance showing a transparent hopper/chamber and beige-brown housing on a perforated front panel (appliance component).

Den har en central køler hvor væsken bliver trukket rundt om af den hvide spiral, og det er bevægelsen der gør at det ender som slushice eller milkshake og ikke en frossen klods.

Man påfylder sin drik gennem et låg på toppen som er designet så man kan fylde på SLUSHi MAX mens den kører, uden at slushicen kan sprøjte ud.

Close-up of a clear plastic hopper with a hinged lid on a beige coffee grinder, showing internal components and metal accents.

Man serverer sin slushice ved at trække i håndtaget forrest på maskinen, og så bliver den skubbet ud i ryk af den roterende snegl.

Close-up of a clear plastic component with metal inner parts and a gold-colored lever on the right, suggesting a precision instrument or machinery enclosure.

Når man har tændt for strømmen på en lille kontakt bag på maskinen, så betjener man den med en række knapper og et drejehjul forrest på Ninja SLUSHi MAX.

Close-up of a slush machine control panel labeled SLUSHMAX with a prominent button marked SlushAssist and a water/rinse area nearby.

Her kan vi se forskellige faste temperaturindstillinger til alt fra Slush til alkoholiske cocktails. Som en opgradering fra den tidligere model, kan den nu fryse cocktails med op til 20% alkohol. Det er vigtigt at det man kommer i maskinen har et rimelig højt sukkerindhold, eller fedtindhold for at undgår at det fryser til klumper. Skulle det ske advarer maskinen og fortæller at man skal tilsætte mere sukker. Er der derimod for meget sukker/fedt/alkohol så fryser det ikke ordentligt, og så får man en advarsel og besked på at tilsætte mere vand. En af de andre nyheder på SLUSHi MAX er SlushAssist som måler temperaturen på indholdet og automatisk justerer temperaturen efter frysepunktet på de ingredienser man har tilsat. Jeg prøvede at hælde halvanden liter Coca Cola (med sukker) i maskinen, og vælge SlushAssist. Colaen var køleskabskold, og efter kun 15 minutter sagde Ninja SLUSHi MAX at den var klar til servering.

Den var lidt til den tynde side efter min smag, men så var det blot at dreje på temperatur indstillingen til højre, og vente nogle minutter så fik den tykkere konsistens.

Rengøringen skal jo klares når man er færdig med at drikke sin Slush. Der er et renseprogram hvor motoren kører sneglen rundt, men uden køling. Man fylder vand på, og kører renseprogrammet et par minutter og tapper vandet af, så er det meste skyllet ud af maskinen. Men man kommer nok ikke udenom sæbe og vand, og her fungerer det ganske som med den tidligere SLUSHi, man trækker i det store håndtag bagerst og så er det nemt at trække maskinen fra hinanden.

Gray plastic rocking chair on a wooden floor, tipped over with one rocker detached.

Sneglen er nem at vaske af i varmt sæbevand.

Brown plastic desk tray with a front lip and inner divider on a wooden floor.

Bakken der sidder skjult under beholderen, fanger den kondens som bliver dannet på den kolde beholder og skal som oftes bare tømmes og tørres af efter brug.

Close-up of a clear plastic enclosure with a black rectangular frame and latch on a light surface.

Selve den store beholder man være lidt svær at håndtere i køkkenvasken, men det er rimelig let at få ren og tør igen via den store åbning bagerst. Selve køleren skal tørres grundigt af med en fugtig klud. Så skal tingene tørre og samles igen. Rimelig nemt

Her under den nylige hedebølge eksperimenterede jeg med en dansk klassiker for køle ned. Det virkede ganske glimrende 😉

Konklusion

Ninja SLUSHi MAX er en god opgradering af den originale SLUSHi. Den har en større kapacitet, den køler hurtigere og kan køle stærkere cocktails. Men den fylder også en del, og som man kan høre på de to videoer, så støjer den noget. SlushAssist er smart, det fjerner gætterierne omkring temperaturindstillingen, og så kan man selv efterjustere efter egen smag og behag.

Har man en stor familie, eller har man ofte mange gæster så er SLUSHI MAX et godt valg. Det er en god maskine. Har man et mindre behov, så er det nok den originale Ninja SLUSHi man skal kigge efter.

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame
Vi har tidligere kigget på en slushicemaskine fra SharkNinja, nu skal vi se på deres store version, Ninja SLUSHi MAX! Hvad er der i kassen? I den store kasse er der selve Ninja SLUSHi MAX maskinen og en brugsvejledning/opskriftshæfte Design og funktionalitet Ninja SLUSHi MAX ligner og fungerer...Test: Ninja SLUSHi MAX Slush Ice maskine