søndag, januar 18, 2026
ForsideAnmeldelserTest: Ninja SLUSHi

Test: Ninja SLUSHi

Langt om længe fik vi den meget omtalte Ninja SLUSHi slushicemaskine til test, læs med for at høre hvad vi synes om den!

Hvad er der i kassen?

I kassen er der selve Ninja SLUSHi, samt en brugsvejledning/opskriftshæfte.

Design og funktionalitet

Ninja SLUSHi er en slushicemaskine der ikke bruger is eller fryseelementer der skal fryses ned på forhånd. Man hælder blot sin væske i maskinen, sætter den til stikkontakten og vælger den rigtige temperatur/det rigtige program, og så efter noget tid kan man servere slushice.

Den blå snegl trækker væsken henover den blanke køler så væsken er i konstant bevægelse mens den bliver frosset ned. Beholderen kan rumme op til 1,9 liter væske, som bliver til omtrent 2,1 liter slushice alt efter opskrift. Man kan selvfølgelig fylde mindre i, men der skal dog være omkring en halv liter i for at det kan fungere.

Kompressoren der køler det hele ned er ret lydsvag, og motoren er der driver den blå snegl er ligeledes meget stille. For at en væske kan blive til slushice skal der være en hvis mængde sukker i, mindst 5 gram pr dl. Hvis man laver voksen-slushice med alkohol så behøves der dog mindre sukker. Her giver det medfølgende opskriftshæfte god vejledning. Min første test var at fylde halvanden liter almindelig køleskabskold Coca-Cola i maskinen. Efter omkring 30 minutter, så havde jeg den lækreste cola slushice!

Man vælger program eller temperatur fra kontrolpanelet på forsiden, som også viser status på maskinen ved at blinke med lysdioderne for temperatur mens den køler drikken ned. Når den er serveringsklar får man et signal. Ligeledes alarmerer den hvis opskriften ikke fryser/fryser for meget, så man kan justere opskriften undervejs.

Under min test har jeg blandt andet brugt Ninja SLUSHi til at lave frozen Piña colada til en fest. Her havde jeg blandet ingredienserne på forhånd, og havde det i køleskabet. Så var det nemt at tænde SLUSHi, fylde på og vælge Frozen Cocktail programmet. Under en time senere var der de lækreste, cremede kolde drinks. Og efterhånden som SLUSHi blev tømt, var det nemt at åbne lågen og fylde mere mix på og vente på signalet og så servere runde to 🙂

Det er nemt at servere slushice, man trækker blot i håndtaget og så presser den blå snegl slushice ud mod serveringstuden.

Når man så er færdig med at bruge SLUSHi, så skal den jo gøres ren… Det er heldigvis rimelig nemt. Jeg fyldte lunket vand på den, og valgte “Rinse” programmet, som bare starter sneglen, uden at starte nedkølingen. Efter et par minutter, så tømte jeg vandet ud i en skål, og så var det værste Piña colada skyllet ud. Det næste er at man tager selve beholderen, sneglen og en skjult kondensbakke ud. Det gøre man let ved at vippe det store håndtage bagerst på maskinen, så er beholderen lige til at trække ud.

Det samme med sneglen og kondensbakken der sidder skjult under beholderen, og som fanger de dråber der bliver dannet på ydersiden af beholderen når indholdet er koldt.

Når de tre dele er blevet vasket af, så mangler man bare at tørre den blanke køler af med en fugtig klud og så kan man samle maskinen igen.

Konklusion

Ninja SLUSHi er utrolig nem at bruge, man skal blot være opmærksom på det rigtige sukkerindhold i sin opskrift. Man fylder sit mix på, vælger et program og venter på at den giver et signal om at slushice er klar. Den er lydsvag, og rengøringen er rimelig overskuelig, dog kan det være lidt svært at komme helt ind i alle krogene på beholderen med en almindelig opvaskebørste. Den er hurtig til at lave slushice, og kan holde det koldt i op til 12 timer. Det eneste der kan drille lidt, er hvis der er mindre tilbage i maskinen end minimums mængden, for så skal det sidste serveres med det samme. Hvis man ikke gør det, så kan man enten risikere at der dannes is på køleren, eller at det sidste slushice ikke er koldt nok fordi det bliver skubbet væk fra køleren af sneglen. Resultaterne af de forskellige slushice jeg har prøvet i min test har alle været helt perfekte, små iskrystaller med stor smag. Særligt frosne cocktails har været et hit hos gæster!

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame
Langt om længe fik vi den meget omtalte Ninja SLUSHi slushicemaskine til test, læs med for at høre hvad vi synes om den! Hvad er der i kassen? I kassen er der selve Ninja SLUSHi, samt en brugsvejledning/opskriftshæfte. Design og funktionalitet Ninja SLUSHi er en slushicemaskine der ikke...Test: Ninja SLUSHi