ForsideAnmeldelserTest: Nubia Air Pro ultra tynd smartphone

Test: Nubia Air Pro ultra tynd smartphone

Vi har set på en super slank telefon fra Nubia, som har udstyret os med deres Air Pro telefon, der udfordrer kategorien for smarte tynde telefoner uden at du nødvendigvis går på kompromis med ydelse, kamera, batteri? Det påstås der, så det sætter vi på prøve.

Gå direkte til indhold:

Hvad er der i æsken?

Selve æsken til Nubia Air Pro er slank og altså i stil med selve telefonen. Alligevel har producenten gjort plads til både telefon, et cover, et USB-C ladekabel, en skærmbeskyttelsesfolie og et værktøj til at trække SIM-kortet ud med.

Box for Nubia Air Pro headset viewed at a slight angle on a blue surface, with product name visible on the lid.

Design

Der var en tid hvor mobiltelefonen blev hvermandseje og der konstant var en stræben efter at kunne lave den tyndeste på markedet. Inden kameraerne kom i telefonerne var det dog også lidt nemmere, men med smartphonen har man fundet ud af at der også skal være plads til et kamera og en telefon godt må fylde lidt.

Black glossy smartphone resting on a blue surface beside a coiled white charging cable, white charger, and clear packaging.

For dem der savner en ultra tynd mobil, er der derfor også lidt at savne. Man forsøgte sig med buede skærme for at give følelsen af en tynd og slank telefon, men det faldt ikke i alles smag.

Nubia Air Pro skiller sig derfor ud på netop det punkt. Foruden at telefonen er utroligt tynd med 5,99 mm, så vejer den også kun 172 gram, hvilket også godt kan mærkes når man tager den i hånden.

Close-up of the back of a dark gray smartphone, showing a raised multi-lens camera module in the top corner against a blue background.

Hvad jeg dog egentlig vil applaudere også er at Nubia Air Pro føles ret premium i hånden og konstruktionen. Konstruktionen er af aluminium og føles ret lækker. Mit indtryk er helt sikkert farvet af at jeg ved, hvad den koster og det gør dette mere imponerende, men jeg tror også at bare det at den er tynd og slank gør at den automatisk føles mere lækker.

Den flekser ikke og er robust, så det er ikke fordi det slanke design er fordi man har gået på kompromis med robustheden, tværtimod ville jeg nok nærmere sige.

Hand holding a black Nubia smartphone showing the brand logo and Android at the bottom against a blue desk surface.

Målingen på de 5,99 mm er på telefonens tyndeste og her tager man ikke kamera-bumpen i betragtning, men denne er bare ikke stor til at man føler sig påvirket af dette. Desuden er den spredt på toppens bredde, så når man stiller telefonen på bordet, så vipper den ikke, som det eksempelvis er tilfældet med Samsung S26 serien.

Noget der yderligere forstærker premium følelsen er at skærmen har en relativt tynd ramme omkring sig, så de 6,77″ føles større end de er. Til gengæld har man efter min mening placeret fingeraftrykslæseren for lavt, så det for mig føles lidt akavet at låse telefonen op på denne måde.

Close-up of a hand holding a slim black electronic device with a small slot on the end, against a blue background.

Afslutningsvist, for så vidt designet angår, er det nævneværdigt at Nubia Air Pro er med en IP69K samt IP68 og IP69 rating, så den er ret godt beskyttet mod vand og støv. Jeg vil råde dig fra at smide den i opvaskemaskinen, men der er overvejende sandsynlighed for at den ville overleve.

Funktionalitet

Nubia Air Pro kører med Android 16 og føles på den måde fint moderne. Noget af den lave pris på Nubia Air Pro “skyldes” at der er en del apps præinstalleret på telefonen, som producenten sikkert har fået lidt mønt for at inkludere og dermed holde prisen nede med, men der er ikke umiddelbart noget, som du ikke kan slette.

Chat screen on a smartphone showing a cartoon dog avatar in a gray circle and an intro message that starts with'Hi, I'm your new friend'.

Derudover så er der også en del af Nubias eget præinstalleret, såsom deres AI-værktøjer, som du blandt andet kan aktivere gennem den hund, som er på startskærmen. Du kan naturligvis slå hunden fra, men ikke før den sender et signal om at Nubia Air Pro ikke helt ved om den skal være en seriøs og elegant telefon eller noget for børn.

Skærm

Som nævnt er Nubia Air Pro udstyret med en 6,77″ og denne er rigeligt stor til de flestes behov i min optik. Den føles lækker og med flotte farver, hvilket skyldes AMOLED-teknologien og en FHD+ opløsning på 1224×2720 pixels.

Smartphone lying on a blue surface showing a vertical feed with ad banners, including a Sony camera banner near the top.

Samtidigt med dette har Nubia Air Pro en opdateringshastighed på 144 Hz på skærmen, hvilket bestemt er lækkert, men for at være ærlig føles det også en smule overkill i forhold til, hvad jeg forventer telefonen kan håndtere.

Den høje frekvens giver dog en flydende skærm, der føles hurtig og uden hakken, så de mange Hz er bestemt ikke spildte. Det jeg dog frygtede mere i en telefon i denne prisklasse var at lysstyrken ville være et kompromis, men her viser Nubia Air Pro endnu en styrke og selv i disse solrige dage vi er så begunstigede af i Danmark er skærmen tydelig og klar.

Close-up of a smartphone back with triple camera lenses and a red accent, placed on a blue surface.

Kamera

Med Nubia Air Pro får du tre kameraer. Et hovedkamera på bagsiden på 108 Megapixel, suppleret af et 2 Megapixel makrokamera og så 32 Megapixel på fronten.

Suburban street scene with a paved sidewalk, green hedges, wooden fences, and tall trees under a gray, overcast sky.

Tallene siger dog ikke så meget i forhold til de oplevelser jeg har haft med kameraerne på Nubia Air Pro. Hovedkameraet imponerer faktisk og er ganske fint, især i god belysning. Det er ikke så glad for bevægelse under billedtagning, men til stilbilleder er der god farve og detalje i. En overraskelse (for mig) når man tænker på at man til den lave pris får en lækker og slank telefon, så det at få et ok kamera ind også er en pæn bedrift.

Close-up of large glossy green leaves with a yellow-green midrib running diagonally across the frame.

Makrokameraet er til gengæld det stik modsatte og giver nogle til tider meget slørede resultater. Jeg forsøgte mig med bedre belysning og forskellige afstande, men uden held.

Frontkameraet gør det overraskende godt og giver nogle fine selfies, men også her skal man helst have god belysning for optimale resultater. Jeg kan dog ikke sige at være skuffet og til daglige billeder er Nubia Air Pro mere end nok.

Generelt set er Nubia Air Pro ingen kameratelefon. Det skal man ikke forvente af den og det er ikke fordi den klarer sig decideret bedre end andre telefoner i prisklassen for den har både noget gode og lidt udfordrede sider, men jeg vil sige at billedkvaliteten overraskede mig positivt og vil sagtens kunne anvendes af dem, som ikke kræver flagskibskvalitet.

Pink dahlia flowers with layered petals in a green garden bed.

Hvis du aktiverer AI i kameraet på Nubia Air Pro, så vil du opleve at visse billeder bliver bedre og andre billeder bliver værre. Det er ikke til at vide og spørger du mig ville jeg holde mig fra AI optimeringen i telefonen, for du ender tit med overmættede farver, der ikke afspejler virkeligheden, men jeg bemærkede at AI til tider optimerede billedet, hvis jeg tog noget i bevægelse.

Ydelse

Ligesom kameraet er ydelsen i Nubia Air Pro en positiv overraskelse. Den er drevet af en MediaTek Dimensity 7100 og bestykket med 8 GB RAM med 256 GB lager.

Det siger ikke nær så meget, som at telefonen føles responsiv og fint flydende uanset hvad jeg lavede på den. Det som overraskede mig også var at når jeg stressede telefonen med diverse spil og benchmarks, så blev den ikke nær så varm, som jeg havde forventet af en slank telefon som denne.

Close-up of a black smartphone on blue fabric showing purple and blue fingerprint icons on the screen, with the text'Do it later' nearby.

Hvis du er nervøs for at denne slanke telefon underperformer fordi den er slank og processoren ikke hedder en Snapdragon, så er der ingen grund til den tvivl. Som det fremgår af mine benchmarks, så er resultaterne ikke prangende og det er fordi denne telefon ikke er et performancevidunder, men til den daglige brug er den heller ikke decideret langsom.

Batteritid

Jeg var egentlig nervøs for batteritiden i Nubia Air Pro. Dels fordi det er en ret tynd telefon, men også fordi den har en skærm med ret høj frekvens, som naturligvis tilpasser sig det du laver på skærmen, men alligevel.

Person holding a slim dark metal strip with evenly spaced circular holes along the edge over a blue desk surface

Trods det slanke design har Nubia gjort plads til 5.000 mAh i telefonen, hvilket er på niveau med flagskibsmodeller fra andre brands og det er mildest talt imponerende. Dertil kan Nubia Air Pro oplade med 45 Watt så du burde også være klar i løbet af ingen tid.

Til gengæld har du ikke nogen trådløs opladning på Nubia Air Pro, hvilket man godt kan savne og efter min mening gerne selv hvis telefonen blev dét tykkere.

Om det skyldes smart software, det store batteri, mindre ydelse eller en kombination kan jeg ikke sætte fingeren på, men jeg kan sige at batteritiden på Nubia Air Pro var chokerende god. Man tænker at en slank telefon klarer sig dårligt og jeg forventede batteritider som i Samsungs Flip telefon, hvor jeg selv nærmest skulle sjatlade før jeg gik i seng. Med Nubia Air Pro kunne jeg gå i seng og vente med at lade op til langt ud på formiddagen næste dag hvis jeg ville. Det klarer den altså ret godt.

Close-up of a black smartphone resting on a blue fabric surface.

Konklusion

Hvis det du går op i for så vidt angår en smartphone er at den er lækker og slank, men hvor du samtidigt ikke ønsker at gå for meget på kompromis med hverken ydelse, kamera eller betale en premium pris, så er det nærmest opskriften på Nubia Air Pro. Det foregående kan godt lyde lidt som en salgstale, men jeg er oprigtigt positivt overrasket over Nubia Air Pro telefonen, der leverer på de vigtigste parametre og når du at købe den til dens intropris er den et scoop. Du får et okay kamera, en okay ydelse, en mere end okay batteritid og et meget flot design til under tre tusinde kroner.

Positivt

  • Design
  • Slank
  • Batteritid
  • Kamera (til prisen)

Negativt

  • Bloatware
  • Makrokamera

Pris og tilgængelighed

Set til 2.999,-

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame
Vi har set på en super slank telefon fra Nubia, som har udstyret os med deres Air Pro telefon, der udfordrer kategorien for smarte tynde telefoner uden at du nødvendigvis går på kompromis med ydelse, kamera, batteri? Det påstås der, så det sætter vi...Test: Nubia Air Pro ultra tynd smartphone