fredag, februar 13, 2026
ForsideAnmeldelserTest: OnePlus Watch Lite

Test: OnePlus Watch Lite

OnePlus er kendte for at lancere et flagskibsprodukt og derefter dens billige suppleant. I dette tilfælde er der tale om det populære Watch 3, som vi har testet og nu har vi så fået lov at lege med den nye i klassen, Watch Lite, som byder på mange af de samme features, men koster en del mindre. Nogle gange ender “underdog” med at slå den dyre option af tronen. Er det tilfældet her?

Hvad er der i æsken?

Den røde farve er OnePlus’ kendetegn og det er også denne farve dens æske er domineret af. Selve indholdet i denne beskedne lille æske består af uret, opladekabel og en lynmanual.

Design

Det første man ligger mærke til når man tager Watch Lite ud af æsken er dens slanke profil. Især hvis man som jeg sidder med Watch 3 lige ved hånden og kan sammenligne de to ure, der altså byder på noget forskelligt trods lighederne.

Watch Lite er utrolig slankt og til at starte med var det egentlig noget jeg ikke var så vild med fordi det umiddelbart gjorde at uret ikke føltes så premium. Jeg må dog indrømme at Watch Lite er vokset på mig i testperioden og det slanke design har helt klart sine fordele.

Materialevalget er dog stadig ret lækkert og Watch Lite føles derfor premium og lækkert. Det eneste turn-off jeg har med designet er at jeg synes remmen føles en smule billig og stiv.

Overordnet set tænker jeg at det er en smagssag og hvis man er vant til store og klodsede ure, så vil man savne lidt fylde i OnePlus Watch Lite, der dog fremstår lækkert og gennemført. Skærmen er med Sapphire Crystal, samtidigt med at selve uret er rustfrit stål, så det burde være ret holdbart. Er også IP68 rated så du burde kunne bruge det omkring vand også.

Du har en krone, der kan dreje og bruges som både dreje- og trykknap. Derudover har du længere nede noget som kunne minde om en knap, men er det ikke. Denne overflade, som minder om den knap du har i Watch 3 er “blot” en sensor, som du eksempelvis kan bruge til at måle EKG med.

OnePlus Watch Lite er tilgængelig i Black og Silver Steel farverne og det er både selve uret som har en anden farve, såvel som den medfølgende rem. Remmen kan du dog relativt nemt skifte selv (22mm), hvis du ikke er så vild med den medfølgende gummirem.

Den slanke profil på Watch Lite er også grundet en meget smal krans omkring den 1,46″ store AMOLED skærm, der grundet denne smalle krans fremstår som relativt stor, selvom Watch Lite er “nede” på 45mm mod Watch 3s 47mm. Så mens Watch Lite føles slank, så er det ikke fordi den ikke fylder på håndleddet. Samtidigt så vejer Watch Lite kun 35 gram, så den føles også ret let – uden at føles billig og hul.

Foruden at skærmen i sig selv er flot, har nogle fantastiske flotte farver og en dyb sort, så er jeg også ret vild med hvordan den designmæssigt forener sig med resten af uret uden at denne transition føles kantet. Helt generelt er jeg ret vild med, hvor lækker Watch Lite føles designmæssigt når man tager dens pris i betragtning.

Funktionalitet

Det særlige ved Watch Lite er at det ikke kører de to OS systemer, som dens pendant Watch 3 ellers gør. Det giver nogle begrænsninger i forhold til de antal og type af applikationer man kan få installeret på uret. Det er altså ikke et Google Wear OS ur, men bruger OxygenOS som er OnePlus’ eget operativsystem.

Denne løsning med OxygenOS giver også fordele for det muliggør så en batteritid, der i mine tests viste sig at være cirka dobbelt så lang som på Watch 3. Med skærmen tændt og alle notifikationer på telefonen samt lidt motion dagligt, så kunne jeg snildt komme op på cirka fem dages aktivt brug. OnePlus nævner op til 10 dage, men dette kræver at du også går lidt på kompromis med hvad du har tændt for og så skal du slukke for Always-On-Display, som jeg ellers er glad for.

Begrænsningerne er ikke kun i installerede apps. Det er også hvad appsene kan gøre. Du kan få notifikationer ind på uret, men du kan ikke gøre meget med dem. Du kan ikke besvare beskeder og du kan ikke arkivere mails du får ind eksempelvis. Du kan kun følge med i hvad der foregår, men ønsker du at bearbejde dette så skal du have telefonen op af lommen. Du har ikke en play store, som du kan installere apps igennem og er afhængig af det som uret stiller til rådighed.

En anden begrænsning, som jeg dog savner mere i min egen dagligdag er at Watch Lite ikke understøtter trådløs betaling. Det er lidt ærgerligt for uret har en NFC chip i sig, så det må være den strømsparende OS, der er begrænsningen.

Uret forbinder også til din telefon kontinuerligt, så du eksempelvis kan styre musikken som spiller på telefonen. Jeg testede med flere forskellige musikapps og alle virkede. Du kan dog ikke overføre musik til uret og spille direkte fra det.

Du er dermed afhængig af din telefon når du vil ud og løbe og samtidigt høre musik, men Watch Lite er udstyret med GPS, så den kan sagtens tracke din træning uden. I mine tests var Watch Lite ret præcis i både tracking og i ruten den registrerede jeg havde løbet. Modsat Watch 3 så kommer den dog ikke frem og fortæller mig at den automatisk har startet tracking af en aktivitet.

Foruden at tracke aktivitet så er Watch Lite udstyret med optisk pulsmåler, optisk blod oxygen måler og sensor til håndledstemperatur, så du kan tracke din sundhed også ved at holde øje med nogle af disse parametre.

Der hvor OnePlus Watch Lite også viser sin styrke er ved søvntracking. Ikke fordi den umiddelbart kan noget mere på denne front, men fordi uret er så meget mere kompakt end andre smartwatches, så er det mere behageligt at have på hånden selv når man sover.

Du bruger OnePlus’ Health app til at sætte uret op og styre det. Denne app er så kompatibel med både Android og iOS, så det er et kæmpe plus i forhold til WearOS urene, der kun virker med Android. Gennem Health appen kan du indstille forskellige ting, men også skifte urskiver, som der er et hav at vælge mellem. Det giver dig mulighed for at sætte dit eget præg på uret og vise dig de informationer du finder vigtigst.

Generelt er Watch Lite ret nem at arbejde med og indstille så det bliver en forlænget arm af din telefon så at sige. Det gør i hvert fald at jeg i mindre grad er nødsaget til at tage telefonen op af lommen. Med Watch 3 kan man dog også besvare sine beskeder i de fleste apps, og her savner jeg med Watch Lite lidt denne mulighed.

Mens jeg nu i en rum tid har haft problemer med at besvare opkald på mit Watch 3 ur (testet på adskillige Android telefoner) så virkede denne funktion out of the box med Watch Lite. Den gør det muligt at jeg kan besvare et opkald via mit håndled og lade telefonen være i lommen. Det kræver dog at du ikke er et støjende sted for mikrofonen i Watch Lite er relativt følsom.

Skærmen i Watch Lite er en fryd for øjet nærmest. I hvert fald i denne prisklasse, hvor uret befinder sig, så shiner den virkelig med flotte farver, en god detaljegrad og så er den virkelig lysstærk. OnePlus oplyser at peak-brightness, altså hvor lyst den maksimalt kan blive, er 3000 nits. Det kræver dog nogle særlige forhold førend dette bliver aktiveret, men jeg kan konkludere at selv stærkt sollys ikke er et problem når man går eller løber ude.

Konklusion

Nogle gange får man skrabede versioner af gode produkter og tænker at der er sparet de helt forkerte steder. Med Watch Lite fra OnePlus var oplevelsen dog en anden. Her er der tale om et produkt, hvor de kompromisser man vælger at tage resulterer i et produkt, som slutteligt konkurrer fint med det både dyrere og større Watch 3. Det er nemlig sådan at OnePlus Watch Lite er et fantastisk smartwatch, som har de basale funktioner helt på plads og som du snildt kan bruge som sportstracker, hvis du træner meget. Du giver afkald på noget funktionalitet og app-support, men til gengæld så får du med OnePlus Watch Lite et mindre ur, der fylder mindre og har en næsten dobbelt så lang batteritid. Skærmen er flot, responsiv og med solide trackingmuligheder. Jeg vil ikke helt kalde det at Watch Lite slår Watch 3, men for dem der bare ønsker simpel tracking, notifikationer og en lang battertid, så byder den bestemt på noget der er værd at kigge på.

Positivt

  • Kompakt design
  • Flot og robust
  • Solid batteritid
  • Flot AMOLED skærm
  • Hurtigt og responsivt

Negativt

  • Begrænsninger i kompatible apps

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame
OnePlus er kendte for at lancere et flagskibsprodukt og derefter dens billige suppleant. I dette tilfælde er der tale om det populære Watch 3, som vi har testet og nu har vi så fået lov at lege med den nye i klassen, Watch Lite,...Test: OnePlus Watch Lite