ForsideAnmeldelserTest: Shark ChillPill

Test: Shark ChillPill

ChillPill er SharkNinjas bud på en hjælper i sommervarmen, en 3-i-1 personlig køleløsning. Læs med for at se hvad den kan!

Hvad er der i kassen?

I kassen finder vi ChillPill, 3 forskellige kølemundstykker, USB kabel, en vejledning, en lille pose til tilbehøret, og tre ekstra væger til forstøverenheden.

Design og funktionalitet

Shark ChillPill har et spøjst design, det ligner to rør der sidder sammen med et drejeled. Den måler cirka 4,5 cm L x 8,41 cm B x 11,2 cm H og vejer 350 gram.

Det ene “rør” indholder batteri, display og betjeningsknapper. Det andet indholder en højhastighedsmotor med en fastmonteret blæser.

Man betjener ChillPill ved at trykke på displayet (som er en kontakt, ikke et touchpanel) for at starte og stoppe enheden, og så kan man dreje på kransen omkring displayet for at indstille hastigheden på blæseren. For at undgå at den starter under transport, er der en ekstra tænd/sluk kontakt på siden.

ChillPill bliver ladet op via USB-C, og stikket til det gemmer sig under en gummilåge i modsatte ende af displayet.

ChillPill har et metal gitter bagerst som gør at der ikke bliver suget for meget støv ind af blæseren. I den modsatte ende er der et plastik mundstykke der styrer vinden. Drejeledet mellem de to rør gør at man kan indstille højden trinløst og få luftstrømmen rettet derhen man vil når ChillPill står på et bord.

Man kan indstille hastigheden på blæseren fra 1 til 10. Niveau 1 er fint til at skabe lidt luft omkring ens ansigt hvis der er lidt varmt på hjemmekontoret. På dette niveau kan den køre i op til 11 timer på en opladning. På niveau 10 flytter den ret meget luft, størrelsen taget i betragtning, men så er batteritiden også nede på 1,5 timer. Men det gør den også på bekostning af et temmelig højt lydniveau. ChillPill er ikke en stille ventilator. Selv på niveau 1 støjer den ganske tydeligt. Hvis jeg brugte den på storrumskontoret ville jeg nok få bemærkninger fra kollegaerne. Men den flytter altså også en hel del luft og effekten er ganske tydelig.

Man kan dreje mundstykket af og sætte et andet på. Det næste mundstykke sender også en luftstrøm afsted, men det gør det sammen med en meget fint forstøvet vandtåge!

Man åbner det bagerst og fylder vand på, som så bliver forstøvet i fronten. Det giver en meget tydelig kølende effekt på huden, uden at den bliver våd.

Dog kan “vandtanken” kun rumme vand til ca 10 minutters brug, så skal man skille den ad og fylde mere vand på. Men effekten af ultralydsforstøvet vand og en luftstrøm giver hurtig nedkøling af huden.

Det sidste mundstykke er lidt anderledes. Det er en metalplade der bruger strøm til at blive kold (via et indbygget Peltier element) Blæseren kører stadig, men denne gang er det for at blæse den varme væk der bliver dannet på bagsiden af metalpladen.

Man bruger det ved at holde den kolde plade mod huden, helst steder hvor blodårerne lægger tæt ved huden, som f.eks. håndled og hals. Det giver en hurtig og effektiv kølende effekt.

Konklusion

Shark ChillPill er et spændende, kompakt personligt kølesystem. De tre funktioner virker alle glimrende. Dog støjer den en del, mere end jeg havde forventet selv på laveste niveau. Designet er anderledes, men det virker virkeligt godt i praksis. Det er nemt at dreje den så luftstrømmen rammer en. Jeg har selv brugt den på hjemmekontoret her under sommervarmen, og den gør en forskel, selv på de lavest indstillinger! Men prisen og lydniveauet gør at vi ikke ramme de højeste karakterer.

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame
ChillPill er SharkNinjas bud på en hjælper i sommervarmen, en 3-i-1 personlig køleløsning. Læs med for at se hvad den kan! Hvad er der i kassen? I kassen finder vi ChillPill, 3 forskellige kølemundstykker, USB kabel, en vejledning, en lille pose til tilbehøret, og tre ekstra...Test: Shark ChillPill