Vi skal her se på en ledningsfri støvsuger fra SharkNinja. En støvsuger med lang batteritid og automatisk tømning!
Hvad er der i kassen?

I den store kasse finder vi selve Shark PowerDetect Clean & Empty støvsugeren, en opladningstation der også sørger for at tømme støvsugeren. Hele 4 mundstykker, hvoraf to er motoriserede. En “lugt-dræber” samt en vejledning.
Design og funktionalitet
Selve støvsugeren har det klassiske stang-støvsuger-design med batteri og motor øverst, og så et rør ned til mundstykket.

Man betjener den med to knapper. En knap til tænd/sluk og en knap ved pegefingeren til at skifte mellem de tre indstillinger, Øko, Auto og Boost under brug. Man kan se den aktuelle indstilling og batteriniveau på et display øverst på maskinen.

Der medfølger 4 mundstykker så man har et til enhver rengøringsopgave, og man kan også fjerne røret og sætte mundstykkerne direkte på motorenheden hvis man har brug for en kompakt håndstøvsuger.
Det største (og nok også mest brugte) mundstykke har to roterende børster der løsner snavset inden det bliver suget op.

Vender vi det om, kan vi se de to børster som trækker snavset ind i mundstykket, både når man skubber det frem og trækker det tilbage.

Der medfølger også et mindre motoriseret mundstykke der er godt til at støvsuge f.eks. møbler og bilsæder.

Det har en roterende rulle med gummilameller som er effektiv til at fjerne kæledyrshår.

Det næste mundstykke er to-i-en. Det er et klassisk smalt rør til at komme ind mellem sofahynder og sprækker.

Man kan så trække børsten ned, og så har man en mundstykke til at fjerne støv og spindelvæv fra lamper og lofter.

Det sidste mundstykke er kompakt med lange børster, også glimrende til at fjerne støv fra f.eks. persienner.

Børsterne kan fjernes, og så har man et mundstykke til støvsuge f.eks. lidt mere sarte møbler.

Når jeg brugte de mindre mundstykker, så fjernede jeg det lange rør, så det var det nemt at støvsuge sofa, trapper og paneler.

Mundstykkerne kan alle opbevares på en plade på ladestationen så de er lige ved hånden.

Skal man støvesuge under møbler så kan man “knække” det lange rør ved at trykke på en knap, så man kan komme ind under lave møbler. Når man retter det ud igen, klikker det selv tilbage i en låst position.
Når man bruger Shark PowerDetect Clean & Empty så ender støvet i den transparente beholder som man kan se på billedet. Den kan tages af, tømmes og renses ved behov.

Men det får man meget sjældent brug for, fordi opladeren også tømmer støvsugeren efter hver brug! Når man sætter Shark PowerDetect Clean & Empty tilbage i opladeren, så er der en støvsuger i opladeren der tømmer den klare støvbeholder, og sender støvet ned i en meget større beholder i ladestationen. Det er den hvide enhed bagerst på ladestationen.

For at forhindre at den skal begynde at lugte, så kan man montere en lugt-dræber. Den er pakket i en metaldåse!

I dåsen er der en plastikenhed man sætter i støvbeholderen, og som gør at den luft der bliver sendt ud i lokalet lugter frisk med et hint af fyrnåle.


Støvbeholderen er forøvrigt meget nem at tømme. Man holder den blot over en skraldespand eller skraldepose og trykker på en knap og så åbner bunden og skidtet falder ud.
Da den automatiske tømning af støvsugeren støjer lidt, så er der en kontakt hvor man kan slå det fra, så man slipper for at tømningen starter når man sætter støvsugeren til opladning.

Som navnet PowerDetect antyder, så kan støvsugeren måle hvor meget snavs der bliver suget op, og i autoindstilling øge sugestyrken så man får det hele suget op. Og det store mundstykke har også sensorer så hvis man støvsuger tæt op ad en væg øger den sugekraften for at få snavset hevet ud fra kanten. Og støvsuger man tæpper øger børsterne farten ganske betragteligt!
Som man kan se og høre på videoen så skifter lyset farve når den opfanger at der er snavs, og sugestyrken bliver automatisk øget.
Konklusion
Shark PowerDetect Clean & Empty er en rigtig godt trådløs støvsuger! I økoindstillingen har den en batteritid på 70 minutter. Jeg har mest brugt autoindstilling og her var der fint med batteri til at støvsuge hele mit hus. Den automatiske tømning er smart, så har man altid en opladet støvsuger der er klar til brug! Alle mundstykkerne fungerer til det de er designet til. Det lille motor-mundstykke er ret godt til polstrede møbler. Den eneste kritik er prisen. Den er lidt dyr i forhold til konkurrenterne, det er den automatiske tømning man betaler ekstra for. Men under min test synes jeg den var meget effektiv og nem bruge.
