ForsideAnmeldelserTest: Soundcore Liberty 5 Pro Max

Test: Soundcore Liberty 5 Pro Max

Vi skal her se på et headset fra Anker med et smartcase som lover AI opsummering af samtaler.

Hvad er der i kassen?

I den flotte kasse finder vi selve Liberty 5 Pro Max headsettet, et opladningsetui, ekstra ørepropper og gummi-finner, et kort USB-kabel til opladning samt en brugsvejledning.

Design og funktionalitet

Selve Liberty 5 Pro Max earbudsne har et aflangt design, med en gummifinne der kiler sig ind i folden i øret for at holde headsettet på plads.

Fronten er en touchknap der kan indstilles til mange ting via den opdaterede Anker soundcore app. Vi vender tilbage til app’en senere.

Bærekomforten er fin når man finder sin personlige kombination af øreprop og gummifinne. Jeg havde ikke problemer med at de ville falde ud under min test.

Der sidder mikrofoner i hvert earbud som både bliver brugt til samtaler og til en rimelig effektiv aktiv støjreduktion.

Headsettet bliver opladet i det medfølgelige etui.

Etuiet har en touchskærm i farver på ca 1,5″, og her kan man f.eks. se batteri status. Man åbner etuiet ved at skubbe låget til side.

Batteritiden er opgivet til 6,5 timer for headsettet med ekstra 21 timers strøm i etuiet under bedste omstændigheder, selvfølgelig med reduceret brugstid når man aktiverer støjreduktion og andre funktioner.

Fra etuiet kan man styre sit headsets støjreduktioner, styre sin musik og mange andre ting. Det er praktisk hvis man er et sted hvor man ikke har lyst til at finde sin telefon frem.

Man kan selvfølgelig også bruge den smarte Anker soundcore app på sin telefon.

Her kan man f.eks. indstille sin personlige lydindstilling med hvad Anker kalder HearID.

Det smarte etui har indbygget mikrofon, og sammen med Anker soundcore app’en kan den transskribere samtaler, og benytte AI til at lave sammendrag, f.eks. efter et møde. Dog er denne service ikke helt gratis. Skal man bruge den i mere 120 minutter pr måned, så skal man til lommerne og købe et abonnement. Jeg har testet AI summary til et ret teknisk møde, og konklusionerne den fremhævede var måske ikke de vigtigste pointer, men det var en god basis for at jeg selv meget hurtigt kunne omskrive det til et godt mødereferat.

Tilbage til headsettet, hvordan lyder det så? Det korte svar: Det lyder godt! Musikken er klar og behagelig. Måske en smule bastung, men det kan man justere til egen smag med HearID. Jeg har lyttet til mange genrer, og det har fint spillet alt jeg har kastet efter det. De indbyggede mikrofoner var gode til at opfange min stemme, selv når jeg var i støjende trafik. Jeg fik ingen klager fra modparterne i opkaldene. Den indbyggede støjreduktion var god til at “skrue ned” for motorstøjen i f.eks. bus eller tog. Men stemmer var den mindre god til at dæmpe, så hvis jeg ikke spillede musik i headsettet, var mine medpassagerers samtaler stadig hørbare.

Konklusion

Soundcore Liberty 5 Pro Max er et velspillende og velfungerende headset. Det har en rimelig solid aktiv støjreduktion. Det er smart at man kan bruge etuiet til at justere det med, styre musikken og meget andet. Deres AI Note taker og AI Recap er smart i nogle situationer, men 120 minutter pr måned er hurtigt brugt, og så skal man betale 129 kr/mdr for 1200 minutter pr måned, eller uendelige minutter for 1999 kr pr år. Det er altså ikke småpenge for at udnytte den feature! Har man ikke brug for AI features og mikrofon i etuiet, så er prisen for headsettet i den høje ende. Men det er rart at se nogle producenter komme med nogle helt nye features.

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame
Vi skal her se på et headset fra Anker med et smartcase som lover AI opsummering af samtaler. Hvad er der i kassen? I den flotte kasse finder vi selve Liberty 5 Pro Max headsettet, et opladningsetui, ekstra ørepropper og gummi-finner, et kort USB-kabel til opladning...Test: Soundcore Liberty 5 Pro Max