onsdag, april 24, 2024
ForsideAnmeldelserKameraTest: TP-Link Kasa Cam Outdoor

Test: TP-Link Kasa Cam Outdoor

Vi skal her se på det nyeste udendørskamera fra TP-Link, deres KC200 Kasa Cam Outdoor.

Hvad er der i kassen?

Når man åbner kassen bliver man præsenteret for selve Kasa Cam Outdoor.

Graver man sig lidt dybere ind i kassen, så finder man monteringsbeslag, strømforsyning og brugsvejledning.

Design og funktionalitet

Selve Kasa Cam Outdoor er designet som en bold med diameter på ca 7,4 cm, med en flad side. Det er magnetisk, og sidder fast i beslaget med kraftige magneter. Det gør at man nemt kan justere det når man har monteret det.

I fronten sidder selve kameraobjektivet. Over det sidder en lysdiode der viser status på kameraet, og nederst sidder en højttaler og mikrofon.

På bagsiden sidder det fastmonterede kabel, og under det finder vi et hul der skjuler en reset knap der nulstiller Kasa Cam Outdoor.

For at få koblet Kasa Cam Outdoor på Wifi, så skal min installere Kasa app’en på sin telefon. Derfra vælger man at man vil tilføje et Kasa Cam Outdoor til sit netværk og så følger man guiden. Jeg havde ingen problemer med at få kameraet tilføjet. Det er fra den glimrende Kasa app at man efterfølgende indstiller kameraet, ser optaget video og live video. Det er her vigtigt at tiløje at Kasa Cam Outdoor kun gemmer video på TP-Links Cloud-service. Det er altså ikke muligt at gemme videoerne på sit eget netværk. Det er dog muligt at downloade individuelle videoer fra TP-Links Cloud. Som udgangspunkt har man 2 døgns plads (eller 1 GB) gratis når man registrerer sit kamera. Det er muligt at tilkøbe flere dages plads.

Lad os starte med det vigtigste, videokvaliteten. Kasa Cam Outdoor optager video i FullHD 1080p, og har et ret vidvinklet synsfelt. Jeg satte kameraet på fliserne i min have, og lokkede en villig tester til at aktivere en optagelse.

Kvaliteten i dagslys er rigtig god, billedet er skarpt (indtil objektet kommer meget tæt på kameraet) og det dækker et stort område.

Fra Kasa app’en er det blandt andet muligt at indstille hvor følsom bevægelsesdetektionen skal være, og hvilke områder af billedet der kan aktivere en optagelse. Her har jeg flyttet kameraet op på et bord, og har udvagt et område der skal aktivere en optagelse.

Kasa Cam Outdoor har indbygget nattesyn. Området tæt på kameraet bliver oplyst af en stribe infrarøde lysdioder, så kameraet kan optage video i mørket. Det har jeg testet af her, hvor man kan se at et lille flyvende insekt aktiverede videoptagelsen, der er altså er lavet i absolut mørke.

Her er videokvaliteten noget mere uskarp, og det indbyggede nattesyn rækker ikke helt så langt som jeg kunne ønske.

Kasa Cam Outdoor har indbygget mikrofon og højttaler, og fra Kasa App’en er det muligt at tale med en person der står foran kameraet. Det virker, men det er ikke så brugbart i virkeligheden da der en del forsinkelse på lyden, både når man taler og skal lytte til svaret. Der er også en indbygget sirene man kan aktivere hvis man ser noget på kameraet som man gerne vil tiltrække opmærksomhed. Desværre så er sirenen ikke særlig høj, den benytter samme højttaler som man bruger til talen. Så hvor effektiv den vil være i f.eks. en indbrudssituation er meget usikkert

Alle videoer bliver gemt på på Cloud-servicen, og så kan man efterfølgende downloade de mest interessante til sin telefon så det er gemt så længe man ønsker det.

Desværre så oplevede på to forskellige dage at der var optaget video jeg ikke kunne tilgå…

Det er selvfølgelig helt uacceptabelt, specielt når Cloud-servicen er den eneste mulighed man har for at optage videoer. Jeg oplevede det som sagt to gange under min test, og jeg håber det er et problem som TP-Link løser.

Konklusion

Kasa Cam Outdoor er et kompakt overvågningskamera med flot billedkvalitet i dagslys, og bredt synsfelt. Billedkvaliteten om natten kunne godt være lidt bedre, men den er bestemt brugbar. Mængden af “falsk alarm” er minimal når man har indstillet følsomheden korrekt, og videoerne er flydende, med god lyd og i fin kvalitet. Kasa app’en virker godt, er gennemarbejdet og nem at gå til. Det bliver i fremtiden også muligt at koble andre af TP-links Kasa produkter sammen med kameraet, så man f.eks. kan tænde lamper baseret på om kameraet ser bevægelse.

Det er dog ærgerligt at man ikke kan gemme sine videoer lokalt, men er tvunget til at bruge en Cloud-service, specielt da jeg to gange oplevede at den service fejlede og jeg derfor ikke kunne tilgå de videoer der var optaget. Hvis der blev lukket op for muligheden for at gemme videoer lokalt var vi tæt på en topkarakter, men desværre trækker Cloud-servicen noget ned.

Pris og tilgængelighed

TP-Link KC200 Kasa Cam Outdoor er set til ca 950,-

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

4 KOMMENTARER

  1. Hejsa,kan kameraet sættes op på hovedet og vende billedet rundt,så man ikke ser det på hovedet?

  2. Hej Jan
    Du kan sagtens sætte kameraet op på hovedet, og så bagefter dreje selve kamera-delen så det ikke vender på hovedet. Som jeg skriver, så sidder selve kameraet fast på monteringsbeslaget med magneter, og kan derfor justeres og roteres som man ønsker det.

    Med venlig hilsen
    Lars Lund Olsen
    http://www.eReviews.dk

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Vi skal her se på det nyeste udendørskamera fra TP-Link, deres KC200 Kasa Cam Outdoor. Hvad er der i kassen? Når man åbner kassen bliver man præsenteret for selve Kasa Cam Outdoor. Graver man sig lidt dybere ind i kassen, så finder man monteringsbeslag, strømforsyning og brugsvejledning. Design...Test: TP-Link Kasa Cam Outdoor