ForsideAnmeldelserTest: Verbatim Fold n Go GaN strømadapter

Test: Verbatim Fold n Go GaN strømadapter

Verbatim har lavet en strømadapter til de rejselystne, hvor man udnytter GaN teknologien til at levere en kompakt adapter med to USB-C porte og et foldbart design. Den har vi testet her på redaktionen og bringer dig vores vurdering hermed.

Hvad er der i æsken?

Det er ikke fordi emballagen til Verbatim Fold n Go GaN adapteren er det som vækker opsigt. Denne er tværtimod ret basal og indeholder ikke andet end selve adapteren og et lille hæfte med instruks, information og andet obligatorisk.

Design og funktionalitet

Allerede ud af æsken er det tydeligt at Verbatim Fold n Go GaN er lavet med kompakthed for øje og det er sågar før man begynder at folde den sammen. Hele konstruktionen er af plastik på nær de to ben, der skal I stikkontakten, men alligevel føles den robust og fast. Den vejer i øvrigt også kun 100 gram, hvilket også er værd at bemærke.

Selve ladeenheden, hvis jeg må kalde den dét er blot 2,65 cm, hvilket gør Verbatim Fold n Go GaN ret kompakt. Det er den første strømadapter jeg har kunne have i mine jeans-lommer uden at den generede mig. Egentlig har jeg ikke prøvet at stikke andre adaptere i lommen da det ikke føltes som værende en god idé, men med VErbatim Fold n Go er idéen egentlig ikke fjern.

Kompaktheden gør den utroligt nem at have med i tasken også, hvor den også fylder ret lidt fordi de to ben kan foldes nedad mod ryggen af adapteren og så kun foldes ud når du rent faktisk skal bruge den. Mekanismen har en “blød” lås så den skal bruge en lille smule modstand for at blive foldet nedad, og dermed ikke bare ligger løst og flapper.

Til trods for kompaktheden er Verbatim Fold n Go GaN udstyret med to USB-C porte, som sammen kan levere op til 65 Watt. Det er altså ikke to porte á 65 Watt, men individuelt kan begge altså levere op til 65 Watt. Jeg kunne i hvert fald lade de fleste af mine enheder med Verbatim Fold n Go GaN, mens min mobile workstation fra HP, Zbook Ultra G1a konstant brokkede sig over mangel på strøm, men den kræver dog også 140 Watt I udgangspunkt, så det var ikke overraskende eller skuffende I og for sig.

Verbatim Fold n Go GaN er udstyret med Power Delivery 3.0 og PPS (Programmable Power Supply), som gør at den fordeler strømmen intelligent blandt portene og de enheder, som spørger efter strøm fra den. Den tilpasser flow af strøm med små skift og tilpasninger, der gør at den lader effektivt, hurtigt, optimalt og samtidigt sørger for at der udvikles minimal varme.

Varmen i Verbatim Fold n Go GaN er ikke helt fraværende dog, men når jeg tænker på hvor varme “gamle” 65 Watt ladere kunne blive, så er det ingenting og på et ganske “behageligt” niveau. Den var i hvert fald på ingen af mine opladninger for varm at tage fat om og putte ned i tasken.

Du kan i øvrigt få Verbatim Fold n Go GaN i både sort og så den hvide udgave, som vi har haft til test. Begge er holdt nogenlunde neutrale i deres look, men Verbatim har gjort plads til både verbatim-logo, GaN angivelse og 65 Watt på den side, som peger væk fra væggen. Det havde været endnu mere neutralt uden disse angivelser. Det havde betydet at den kunne gøres endnu mere usynlig når man placerede den i en stikkontakt i væggen eksempelvis.

Det slanke design gør nemlig at Verbatim Fold n Go GaN ikke stikker voldsomt ud fra væggen. Det er det andet bonus ved at den er slank og foldbar. Til trods for ikonerne og teksterne er den derfor ret “usynlig” og fylder ikke i væggen eller stikdåsen.

Fra profilbilledet kan man se hvor nem den er at have med i tasken eller lommen

Konklusion

Hvis du leder efter en kompakt rejseadapter, så er GaN vejen og med Verbatim Fold n Go GaN får du sågar et foldbart design, der udnytter denne nye teknologi endnu mere. Det er dog ikke kun kompaktheden du opnår, men også en ganske fornuftig oplader, der kan lade med op til 65 Watt, hvilket er ganske rigeligt for de fleste laptops og mobiltelefoner nu om dage. Foruden kompaktheden får du en ganske simpel oplader, der har to USB-C porte og dét er det. Til gengæld er de foldbare ben bare geniale i min optik og gør at transport er utroligt nem.

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame
Verbatim har lavet en strømadapter til de rejselystne, hvor man udnytter GaN teknologien til at levere en kompakt adapter med to USB-C porte og et foldbart design. Den har vi testet her på redaktionen og bringer dig vores vurdering hermed. Hvad er der i æsken? Det...Test: Verbatim Fold n Go GaN strømadapter