ForsideAnmeldelserTest: Verbatim Ultra HD 4K External Slimline Blu-Ray writer

Test: Verbatim Ultra HD 4K External Slimline Blu-Ray writer

En produktkategori jeg for længst havde afskrevet, men om nogen så skulle det jo være Verbatim, der holder liv i eksterne drev, som du kan “brænde” data til diske med. Vi ser i denne omgang på noget så atypisk som et eksternt Blu-Ray drev med mulighed for at brænde til diske på.

Hvad er der i æsken?

Der er i æsken til Verbatim Ultra HD 4K External Slimline Blu-Ray writer (fremover: Verbatim External Slimline Blu-Ray) faktisk mere end jeg havde forventet. Du får et Blu-Ray drev, en disk med manual og software på, en tom Blu-Ray disk, USB-C til USB-A kabel, USB-A til USB-C adapter samt gummifødder du kan smide på drevet. Æsken er ret lille så jeg havde ikke forventet at man havde meget mere end drevet og et USB-kabel for tilslutning.

Black external hard drive enclosure with a coiled USB-C cable on a wooden desk; a'User Manual & Application' disc and small adapter bags are nearby.

Design

Som navnet antyder, så er Verbatim External Slimline Blu-Ray bestemt slank og fylder utrolig meget mindre end de Blu-Ray drev (eller eksterne drev generelt) jeg associerer med kategorien. Der er tale om et produkt, hvor den sorte overflade i et metalkabinet føles lækkert og solidt på samme tid, selvom det er så slankt.

Jeg ville nok ikke bøje det ligefrem, men det er betryggende at man kan føle sig tryg ved at tage det med sig i tasken uden at man tænker det går i stykker af det. Og takket være en profil på kun 1,1 cm så er den bestemt mulig at tage med sig i tasken uden at den fylder for meget.

Glossy black Verbatim tablet/display resting on a dark sleeve on a wooden table, with coiled USB cables and chargers to the left and a Blu-ray disc nearby in the foreground.
Her afbilledet med Verbatim Touch display

Du kan ikke åbne Verbatim External Slimline Blu-Ray uden at det får strøm fra USB-porten, hvilket er noget at være opmærksom på, hvis man har glemt sin disk inde i den, men til gengæld risikerer man heller ikke at den åbner under transport.

Drevet åbner i øvrigt i klassisk “kaffekopholder”-stil så den fylder ikke voldsomt meget mere når du skal have diske ind og ud af drevet. Dette designvalg gør at Verbatim External Slimline Blu-Ray ikke fylder voldsomt meget når du bruger den.

Generelt lever Verbatim External Slimline Blu-Ray op til “slimmet” i sit navn og er ganske elegant og sagtens noget man kan have stående fremme på sit skrivebord. Konstruktionen er robust, eller føles i hvert fald sådan. Nu har jeg ikke smidt den på gulvet og testet, men tænker godt den kan tåle at blive taget med i tasken og på tur.

Black rectangular electronic device with a brushed-metal top sits on a wooden table; branding is visible on the side edge near the front.

Funktionalitet

Det er vigtigt fra start at pointere at Verbatim External Slimline Blu-Ray ikke er en Blu-Ray afspiller uden at du tilkøber de nødvendige software dertil. Denne følger nemlig ikke med produktet og afhænger af dine præferencer og behov.

Det betyder at du ikke kan afspille Blu-Ray film og musik direkte på din computer blot ved at smide dem i Verbatim External Slimline Blu-Ray. Denne er i stand til at læse ikke beskyttet materiale og er formålet med produktet umiddelbart.

Dem af os, der er gamle nok, kender den medfølgnede Nero software, som dog har fået en gevaldig overhaling siden dengang jeg brugte den sidst. Den gør dig i stand til at “brænde” data på tomme diske, som den vi fik medleveret til Verbatim External Slimline Blu-Ray. Der er en del unge mennesker i dag, som ikke er bekendte med begrebet at brænde, men det er hvad man kalder det i daglig tale, når en laser printer 1’ere og 0’ere på disken, som så på magisk vis konverteres til de filer man ønsker at opbevare på drevet.

Open gaming console with the disc drive exposed, showing the spindle and internal metal components on a wooden table surface.

Du kan konvertere dine egne diske til mediefiler med den medfølgende Nero software så du kan lave backup af dem. Softwaren hjælper dig også med at organisere dine filer, så du nemt kan lave backup af dem. Selvom Nero har fået en gevaldig overhaling, så er det stadig med fokus på “arkivering” og ikke en app, som er så intuitiv for alle nødvendigvis. Nero softwaren er i øvrigt kun Windows kompatibel, så hvis du har andre platforme du ønsker at anvende den med så skal Verbatim External Slimline Blu-Ray parres med en anden software.

Tanken er dog at du med Verbatim External Slimline Blu-Ray og Nero softwaren kan lave backup af dine data, billeder, videoer, og mere for at gemme dem i fysisk form uden at du er afhængig af en harddisk eller USB-drev. De sidstnævnte to kategorier, som i øvrigt er steget voldsomt i pris på det seneste takket være AI efterspørgsel på flash blandt andet.

Testen her har i øvrigt ikke lagt vægt på hastigheden af brændingen eller selve performance delen. Dette har vi simpelthen ikke nok sammenligningsgrundlag til at vurdere. Fokus har derimod været hvor nem Verbatim External Slimline Blu-Ray er at anvende og hvilke brugsscenarier man kunne forestille sig den blev anvendt til. Simpel backup og et alternativ til flash-baseret lagring giver utrolig god mening og er højaktuelt for tiden grundet de nævnte prisudviklinger i markedet.

Konklusion

Hvis du overvejer om du skal flytte noget af dit backup fra skyen eller harddisken over på et andet type af fysisk medie, så kan det netop være at man skal overveje den gode gamle “disk” vej. Verbatim External Slimline Blu-Ray giver dig muligheden og det kan godt være at den investering så ikke nødvendigvis økonomisk giver mening i forhold til, hvor meget en harddisk eller SSD er steget i pris grundet markedsudviklingen, men så har man endnu en backupmulighed om ikke andet. Verbatim External Slimline Blu-Ray er nem at anvende og enger sig bedst til backup. Der følger ikke nogen software med til at bruge den som Blu-Ray afspiller, men den understøtter funktionen, såfremt du har en sådan app på din computer. Verbatim External Slimline Blu-Ray er primært til folk, der ønsker at lave backup og hvis de kører Windows. Ellers er der tale om et relativt stille og elegant drev.

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame
En produktkategori jeg for længst havde afskrevet, men om nogen så skulle det jo være Verbatim, der holder liv i eksterne drev, som du kan "brænde" data til diske med. Vi ser i denne omgang på noget så atypisk som et eksternt Blu-Ray drev...Test: Verbatim Ultra HD 4K External Slimline Blu-Ray writer