Siden Taken kom på markedet i 2008, har Liam Neesons filmkarriere udelukkende fokuseret på den benhårde action-figur, som kan rundsmadre alle skurkene uanset hvad. Det kan også blive for meget af det gode, da man på trods af en solid filmoplevelse i Taken, efterhånden fandt det lidt trivielt at se Neeson i den genre. Ikke desto mindre har instruktøren bag Pierre Morel forsøgt at give action-faklen videre til Sean Penn i filmen The Gunman.
Filmen følger elitesoldaten Terrier (Sean Penn), som efter et attentat i Congo er nødt til at søge tilbage til London, indtil tingene er faldet til ro. Hans eksil koster ham sin elskede, og otte år senere begynder fortiden at indhente ham. Terrier forsøger at udspørge de gamle rødder, men bliver så småt indviklet i et kapløb med tiden i forsøget på at holde sig i live indtil sandheden kommer frem.
Den første halvdel af filmen åbner desværre ikke op for en decideret guldgrube af underholdningsmateriale, da den følger den slidte fortid/nutid-kombination med meget forudsigelige handlingsmønstre. Denne forudsigelighed bliver først for alvor skaffet af vejen et godt stykke inde i filmen, men der har man allerede afskrevet filmen fra at være en ny ’Taken’. Man kan tydeligt se, at instruktøren har forsøgt at genskabe den samme tematik dog på andre præmisser, og ligegyldig hvor meget instruktøren forsøger at camouflere sine tricks, så er den ganske gennemskuelig. Det eneste element i filmen, som bidrager med en ny vinkel på sagen er Sean Penn. Han formår på fin vis at portrættere den klassiske helteskikkelse med store bøffer, onde øjne og hårdtslående næver.
I første omgang kan han godt virke lidt for karikeret, men jo tættere man kommer på skuespillet, jo mere begynder man at sætte pris på det. Han er ganske underspillet og fortrinlig i sine taktiske evner, og med lit god vilje er han filmens vigtigste faktor. Han formår at give sin karakter den nødvendige ’hærgede’ indstilling med posttraumatiske tendenser og en ødelagt sjæl. Det kan dog ikke gøre filmen til en bragende succes alene, da handlingen er ganske triviel. Hans fortid indhenter ham og han forsøger at råde bod på sine ugerninger i nutiden – that’s it. Måden hvorpå denne historie bliver fortalt, er dog lidt mere svingende. Den har sine lyspunkter med skurkene vs. good guy på det militære niveau, hvor man for alvor ser nogle fede katten-efter-musen-scenarier. Den halter dog væsentligt på det punkt, at handlingen er en smule forvirrende i forhold til, hvor dybt korruptionen i samfundet ligger. Hvem er de onde og hvem er de ondeste?
Men nu er filmen jo også en simpel actionfilm og forsøger ikke at være mere end dette. Derfor fortjener denne ikke helt den voldsomt dårlige medfart af anmelderne. Den er hverken nyskabende, original er bragende underholdende, men rummer nogle solide værdipunkter og et karakterdrevet adrenalin-kick. Den halter lidt på sammenhængen, og bliver derfor en lidt turbulent rutsjebanetur, hvor suset desværre flere gange bliver overdøvet af den kedsommelige trilletur. Handlingen bliver langsomt optrevlet, jo mere Terrier bevæger sig tilbage i fortidens fodspor, men historiefundamentet er ikke så gennemtænkt og velovervejet, at man bliver grebet af intensiteten.
Samlet set er The Gunman en simpel actionfilm, som leverer et par gode slag, men ikke mere end det. Sean Penn fungerer udmærket som en action-stjerne, og mon ikke vi ser ham noget oftere i den hårdtslående genre.
Pris og tilgængelighed
Release: 31-07-15 på Blu-ray.
Se aktuel pris hos PriceRunner
The Gunman trailer
